Specialstilladser

Ud over det klassiske facade- og systemstillads findes en familie af specialstilladser, som løser opgaver, standardopstillingen ikke kan: ophængte stilladser under broer og lofter, fritstående trappetårne som adgangsvej, tag- og vejroverdækninger over hele bygninger, og understøtningsstilladser, der bærer lodret last. De er en stor del af det professionelle industri- og renoveringsmarked — og de har det tilfælles, at de næsten altid kræver særskilt projektering frem for en standardopstilling efter et standardblad. Her er overblikket.

Et hængestillads står ikke på jorden, men hænger ned fra en overliggende konstruktion — under en bro, en kran­bane, et loft, en tagkant eller en offshore-struktur. Det bruges, hvor der ikke er noget at bygge op fra, eller hvor terrænet under arbejdsstedet ikke kan bære eller ikke må spærres (fx over vand, vej eller produktion i drift).

Det, der gør hængestillads specielt:

• Ophænget bærer alt. Stilladset holdes af kæder, wirer eller ophængsrør fastgjort til den bærende konstruktion. Ophængspunkterne skal kunne dokumentere at optage hele stilladsets egenvægt plus nyttelast — og selve konstruktionen, der hænges i, skal være egnet.
• Stabilitet uden fodfæste. Fordi der ikke er understøtning nedefra, skal stilladset afstives og sikres mod at svinge og pendle — særligt i vind.
• Faldrisiko under montage er høj, fordi arbejdet foregår frit i højden fra første øjeblik. Sikringen skal planlægges nøje.

Hængestillads er ikke noget, man rejser efter et standardblad. Det kræver en konkret projektering af både ophæng, afstivning og laster.

Et trappetårn er en fritstående, tårnformet adgangsvej med indbyggede trappeløb og reposer — den behagelige og sikre måde at komme op og ned på, når mange håndværkere skal bruge et stort eller højt stillads over længere tid. Det kan stå alene som adgangstårn eller kobles til et større facade-/systemstillads.

Særlige forhold for trappetårnet:

• Base-til-højde-forhold og stabilitet. Som en høj, smal konstruktion er trappetårnet følsomt over for væltning. Stabiliteten sikres gennem tilstrækkelig basisbredde, forankring til en bygning eller ballast, alt efter opstilling.
• Trappegeometri. Trin, stigning, grund, frihøjde og reposer skal give en sikker, gangbar trappe. Reposer skal have fuldt rækværk hele vejen rundt (se artiklen "Adgangsveje: trapper og lejdere").
• Intensiv brug. Fordi et trappetårn ofte er den primære adgangsvej for hele pladsen, belastes det af mange mennesker og megen materialetransport — det stiller krav til slidstyrke og løbende eftersyn.

For større, høje eller mandskabsintensive stilladser er et trappetårn ofte at foretrække frem for lejdere, netop fordi det giver en sikker, aflastende adgangsvej.