Læs dig klog.
Opslagsværket for stillads: reglerne, lastklasserne, opstillingen og sikkerheden — forklaret så det kan bruges på pladsen.
Bliv stilladsmontørKom i gang · 5 minStilladsmontøren bygger arbejdspladsen, alle andre håndværkere står på. Det er et fag med frisk luft, godt sammenhold i sjakket og en lav tærskel for at komme i gang — og samtidig et fag med ansvar, fordi sikkerheden hviler på, at stilladset er rejst rigtigt. Her er hvorfor du skal overveje faget.StilladstyperSystemer · 12 minDer findes ikke ét stillads, men en håndfuld systemer, der hver løser sin opgave. Valget afhænger af bygningens form, hvor højt du skal op, hvor meget der skal bæres, og hvor hurtigt det skal gå. Her er de typer, du møder i praksis — og hvornår du vælger hvilken.Lastklasser & breddeklasserStandarder & regler · 12 minHvor meget må der stå på et stilladsdæk, og hvor bredt skal det være? Det afgøres af to ting fra standarden DS/EN 12811-1: lastklassen, der sætter den tilladte vægt pr. m², og breddeklassen, der sætter dækkets bredde. Her er begge tabeller — og hvordan du vælger rigtigt til opgaven.Hvad er et stillads?Kom i gang · 5 minEt stillads er en midlertidig konstruktion, der giver sikker adgang og en sikker arbejdsplatform i højden. Her er hovedbestanddelene, anvendelserne — og hvorfor området er så stærkt reguleret.AT-reglerne for stilladsStandarder & regler · 7 minDet danske regelgrundlag for stillads: byggepladsbekendtgørelsen, reglerne om tekniske hjælpemidler og AT-vejledningerne — plus arbejdsgiverens og opstillerens ansvar.Komponenter og terminologiSystemer · 7 minStilladsets enkeltdele med de rigtige danske fagudtryk: søjler/spir, længde- og tværbjælker, diagonaler, dæk, konsoller, fodspindler og forankring — og hvad de hver især gør.Opstilling og nedtagning trin for trinMetode · 7 minDen sikre rækkefølge for at rejse og tage et systemstillads ned inden for leverandørens brugsanvisning — fra underlag og fodspindler til løbende forankring, rækværk og nedtagning i omvendt orden.Faldsikring og personlige værnemidlerSikkerhed · 6 minPrioriteringen mellem kollektiv og personlig faldsikring ved arbejde i højden, og kravene til udstyret. Sikring mod nedstyrtning kræves som udgangspunkt ved fald over 2 meter.Rækværk, fodliste og afstand til facadeSikkerhed & krav · 6 minKravene til rækværkets opbygning (håndliste, knæliste, fodliste), hvornår der skal være indvendigt rækværk, og hvor stor afstanden mellem dæk og facade må være.Forankring og murankreMetode & sikkerhed · 6 minForankringens funktion, murankertyper og hvordan forankringskraft og -mønster afhænger af inddækning, højde og last — og hvorfor net og presenning øger kræfterne markant.Adgangsveje: trapper og lejdereSikkerhed & krav · 5 minKravene til adgangsveje på og til stilladset — trapper, lejdere/stiger og indvendig opstigning via lemdæk — så man kommer sikkert op og ned under hele brugsperioden.Vind og vejr — inddækning med presenning og netMetode & sikkerhed · 6 minHvordan inddækning med net eller presenning øger vindlasten og dermed forankringskræfterne, hvornår vinterinddækning er påkrævet, og hvorfor stabiliteten skal genberegnes ved ændret inddækning.Eftersyn og skiltningDrift & vedligehold · 5 minSkiltning af stilladser over 2 meter og løbende eftersyn: hvad grønt (klar til brug) og rødt (spærret) skilt betyder, hvad skiltet skal oplyse, og hvornår der skal efterses.Ansvar og roller på pladsenStandarder & ansvar · 5 minHvem har ansvaret for, at stilladset er forsvarligt indrettet og brugt? Fra stilladsopstilleren og leverandøren til brugerens arbejdsgiver og bygherren.Uddannelse som stilladsopstillerUddannelse & krav · 6 minDe lovpligtige uddannelseskrav for at opstille stillads og de tilgængelige kursusveje — med korrektion af den udbredte ‘3-dages’-misforståelse: systemstillads-kurset er 15 dage.Den nye AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde (2025/2026)Standarder & regler · 7 minFra den 15. december 2025 og 1. januar 2026 trådte en ny, konsolideret AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde i kraft. Den erstatter bl.a. den gamle AT-vejledning B.3.2 om opstilling og brug af stilladser. Her er, hvad du som stilladsopstiller skal vide om ændringerne.Delareallast og tunge lastklasserStandarder & regler · 7 minTunge lastklasser (4–6) giver mulighed for et forhøjet delareal, der kan bære langt mere end den jævnt fordelte last antyder. Men der er en formel for det — og den skal man kende, for ikke at overbelaste eller undervurdere stilladset. Her er princippet med et gennemregnet eksempel.Materialekontrol og kassationDrift & vedligehold · 6 minHvert enkelt stilladskomponent bærer sin del af den samlede konstruktion. En revnet søjle, en deformeret bjælke eller et halvt fortæret stilladsplanke kan koste liv. Her er kriterierne for at kassere komponenter — og kulturen for at gøre det konsekvent.Fagets historieFagets historie · 7 minStillads har altid været en forudsætning for byggeriet — den midlertidige arbejdsplatform, alle andre fag står på. Vejen fra håndværkets løse rør og brædder til nutidens normerede systemstillads er gået gennem standardisering, lovkrav om uddannelse og en konsolidering af Arbejdstilsynets regler. Her er hovedtrækkene, med vægt på de fakta vi kan dokumentere.Rullestillads og mobile arbejdstårneSystemer · 8 minRullestilladset er en af de mest brugte — og oftest fejlbrugte — stilladstyper. Det har sin egen standard (DS/EN 1004), egne typiske højdegrænser (inde ca. 12 m, ude ca. 8 m, leverandørafhængigt), krav om udriggere og ballast, låste hjul og et absolut forbud mod at flytte tårnet med folk eller materialer på. Rulle- og bukkestillads har desuden sit eget AMU-kursus (45566).Arbejde nær elektriske luftledningerSikkerhed · 7 minStilladser rejses ofte tæt på luftledninger, og berøring eller overslag er en klassisk dødsulykke i faget. Ved højspænding kan strømmen springe gennem luften uden berøring, og lange ledende stålrør gør stilladsarbejdet særligt udsat. Den nødvendige afstand vokser med spændingen — de konkrete meter fås fra netselskabet, aldrig ved gæt.Ergonomi og tunge løftSikkerhed · 8 minStilladsarbejde er et af de mest fysisk belastende byggefag. Manuel håndtering er lovreguleret (BEK om manuel håndtering + AT-vejledning D.3.1), og det er kombinationen af vægt og afstand fra kroppen, der afgør belastningen. Her er løfteteknik, hjælpemidler og organisering, der beskytter kroppen gennem et helt arbejdsliv.Vind- og vejrgrænser for opstilling og brugMetode & sikkerhed · 8 minVind afgør, hvornår montage og brug skal indstilles. Standarden skelner mellem arbejds- og ude-af-drift-tilstand, og at et stillads kan overleve en storm ubemandet betyder ikke, at man må arbejde på det. Montage indstilles typisk omkring 6 Beaufort (leverandørafhængigt) — plus stormsikring, eftersyn efter vind og hensyn til is, sne og kulde.SpecialstilladserSystemer · 8 minUd over facade- og systemstillads findes en familie af specialstilladser: ophængte stilladser, fritstående trappetårne, tag-/vejroverdækninger (wetterschutz) med stor vind- og opdriftslast, og understøtningsstilladser, der bærer lodret last. Fælles for dem er, at de falder uden for standardopstillingen og kræver særskilt projektering efter DS/EN 12811-1.Fundering, bæreevne og gitterdragereMetode & sikkerhed · 8 minEt stillads er kun så stærkt som det, det står på. Al last samles i søjlerne og føres via fodspindler ned i et lille areal — for højt fladetryk får foden til at synke, og det er en hyppig væltårsag. Her er lastnedføring, underlagets bæreevne, spredeplader og syld, fodspindler og hvordan man spænder over porte med gitterdragere.Kvalitetssikring og stilladsdokumentationDrift & vedligehold · 8 minEt stillads er først færdigt, når det står OG kan dokumenteres. Kvalitetssikring binder opstillingstegning/montageplan, standardopstilling vs. individuel statisk dokumentation, komponentmærkning, skiltning, eftersynsjournal og D&V-mappe sammen til ét sammenhængende arbejdsflow — så stilladset ikke bare er bygget rigtigt, men kan bevises rigtigt.