Sådan flytter gods sig fra skibet kommer ind til lastbilen kører ud, og hvad du holder styr på undervejs
En dag på terminalen følger ofte godsets vej: ind, registreres, oplagres og ud igen. Mellem hvert led er der opgaver, der skal passe sammen, så intet venter unødigt og intet bliver væk. Her er, hvordan en typisk strøm af gods bevæger sig.
Inden et skib lægger til, ved terminalen ofte allerede, hvad det har med, og hvor det skal hen. På den måde kan kraner, maskiner og plads være klar, før skibet kommer. God planlægning før ankomst er det, der gør, at losningen kan gå stærkt og uden ventetid, når skibet endelig ligger til kaj.
Når skibet ligger til, går losningen i gang. Containere løftes af kranen, bulkgods som korn eller grus tages med greb eller sug, og rullende gods som biler køres ud ad rampen. Samtidig lastes det, der skal med skibet ud. Rækkefølgen er ikke tilfældig: vægt og placering skal passe, så skibet ligger stabilt, og det, der skal af først i næste havn, må ikke stå nederst.
Alt gods registreres, så man altid ved, hvad der er på terminalen, og hvor det står. En container får en plads, der noteres i systemet, og bulkgods lægges i de rigtige siloer eller stakke. Et godt overblik over pladsen er afgørende: står det, der snart skal videre, helt inde bagved, koster det tid og dobbeltarbejde at få fat i det.
Gods skal videre med lastbil, tog eller et nyt skib. Når en chauffør henter en container, skal det rigtige gods findes, kontrolleres og læsses sikkert, og papirerne skal passe. Her er det vigtigt, at det, der køres ud, faktisk er det, der står på papiret — en forveksling kan sende en hel sending det forkerte sted hen.
I løbet af en dag kan du sidde i flere forskellige maskiner: gaffeltruck til paller, reachstacker eller terminaltraktor til containere, og måske en kran. At kunne skifte mellem maskiner og betjene dem sikkert og præcist i et travlt område med mange andre i bevægelse er en kernekompetence. Du arbejder sjældent alene — du arbejder i et flow sammen med mange andre.
På en terminal sker meget samtidig, og maskiner og mennesker deler plads. Klar kommunikation — tydelige tegn, radio og aftaler om, hvem der gør hvad — er det, der holder det sikkert og effektivt. Den, der både kan betjene maskinen og melde klart ud, gør hele holdet bedre.
“På terminalen vinder man ikke tid ved at skynde sig, men ved at planlægge — godset, der står rigtigt, er allerede halvt på vej videre.”