Rør til firkant-overgang

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Firkant-til-rund overgangskegle med en påsat rørstub: firkantet bund løftes via en trianguleret overgang op til en rund top, hvorpå der sidder en lige rørstub. Overgangen selv er fire plane trekant-flader og fire keglehjørner.

Bruges hvor en firkantet base/kasse skal kobles til et rundt rør via en stub, fx adapter mellem firkantet samlekasse og et rundt tilslutningsrør i ventilation eller aftræk. Klassisk overgangs- og studsarbejde i plade.

VVS-energi og teknisk isolatør — adapter mellem firkantet samlekasse og et rundt tilslutningsrør via en stub; studsarbejde i ventilation og aftræk.

Galvaniseret stålplade 0,7–1,25 mm; rustfri i proces. Overgangen valses, rørstubben rulles.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Trianguleringsmetoden

Til overgange uden apex og uden parallelle generatricer (rund→firkant, excentriske, skæve dele).

Del top- og bundkanten i punkter og forbind dem på kryds, så hele fladen dækkes af trekanter. Find HVER trekantsides sande længde (typisk via en sandlængde-trekant: plan-afstand vandret, højdeforskel lodret, hypotenusen = sand længde). Læg så trekanterne fladt én ad gangen ved at slå buer fra to kendte punkter (cirkelsnit) — som at folde et net ud. Randen forbindes til en jævn kurve.

Firkant-side (bund) — Firkant-side (bund)

Sidelængden på den kvadratiske bund (mm).

Rør-radius (top) — Rør-radius (top)

Radius på den runde top og på rørstubben (mm).

Overgangshøjde — Overgangshøjde

Lodret højde på selve den firkant-til-rund overgang (mm), uden rørstubben.

Rørlængde — Rørlængde

Længden på den lige rørstub, der sidder oven på den runde top (mm).

Opdeling/kvart — Opdeling pr. kvart

Antal delpunkter pr. kvart af den runde kant — styrer antal trekanter (uden enhed).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Udvikl overgangsstykket først: tegn den runde top (radius = Rør-radius) i sand størrelse og del omkredsen i 12 med ur-metoden; tegn den firkantede bund (Firkant-side) med dens fire hjørner.
2. 02Læg dem koncentrisk i grundridset og forbind hvert af de 12 runde punkter til de nærmeste firkant-hjørner, så fladen dækkes af trekanter (fire keglehjørner + fire plane sider).
3. 03For hver trekantside laves en sandlængde-trekant: vandret planafstand som den ene katet, Overgangshøjden som den lodrette katet, hypotenusen er den sande længde.
4. 04Læg trekanterne fladt én ad gangen ved at slå buer (cirkelsnit) fra to kendte punkter og finde det tredje i skæringen; forbind de 12 runde randpunkter til en jævn kurve.
5. 05Udvikl rørstubben separat som et lige rør: et rektangel med højde = Rørlængde og bredde = omkreds = 2·π·Rør-radius (parallel-linje-udfoldning).
6. 06Saml stubben på den runde top — pas dens kant til den udfoldede runde kurve — og tilføj limflap/søm langs en lodret kant på både overgang og stub samt fals ved bunden.

Sømmen er bevægelig: brug klokkemålet til at lægge den lodrette samling, hvor det passer bedst. Placér helst overgangens søm midt på en plan side og lad rørstubbens søm flugte med den, så samlingen bliver kort og vandet ledes væk.

• ·To delemner: overgangen (4 trekanter + 4 keglehjørner) OG rørstubben (lige cylinder) — udvikl dem hver for sig og lad sømmene flugte.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Læg overgangens søm midt på en plan side og rørstubbens søm i forlængelse af den, så samlingen bliver kort.

20 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren leverer GEOMETRIEN til begge blanketter. Luftmængde, tryktab, støj og hastighedsgrænser hører i anlæggets projektering efter DS 447 (Norm for ventilationsanlæg) og bygningsreglementets krav — værktøjet regner kun kontinuiteten q = A·v og de to sammenligningsdiametre d_e og d_h.
• Overgangens tryktabskoefficient afhænger af vinkelændringen og af strømningen ind i stykket. Den kan ikke udledes af geometrien alene og står ikke i figuren; slå den op i anlæggets egen dokumentation eller i ASHRAE Fundamentals' fitting-tabeller.
• Overgangen udfoldes TILNÆRMET: keglevifternes buer erstattes af korder, og manglen er ≈ Δ²/24 ved vinkeltrinnet Δ. Kun de fire plane trekanter og selve rørhalsen er eksakte. Fejlen står som et tal i nøgletallene og må ikke rundes væk.
• Kanttillæg (sik, fals, flange, overlæg, rodåbning) kan REGNES pr. rand, men endnu ikke lægges på OVERGANGENS trekantsudfoldede kontur. Vælges de dér, spærres skærefilen med vilje — en blanket i den forkerte størrelse er værre end ingen fil. Rørhalsens rande kan derimod bære tillæg.
• Brandspjæld, brandsikre kanaler og gennemføringer i brandadskillende bygningsdele er IKKE dækket. Et brandspjæld er et certificeret produkt efter EN 15650, og en studs i den zone skal udføres efter spjældleverandørens montageanvisning.
• Ophæng, afstivning og lækagetæthed er ikke dimensioneret. Kanaltæthedsklasser (EN 12237 for runde, EN 1507 for rektangulære kanaler) stiller krav til både søm og montage som geometrien ikke afgør.
• Figuren tager ikke stilling til korrosion eller materialevalg i fugtige, klorholdige eller varme miljøer. Legeringsvalget er brugerens, og massefylden følger den valgte betegnelse.