Buksestykke

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Y-stykke: et hovedrør der deler sig i to ens grene, spredt symmetrisk om aksen. Begge grene har samme diameter som hovedrøret og mødes i en symmetrisk gjæring.

Symmetriske gaffel-forgreninger i ventilation og procesrør, hvor en strøm skal deles ligeligt i to retninger.

VVS-energi og teknisk isolatør — symmetriske gaffel-forgreninger, hvor en strøm deles ligeligt i to; smed/metalsmed på procesrør.

Galvaniseret spiroplade 0,5–1,5 mm til ventilation; rustfri 1.4301 til proces.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Rør-Ø — Rørdiameter

Den fælles diameter i mm for hovedrør og begge grene — alle tre rør er lige store i dette Y.

Spredningsvinkel — Spredningsvinkel

Den samlede vinkel i grader mellem de to grene; den deles ligeligt, så hver gren spredes ±halvdelen ud fra aksen.

Grenlængde — Grenlængde

Længden i mm af hver gren (og hovedrøret) målt langs aksen.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn samlingen i opstalt: hovedrøret op gennem midten og de to grene spredt ±halvdelen af spredningsvinklen, så de mødes i en symmetrisk gjæringslinje.
2. 02Aflæs gjæringslinjen — fordi rørene er lige store, halverer den vinklen mellem hvert rør og bliver en ret linje i opstalten.
3. 03Tegn rørets tværsnit som en cirkel og del omkredsen i 12 dele med klokke-metoden; rejs stationslinjer fra hvert delepunkt op til gjæringslinjen.
4. 04Afsæt grundlinjen lig rørets omkreds π·d ved siden af, delt i 12, og rejs lodrette stationslinjer.
5. 05Overfør hver generatrices sande længde fra tværsnittet op til gjæringslinjen ud på den tilsvarende stationslinje.
6. 06Forbind toppunkterne til en jævn kurve — det er gjæringssnittet for ét grenrør; samme mønster gælder begge symmetriske grene.
7. 07Læg fals til, klip ud, og rul til rør; de to ens grene gjæres mod hinanden om hovedrøret.

• ·De to grene mødes i en symmetrisk gjæring — gjæringsvinklen er halvdelen af grenenes indbyrdes spredning, ikke deres fulde vinkel.
• ·Regn udfoldningen på den NEUTRALE fiber (middeldiameter), ikke ydre eller indre — på Ø800 med t = 3 mm er forskellen 18,8 mm, nok til at sømmen ikke mødes.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

18 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren beskriver GEOMETRIEN. Den dimensionerer ikke anlægget: luftmængde, hastighed, trykfald og støj skal regnes efter anlæggets egen projektering, og tværsnitsdelingen er en kontrol, ikke en dimensionering.
• Brandspjæld og brandsikre kanaler er certificeret udstyr (EN 15650, EN 1366-1/-2). En buks i en brandsektionsadskillelse skal udføres efter systemleverandørens godkendte detalje — ikke efter denne figur.
• Certificerede skorstens- og aftrækssystemer (EN 1856-1/-2) er typegodkendte som SYSTEM. Et hjemmelavet buksestykke i et sådant system ophæver godkendelsen.
• Trykbærende rør og beholdere over PED 2014/68/EU's klassegrænser skal beregnes efter EN 13445 hhv. EN 13480. Figuren regner ingen godstykkelse ud fra tryk.
• Knuden er ikke afstivet eller forstærket. Ved store diametre, tynd plade eller pulserende strømning er skridtet emnets svageste sted, og en forstærkning skal dimensioneres særskilt.
• Den lige kant og eventuelle flanger, muffer og pakninger i enderne er IKKE en del af emnet. Enderne leveres rå og skarpe.
• Hygiejnisk udførelse følger EHEDG's principper (ingen spalter, gennemsvejst og slebet rod). Det erstatter ikke en godkendelse efter forordning (EF) 1935/2004 eller en HACCP-vurdering.