Elliptisk kegle

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En elliptisk kegle: en kegle hvis grundflade er en ellipse i stedet for en cirkel, med spidsen lodret over ellipsens centrum. Fordi generatricerne ikke har samme længde hele vejen rundt, kan den ikke udvikles som en ren sektor.

Overgange fra en oval/elliptisk åbning til et punkt eller en studs — fx ovale emhætte-tragte, elliptiske indløb og overgange hvor pladsen kræver et fladtrykt keglesnit.

VVS-energi og teknisk isolatør — overgange fra en oval/elliptisk åbning til en studs; smed/metalsmed på fladtrykte keglesnit, hvor pladsen kræver det.

Galvaniseret eller rustfri tyndplade 0,7–2 mm. Trianguleres og valses.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Trianguleringsmetoden

Til overgange uden apex og uden parallelle generatricer (rund→firkant, excentriske, skæve dele).

Del top- og bundkanten i punkter og forbind dem på kryds, så hele fladen dækkes af trekanter. Find HVER trekantsides sande længde (typisk via en sandlængde-trekant: plan-afstand vandret, højdeforskel lodret, hypotenusen = sand længde). Læg så trekanterne fladt én ad gangen ved at slå buer fra to kendte punkter (cirkelsnit) — som at folde et net ud. Randen forbindes til en jævn kurve.

A-radius — Halvakse A

Ellipse-grundfladens halve bredde langs den ene akse (X) i mm.

B-radius — Halvakse B

Ellipse-grundfladens halve bredde langs den anden akse (Z) i mm.

Højde — Lodret højde

Den lodrette afstand fra grundfladen op til spidsen (apex) i mm.

Sider — Facettering

Antal flader modellen tegnes med (visning). Højt tal = glat overflade; lavt tal = synlige facetter.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn ellipse-grundfladen i plan i 1:1 ud fra halvakserne A og B, og marker spidsens placering (over centrum) i opstalten.
2. 02Del ellipse-randen i lige mange punkter rundt om (fx 12) — bemærk at buelængden mellem punkterne varierer, fordi det er en ellipse, ikke en cirkel.
3. 03Forbind hvert randpunkt med spidsen; hver generatrix bliver en trekant med to nabopunkter på randen.
4. 04Find hver generatrices sande længde med en sandlængde-trekant: planafstanden fra punkt til centrum vandret, højden lodret, hypotenusen = sand længde. Find også de sande korder mellem nabopunkterne på randen.
5. 05Læg trekanterne fladt én ad gangen fra sømmen: slå en bue med den sande generatrix fra spidsen og en bue med den sande korde fra forrige randpunkt (cirkelsnit), og afsæt skæringen.
6. 06Forbind randpunkterne med en jævn kurve til mønsterranden og læg sømtillæg langs startkanten.

Sømmen er bevægelig: læg den helst ved en af ellipsens akse-ender (kortakse-enden giver den korteste, mest stejle generatrix), så samlingen bliver nem og symmetrisk.

• ·Generatricerne har IKKE samme længde hele vejen rundt, så figuren kan ikke udvikles som en ren sektor — hver station trianguleres for sig.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Notér valseretningen: aluminium og titanzink revner ved buk LANGS valsningen (fordobl radius), og slebet rustfri/kobber/zink giver skakternet facade ved 90°-drejning.

12 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren regner GEOMETRI. En konisk skal i trykbærende udstyr skal eftervises efter EN 13445-3; en elliptisk skal er ikke en aksesymmetrisk skal, og standardens koniske formler dækker den ikke uden en særskilt FEM-eftervisning.
• Tætheden i en oval ventilationsovergang er ikke geometri. Kanaler skal opfylde tæthedsklassen i EN 12237 (rund) hhv. EN 1507 (rektangulær), og en falset søm uden forsegling holder ikke klasse C.
• Skorstens- og røgrør er certificeret udstyr (EN 1856-1/-2). En oval konisk overgang i et aftræk må ikke fremstilles efter denne figur.
• Rasvinklen for et bulkmateriale er et INPUT fra leverandøren. En oval tragt har TO flankevinkler (ved stor og lille akse) — den fladeste skal være stejlere end rasvinklen, ellers broer materialet over.
• Excentriske (skæve) kegler har ULIGE lange frembringere. Skal emnet valses, skal valsen stilles efter den enkelte frembringer; en konusvalse med én indstilling giver en ret, symmetrisk kegle.
• Udfoldningen er TILNÆRMET (trekantsudfoldning): grundfladens bue erstattes af korder, og manglen ≈ Δ²/24 står som nøgletal. Til plade bør opdelingen være mindst 180 stationer.
• Isoleringskappens overlæg mod naboemnet følger BAI's brancheaftale og sættes i værkstedets overlægsregel — figuren regner det ikke selv, og et overlæg spærrer skærefilen.
• Vindlast, snelast og understøtning af en fritstående oval kegle (hætte, tragttag) er IKKE dækket. Det er en bygningsdel og skal eftervises efter EN 1991-1-3 og EN 1991-1-4.