Flad plade, flange og rondel

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En flad plade-ring (flange) med centerhul og en boltcirkel af jævnt fordelte bolthuller midt mellem indre og ydre kant. Et plant emne — mønstret er den sande kontur i 1:1.

Rør- og kanalflanger, blindflanger og monteringsringe der boltes mod en modflange med pakning. Standard-opmærkningsøvelse i deleling af en boltcirkel.

Smed, VVS-energi og industritekniker — rør- og kanalflanger, blindflanger og monteringsringe, der boltes mod en modflange med pakning.

Stål S235 eller rustfri 5–20 mm; skæres/brændes og bores. Boltcirkel efter modflangens standard.

Kilde: Bærende stål: EN 1090 (smede-artikel i src/lib/skoler/indhold/data.ts + kilder.ts). Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback).

Ydre Ø — Ydre diameter

Flangens yderdiameter (mm) — den ydre rand af pladeringen.

Indre Ø — Indre diameter (centerhul)

Diameter på centerhullet (mm), typisk svarende til rørets gennemløb. Klampes altid mindre end den ydre.

Tykkelse — Plade-/godstykkelse

Flangepladens tykkelse (mm). Påvirker ikke det plane mønster, kun emnets dybde.

Antal bolte — Antal bolthuller

Hvor mange huller der fordeles jævnt på boltcirklen. 0 = ren ring uden bolthuller.

Bolt-Ø — Bolthul-diameter

Diameter på hvert bolthul (mm). Klampes så hullerne holder sig inden for godset mellem centerhul og yderkant.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Afsæt centrum og slå med passer den ydre cirkel (ydre Ø) og centerhullet (indre Ø) om samme centrum.
2. 02Slå boltcirklen midt imellem: dens radius = (ydre radius + indre radius) ÷ 2.
3. 03Del boltcirklen i 'antal bolte' lige store dele (360° ÷ antal) startende fra en centerlinje, og afsæt et hulcentrum i hvert delepunkt.
4. 04Slå hvert bolthul (bolt-Ø) med passer om sit hulcentrum.
5. 05Kontrollér at hullerne sidder symmetrisk om centerlinjen, og skær yderkontur, centerhul og bolthuller ud i 1:1.

Ved lige antal bolte ligger hullerne parvis over for hinanden — læg ofte to huller om en vandret eller lodret centerlinje, så flangen passer kønt mod modflangen. Kørn hulcentrene før boring, så passeren ikke vandrer.

• ·Ren flad plade i 1:1 — mønstret er den sande kontur; boltcirklen deles i lige store buer med passeren.
• ·Bruges ringen som løfteøje/ophængsplade, er WLL certificeringspligtig (EN 1090) — værktøjet leverer KUN geometrien, ikke bæreevnen.
• ·Bolthullerne skal ligge midt mellem indre og ydre kant (mellem pakning og kant), ellers holder flangen ikke tæt.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

25 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI. Den dimensionerer ikke: bæreevne, kanttryk ved boltene, udrivning af godset mellem hul og kant og pladens udbøjning er ikke beregnet. Skal pladen BÆRE, hører beregningen under EN 1993-1-1/-1-8 (stålkonstruktioner), og en bærende byggevare desuden under EN 1090 med CE-mærkning, udførelsesklasse (EXC) og svejsekoordinering.
• Bruges ringen som løfteøje/ophængsplade, er WLL certificeringspligtig (EN 1090) — værktøjet leverer KUN geometrien, ikke bæreevnen. Løftegrej (øjebolte, løftebeslag, stropper, kroge) er CERTIFICERET udstyr med krav om WLL-mærkning, sporbarhed og prøvning efter maskindirektivet 2006/42/EF. Et emne fra denne figur må ikke bruges til at løfte i.
• Boltcirkel-Ø, antal bolte, hul-Ø og hullernes frigang (d₀ − d) er INPUT fra modflangens standard (EN 1092-1 for rørflanger, ASME B16.5, eller leverandørens datablad). Værktøjet tegner det du taster og opfinder ingen af tallene — slå dem op hos leverandøren.
• Trykbærende flanger, blindflanger og dæksler er trykbærende udstyr og hører under PED (2014/68/EU) med EN 13445 som harmoniseret standard. Godstykkelse, pakningskraft og boltmoment beregnes DÉR, ikke her.
• Kantafstand (1,5·d ved skæring, 2·d ved stansning), ligament (≥ 1·d, helst ≥ 2·d) og mindste stansbare hul (Ø ≥ t) er VÆRKSTEDSPRAKSIS, ikke standarder. Kilden til stansefaktoren er repoets NITTE_REGLER, som selv er mærket «ikke standardbelagt». Til en bærende boltsamling gælder EN 1993-1-8 tabel 3.3 i stedet, og den er strengere på kapaciteten end på afstanden.
• Konturen i mønstret og i DXF'en er NOMINEL. Snitbredden er ikke trukket fra: uden kerf-kompensation på maskinen bliver emnet én snitbredde for lille og hvert hul én snitbredde for stort. Ved plasma i 20 mm plade er det 3,6 mm.
• Overfladebehandling, korrosionsklasse og pladens planhed efter skæring er ikke dækket. Store tynde plader og smalle ringe slår sig af varmen fra snittet og skal rettes op — det er en efterbehandling, ikke en tolerance.