Stilladstyper

Stillads er et samlebegreb. På en almindelig facade rejser man noget helt andet end inde i en tank på et industrianlæg, og en hurtig maleropgave i et trapperum kalder på noget tredje. De fleste stilladser bygges af systemkomponenter, der klikker sammen efter faste mål — men når geometrien bliver skæv, går man over til rør og koblinger, hvor alt kan tilpasses.

Det klassiske byggestillads langs en mur. Det bygges af færdige stålrammer, der stables i etager (gænger), med dæk, rækværk og fodlister imellem. Det er hurtigt at rejse, billigt og oplagt til retlinede facader — den type opgave hvor de fleste håndværkere møder stillads. Hører typisk under standarden EN 12810 for facadestillads af præfabrikerede komponenter.

Styrken ved rammestillads er netop hastigheden: rammen er én færdig enhed, der stables lodret, og feltlængden er givet af de rammer og dæk, systemet leveres i. Begrænsningen er, at det er skabt til den lige facade. Så snart der er mange hjørner, buer, spring eller behov for at bære tungt, bliver rammestilladset klodset — og så er modulstillads eller rør-og-kobling det rigtige valg.

Mere fleksible systemer, hvor lodrette spir har knudepunkter med faste mellemrum, så bjælker og diagonaler kan kobles på i mange retninger og vinkler. Kendte systemer er Layher Allround og HAKI. Modulstillads bruges, når geometrien er mere kompliceret end en flad facade — rundt om hjørner, om søjler, på trapper og i industrien — og når der skal bæres mere. Det tager lidt længere at rejse end rammestillads, men kan næsten alt.

Modulsystemet bygger på et knudepunkt (en rosette, skive eller lås) på spiret med faste mellemrum. Fordi bjælker kan kobles på i mange retninger fra samme knude, kan man følge næsten enhver geometri og bygge udkragninger, konsoller og afstivninger, hvor der er brug for dem. Det er derfor, industrien og de store renoveringsopgaver kører på modulstillads.

Løse stålrør samlet med koblinger (klemmer). Her er der ingen faste mål — man bygger frit og kan tilpasse sig enhver form. Det bruges til specialkonstruktioner, afstivninger og steder, hvor systemstillads ikke passer. Til gengæld kræver det mere tid, mere erfaring og omhyggelig kontrol af hver eneste kobling.

Fordi rør-og-kobling ikke har faste, testede standardmål, hviler bæreevnen på hver enkelt kobling og på montørens faglighed. Det gør systemet uovertruffent fleksibelt, men også mere krævende at dokumentere — og som regel falder en rør-og-kobling-opstilling uden for standardopstillingen og kræver en særskilt vurdering (se afsnittet om beregning nedenfor).

Et let, fritstående tårn på hjul, som kan flyttes rundt af én eller to personer. Perfekt til kortvarige opgaver, hvor man ofte skal flytte sig — montage, el, maling indendørs. Rullestillads er reguleret af sin egen standard, EN 1004, og der er klare grænser for, hvor højt et tårn må bygges inde og ude. De præcise højdegrænser gennemgår vi i beregneren og den dedikerede artikel »Rullestillads og mobile arbejdstårne«.

Den enkleste løsning: dæk lagt op på sammenklappelige bukke. Kun til lave højder og korte opgaver, typisk indendørs. Hurtigt og billigt, men med snævre grænser for højde og last.

Hvor højt en type må bygges afhænger af, hvordan den henter sin stabilitet. Et forankret facade- eller modulstillads har i princippet ingen fast øvre grænse — det dimensioneres til opgaven. Et fritstående rullestillads er derimod følsomt over for vind og har klare grænser, der afhænger af, om det står inde eller ude, og af systemets bredde, udriggere og ballast.

Facadestillads af præfabrikerede komponenter beskrives efter DS/EN 12810 med en samlet systembetegnelse, der samler flere klasser: lastklassen (1–6 efter DS/EN 12811-1), breddeklassen (W06–W24), en højde-/frihøjdeklasse for det fri rum mellem dækkene (typisk angivet H1/H2) og en adgangsklasse for opstigning (typisk LA/LB). Betegnelsen fortæller altså på én gang, hvor meget stilladset må bære, hvor bredt dækket er, hvor meget frihøjde der er at arbejde i, og hvordan man kommer op. Klassen fremgår af systemets standardblad og af stilladsskiltet.