Studs i kappe

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En studs (afgrenings-rør) der gennembryder en cylindrisk kappe i en skrå vinkel. Hvor studsens runde rør møder kappens runde flade, opstår en buet skæringslinje — et saddel-snit.

Tilslutninger på tanke og beholdere — studse til rør, ventiler, mandehuller og instrumenter. Et klassisk udfoldnings-stykke, fordi to cylindre skærer hinanden i en rumlig kurve.

Smed, industritekniker og skibsmontør — studse til rør, ventiler, mandehuller og instrumenter på tanke og beholdere.

Kappe- og studsplade 2–8 mm i samme materiale; rustfri 1.4301/1.4404 i proces og fødevarer.

Kilde: Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4. Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback).

Kappe-Ø — Kappe-diameter

Den gennembrudte cylinders diameter i mm. Kappens krumning bestemmer formen på saddel-snittet i bunden af studs-mønstret.

Studs-Ø — Studs-diameter

Studs-rørets diameter i mm. Sætter studsens omkreds (π·studs-Ø) = bredden på det udrullede studs-rektangel.

Studs-højde — Studs-højde

Studs-rørets længde fra kappens flade og udad i mm. Bliver den maksimale højde på studs-mønstret før saddel-snittet trækkes fra.

° — Studs-vinkel

Studsens hældning i grader fra vandret. Jo skråere studsen sidder, jo mere asymmetrisk bliver saddel-snittet.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn studsens tværsnit (en cirkel = studs-Ø) og del omkredsen i 12 lige store dele — ur-metoden — og nummerér generatricerne 1–12.
2. 02Afsæt ved siden en udrullet grundlinje = π·studs-Ø, delt i samme 12 dele, og rejs en lodret stationslinje fra hvert delepunkt.
3. 03Tegn opstalten af studsen mod kappen og find for hver af de 12 generatricer dens sande længde fra studs-ende ned til skæringen med kappens buede flade (saddel-snittet).
4. 04Overfør hver generatrices sande længde ud på dens stationslinje i mønstret.
5. 05Forbind de 12 endepunkter med en jævn kurve — det giver studsens saddel-formede nederste kant; den øverste kant er studs-højden.
6. 06Skær mønstret ud med en limflap langs den ene søm, rul til et rør og lim sømmen.
7. 07Pas studsens saddel-kant mod hullet i kappen og lim/svejs hele vejen rundt.

Sømmen kan flyttes rundt om studsen med klokkemålet. Læg sømmen øverst eller på siden — væk fra studsens lavpunkt — så samlingen afviser vand og bliver nem at komme til.

• ·Hullet i hovedrøret er hverken en cirkel eller en ellipse: X = a·cos φ, Y = R_m·arcsin((a/R_o)·sin φ). Ellipse-tilnærmelsen holder kun for a/R_o < 0,3.
• ·Forstærkningspladen er en CYLINDERFLIG (en cirkel skåret fladt bliver en ellipse efter valsning), ikke en flad ring — den valses til R_o + t_pad/2.
• ·Ligament-vagt ved store gennemføringer: κ = s/(π·R_m) skal helst være over 0,30, ellers svækkes kappen for meget.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

15 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren beskriver en ATMOSFÆRISK beholder eller et trykløst rør. Den er ikke en trykberegning: beholdere over PED 2014/68/EU's klassegrænser er certificeret udstyr og skal dimensioneres efter EN 13445.
• Forstærkningspladens arealforhold ρ er GEOMETRI — det bortskårne tværsnit mod pladens. Den krævede tykkelse følger af en trykberegning efter EN 13445-3, og hverken studsvæggens eller svejsehøjenes bidrag er regnet med. Tallet er en nedre, konservativ vurdering.
• Ligament-grænserne κ ≥ 0,30 og κ ≥ 0,50 er en geometrisk vagt mod at kappen bliver gennemhullet. De erstatter ikke en styrkeberegning, og de gælder ikke for tryk-, vind- eller vakuumlast.
• Svejsedata — fugeform, elektrode, forvarmning, lagopbygning og prøvning af sadelsømmen — er ikke dækket. En gennemsvejst set-in-samling i tykvægget gods kræver en svejseprocedure (WPS) efter EN ISO 15614.
• Isoleringskapper (tronion) er ikke trykbærende, men de er en del af en isoleringsopbygning: dampspærre, afstandsholdere og vandafvisende overlæg hører til isoleringsfaget og er ikke i figuren.
• Rundsømmene mod resten af beholderen ligger uden for emnet. Kappeudsnittets to endekanter er erklæret skarpe; skal de bære en søm, hører emnet til figuren «Tank og beholder».
• Studsens frie ende leveres uden kanttillæg. En opkravning eller sik på en rund rand er krympning (ε = −b/r_n) og ikke bukning — kantpressens bukketillæg gælder ikke der.