Overgang firkant → rund

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Overgangsstykke fra en rektangulær bund til en rund top — et loftet plade-skørt, hvor de fire forskellige rektangelsider giver to par ulige store plane trekant-flader plus fire keglehjørner op mod den runde åbning.

Bruges hvor en rektangulær kanal eller åbning skal gå over i et rundt rør, fx fra et fladt rektangulært ventilationsspjæld eller filterhus til en rund kanal. Klassisk asymmetrisk overgangsstykke i ventilation og blikarbejde.

VVS-energi og teknisk isolatør — overgang fra rektangulært spjæld/filterhus til en rund kanal; asymmetrisk overgangsstykke i ventilation.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm; rustfri i køkken og proces.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Rektangel A — Rektangel A

Den ene sidelængde (bredde) på det rektangulære bundhul (mm).

Rektangel B — Rektangel B

Den anden sidelængde (dybde) på det rektangulære bundhul (mm).

Rund-radius (top) — Rund-radius (top)

Radius på den runde åbning foroven (mm).

Højde — Højde

Lodret afstand mellem den rektangulære bund og den runde top (mm).

Opdeling/kvart — Opdeling pr. kvart

Antal delpunkter pr. kvart af den runde kant — styrer antal trekanter (uden enhed).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn den runde top i sand størrelse (radius = Rund-radius) og del omkredsen i 12 lige store dele med ur-metoden; nummerér 1–12.
2. 02Tegn den rektangulære bund i sand størrelse (Rektangel A × Rektangel B) og marker de fire hjørner — bemærk at rektanglet er asymmetrisk, så de plane sider bliver ulige store.
3. 03Læg figurerne i grundridset med fælles centrum og forbind hvert af de 12 runde punkter til de nærmeste rektangel-hjørner, så hele fladen dækkes af trekanter (fire keglehjørner + fire plane sider af to forskellige størrelser).
4. 04For hver trekantside laves en sandlængde-trekant: vandret planafstand (fra grundridset, forskellig på lang og kort side) som den ene katet, Højden som den lodrette katet, hypotenusen er den sande længde.
5. 05Læg trekanterne fladt én ad gangen ved at slå buer (cirkelsnit) med to kendte sande længder fra to allerede afsatte punkter og finde det tredje i skæringen.
6. 06Arbejd hele vejen rundt — hold styr på asymmetrien — og forbind de 12 runde randpunkter til en jævn kurve.
7. 07Tilføj limflap/søm langs den ene lodrette kant og fals ved top og bund.

Sømmen er bevægelig: brug klokkemålet til at vælge, hvor den lodrette samling ligger. På et asymmetrisk stykke er det ofte nemmest at lægge sømmen midt på en af de lange plane sider; vend den væk fra vandets løberetning.

• ·De fire rektangelsider er uens, så du får to PAR ulige store trekant-flader — de to par må ikke forveksles ved opmærkning.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Læg sømmen midt på en af de lange plane sider, hvor det er nemmest at samle.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

19 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren leverer GEOMETRIEN. Luftmængde, tryktab, støj og hastighedsgrænser hører i anlæggets projektering efter DS 447 (Norm for ventilationsanlæg) og bygningsreglementets krav — værktøjet regner kun kontinuiteten q = A·v og de to sammenligningsdiametre d_e og d_h.
• Overgangens tryktabskoefficient afhænger af vinkelændringen og af strømningen ind i stykket. Den kan ikke udledes af geometrien alene og står ikke i figuren; slå den op i anlæggets egen dokumentation eller i ASHRAE Fundamentals' fitting-tabeller.
• Trekantsudfoldningen er TILNÆRMET: keglevifternes buer erstattes af korder, og manglen er ≈ Δ²/24 ved vinkeltrinnet Δ. Kun de fire plane trekanter er eksakte. Fejlen står som et tal i nøgletallene og må ikke rundes væk.
• Kanttillæg (sik, fals, flange, overlæg, rodåbning) kan REGNES pr. rand, men endnu ikke lægges på skærekonturen for en trekantsudfoldet flade. Vælges de, spærres skærefilen med vilje — en blanket i den forkerte størrelse er værre end ingen fil.
• Brandspjæld, brandsikre kanaler og gennemføringer i brandadskillende bygningsdele er IKKE dækket. Et brandspjæld er et certificeret produkt efter EN 15650, og en overgang i den zone skal udføres efter spjældleverandørens montageanvisning.
• Ophæng, afstivning og lækagetæthed er ikke dimensioneret. Kanaltæthedsklasser (EN 12237 for runde, EN 1507 for rektangulære kanaler) stiller krav til både søm og montage som geometrien ikke afgør.
• Figuren tager ikke stilling til korrosion eller materialevalg i fugtige, klorholdige eller varme miljøer. Legeringsvalget er brugerens, og massefylden følger den valgte betegnelse.