At samle to rør, så de holder tæt i årtier, er selve fundamentet i VVS-faget. Her gennemgår vi de fire store samlingsteknikker — hårdlodning og blødlodning af kobber, pressfittings, gevindsamling af stålrør og svejsning — plus materialevalg mod galvanisk korrosion og temperatur/tryk, og de sikkerhedsregler, der følger med varmt arbejde.
Indledning
Uanset hvor godt et anlæg er dimensioneret, står og falder det med samlingerne. En utæt loddemuffe eller en dårligt skåret gevindsamling koster mere end alt det øvrige arbejde tilsammen, når væggen er lukket. Derfor er rørsamling det, en lærling øver først og en svend aldrig holder op med at forfine. De fire dominerende teknikker er lodning, presning, gevind og svejsning — hver med sit materiale, sit værktøj og sine faldgruber.
Materialevalg — hvad bestemmer rørtypen
Før du vælger samlingsmetode, vælger du materiale. Kobber er det klassiske til varme og brugsvand; rustfrit stål og forkromet stål bruges til pressystemer; galvaniseret og sortstål til gevind og til varmeanlæg; PEX, PE-RT og PP til fordelingsrør og gulvvarme. Valget styres af medie (drikkevand, varme, gas, afløb), temperatur, tryk, korrosionsforhold og om røret skjules eller ligger frit.
- 01Kobber (DS/EN 1057) — brugsvand og varme; loddes eller presses; tåler høj temperatur, men er følsomt for erosionskorrosion ved høj vandhastighed (se »Vandhastighed i rør«).
- 02Rustfrit / forkromet stål — pressystemer til brugsvand og varme; korrosionsbestandigt og hygiejnisk.
- 03Galvaniseret og sortstål (DS/EN 10255) — gevindrør til varme og gas; sortstål må ikke bruges til drikkevand.
- 04PEX / PE-RT / PP — fleksible plastrør til fordeling og gulvvarme; samles med press, skydemuffe eller svejsning; begrænses af tryk-/temperaturklasse.
Lodning af kobber — blød og hård
Lodning samler kobberrør ved kapillarvirkning: det smeltede loddemetal suges ind i den smalle spalte mellem rør og fitting og størkner til en tæt, stærk samling. Grænsen mellem de to typer går ved loddemetallets smeltepunkt: blødlodning foregår under 450 °C, hårdlodning (også kaldet slaglodning) over 450 °C. Definitionen følger EN ISO 857-2.
| Egenskab | Blødlodning | Hårdlodning (slaglodning) |
|---|---|---|
| Temperatur | under 450 °C | over 450 °C (ofte 600–750 °C) |
| Loddemetal | blyfri tin-legering (fx tin-kobber, tin-sølv) | kobber-fosfor (CuP) eller sølvholdigt loddemetal |
| Styrke | lavere — til mindre dimensioner og lavere tryk | høj — også større dimensioner og højere belastning |
| Flusmiddel | altid nødvendigt | CuP på kobber-kobber kan undvære flus; på messing/bronze kræves flus + sølvlod |
| Typisk brug | brugsvand i mindre kobberdimensioner | varme, større dimensioner, mekanisk udsatte samlinger |
Uanset type er forberedelsen ens og afgørende: rørenden skæres vinkelret (rørskærer, ikke nedstryger, så der ikke opstår grater), afgrates ind- og udvendigt, og både rør og muffe pudses blanke med ståluld eller slibedug. Flusmiddel påføres et jævnt lag, rør og fitting samles, og der varmes jævnt rundt, til loddemetallet flyder ind i spalten af sig selv. Overskydende flus tørres af bagefter — flusrester er sure og kan tære kobberet.
- 01Blyfrit loddemetal er lovkrav på drikkevand — brug aldrig gammelt blyholdigt tin på brugsvand.
- 02For meget varme brænder flusmidlet af, før loddemetallet smelter, og samlingen bliver utæt — varm kontrolleret.
- 03Loddemetallet skal trækkes ind af kapillarvirkning, ikke smøres på udefra som en svejsning.
- 04Ved lodning tæt på ventiler med gummi/pakninger: afmontér indmaden eller køl, så varmen ikke ødelægger den.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.