Ergonomi og tunge løft

Stilladsarbejde er et af de mest fysisk belastende byggefag. Rammer, dæk, spir, bjælker og rør skal løftes, bæres, vrides på plads og hejses op — ofte i akavede stillinger, mange gange om dagen, i alt slags vejr. Det slider, og nedslidning af ryg og skuldre er en reel karriererisiko i faget. Manuel håndtering er samtidig et selvstændigt, lovreguleret arbejdsmiljøområde. Denne artikel handler om, hvordan du løfter rigtigt, hvornår du skal bruge hjælpemidler, og hvordan du passer på kroppen, så du kan holde til et helt arbejdsliv.

Manuel håndtering — at løfte, bære, skubbe, trække og flytte byrder med kroppen — er reguleret i sin egen bekendtgørelse (Bekendtgørelse om manuel håndtering, BEK nr. 1121 af 21. december 1992) og uddybet i Arbejdstilsynets vejledning D.3.1 "Løft, træk og skub". Grundprincippet i reglerne er: manuel håndtering, der indebærer risiko for især ryggen, skal så vidt muligt undgås — først og fremmest ved tekniske hjælpemidler. Kan det ikke undgås, skal arbejdet tilrettelægges, så belastningen bliver forsvarlig.

Det er altså ikke frit for at "tage den med håndkraft". Loven kræver, at man tænker hjælpemidler og tilrettelæggelse ind, før man vælger at bære.

Det, der afgør, om et løft er forsvarligt, er ikke kun vægten, men kombinationen af vægt og afstanden fra kroppen. Jo længere ud fra kroppen byrden holdes, jo mere belastes ryggen — selv ved samme vægt. Arbejdstilsynet bruger derfor en model, hvor den vejledende øvre grænse for enkeltløft falder, når byrden kommer længere væk fra kroppen:

Disse tal er vejledende vurderingsgrænser fra AT-vejledning D.3.1 — grænser for, hvornår løftet som udgangspunkt skal vurderes nærmere, ikke en garanti for, at alt under grænsen er ufarligt. Et enkeltløft bør under alle omstændigheder aldrig overstige ca. 50 kg; derover kræves hjælpemidler eller flere personer. Grænserne skærpes yderligere af forhold som vrid, foroverbøjning, løft over skulderhøjde, løft under knæhøjde, dårligt greb, tidspres og gentagelse. Den samlede mængde, der løftes over en dag (tons pr. dag), tæller også med i vurderingen.

Stilladsarbejdet samler flere af de forhold, der forværrer belastningen:

• Løft væk fra kroppen: Rammer og dæk kan være uhåndterlige og tvinger dig til at holde vægten ud fra kroppen.
• Løft over skulderhøjde: Materialer skal ofte op på næste niveau, dvs. løftes højt.
• Vrid og asymmetri: At sætte et rør på plads i en knude kræver ofte, at man vrider ryggen under last.
• Gentagelse: De samme løft mange gange i træk gennem en hel dag.
• Ustabilt fodfæste og trange pladser: På et halvfærdigt stillads er der ikke altid plads til at stå rigtigt.
• Vejr: Kulde stiver musklerne, og våde/glatte emner kræver hårdere greb.