Elliptisk kegle

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En elliptisk kegle: en kegle hvis grundflade er en ellipse i stedet for en cirkel, med spidsen lodret over ellipsens centrum. Fordi generatricerne ikke har samme længde hele vejen rundt, kan den ikke udvikles som en ren sektor.

Overgange fra en oval/elliptisk åbning til et punkt eller en studs — fx ovale emhætte-tragte, elliptiske indløb og overgange hvor pladsen kræver et fladtrykt keglesnit.

VVS-energi og teknisk isolatør — overgange fra en oval/elliptisk åbning til en studs; smed/metalsmed på fladtrykte keglesnit, hvor pladsen kræver det.

Galvaniseret eller rustfri tyndplade 0,7–2 mm. Trianguleres og valses.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

A-radius — Halvakse A

Ellipse-grundfladens halve bredde langs den ene akse (X) i mm.

B-radius — Halvakse B

Ellipse-grundfladens halve bredde langs den anden akse (Z) i mm.

Højde — Lodret højde

Den lodrette afstand fra grundfladen op til spidsen (apex) i mm.

Sider — Facettering

Antal flader modellen tegnes med (visning). Højt tal = glat overflade; lavt tal = synlige facetter.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn ellipse-grundfladen i plan i 1:1 ud fra halvakserne A og B, og marker spidsens placering (over centrum) i opstalten.
2. 02Del ellipse-randen i lige mange punkter rundt om (fx 12) — bemærk at buelængden mellem punkterne varierer, fordi det er en ellipse, ikke en cirkel.
3. 03Forbind hvert randpunkt med spidsen; hver generatrix bliver en trekant med to nabopunkter på randen.
4. 04Find hver generatrices sande længde med en sandlængde-trekant: planafstanden fra punkt til centrum vandret, højden lodret, hypotenusen = sand længde. Find også de sande korder mellem nabopunkterne på randen.
5. 05Læg trekanterne fladt én ad gangen fra sømmen: slå en bue med den sande generatrix fra spidsen og en bue med den sande korde fra forrige randpunkt (cirkelsnit), og afsæt skæringen.
6. 06Forbind randpunkterne med en jævn kurve til mønsterranden og læg sømtillæg langs startkanten.

Sømmen er bevægelig: læg den helst ved en af ellipsens akse-ender (kortakse-enden giver den korteste, mest stejle generatrix), så samlingen bliver nem og symmetrisk.

• ·Generatricerne har IKKE samme længde hele vejen rundt, så figuren kan ikke udvikles som en ren sektor — hver station trianguleres for sig.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Notér valseretningen: aluminium og titanzink revner ved buk LANGS valsningen (fordobl radius), og slebet rustfri/kobber/zink giver skakternet facade ved 90°-drejning.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

12 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren regner GEOMETRI. En konisk skal i trykbærende udstyr skal eftervises efter EN 13445-3; en elliptisk skal er ikke en aksesymmetrisk skal, og standardens koniske formler dækker den ikke uden en særskilt FEM-eftervisning.
• Tætheden i en oval ventilationsovergang er ikke geometri. Kanaler skal opfylde tæthedsklassen i EN 12237 (rund) hhv. EN 1507 (rektangulær), og en falset søm uden forsegling holder ikke klasse C.
• Skorstens- og røgrør er certificeret udstyr (EN 1856-1/-2). En oval konisk overgang i et aftræk må ikke fremstilles efter denne figur.
• Rasvinklen for et bulkmateriale er et INPUT fra leverandøren. En oval tragt har TO flankevinkler (ved stor og lille akse) — den fladeste skal være stejlere end rasvinklen, ellers broer materialet over.
• Excentriske (skæve) kegler har ULIGE lange frembringere. Skal emnet valses, skal valsen stilles efter den enkelte frembringer; en konusvalse med én indstilling giver en ret, symmetrisk kegle.
• Udfoldningen er TILNÆRMET (trekantsudfoldning): grundfladens bue erstattes af korder, og manglen ≈ Δ²/24 står som nøgletal. Til plade bør opdelingen være mindst 180 stationer.
• Isoleringskappens overlæg mod naboemnet følger BAI's brancheaftale og sættes i værkstedets overlægsregel — figuren regner det ikke selv, og et overlæg spærrer skærefilen.
• Vindlast, snelast og understøtning af en fritstående oval kegle (hætte, tragttag) er IKKE dækket. Det er en bygningsdel og skal eftervises efter EN 1991-1-3 og EN 1991-1-4.