Automatiske brandalarmanlæg (ABA), branddørlukning (ABDL) og varslingsanlæg er en reel installationsopgave for certificerede elektrikere. Her er detektortyperne, centraludstyret, forskellen på konventionelle og adresserbare overvågede sløjfer, ABDL-magneterne og grænsefladen til de øvrige installationer — efter DBI-retningslinjerne og DS/EN 54-serien.
Indledning
Brandtekniske installationer redder liv ved at opdage en brand tidligt, alarmere og sætte bygningens sikkerhedsfunktioner i gang. For elektrikeren er det et selvstændigt arbejdsområde med egne regler og krav om certificering af de virksomheder, der installerer og vedligeholder anlæggene. De styrende dokumenter i Danmark er DBI retningslinje 232 (automatiske brandalarmanlæg, ABA), DBI retningslinje 231 (varslingsanlæg) og produktstandarderne i DS/EN 54-serien.
Hvad er et ABA-anlæg?
Et automatisk brandalarmanlæg (ABA) overvåger konstant en bygning for tegn på brand og alarmerer automatisk — typisk både på stedet og videre til redningsberedskabet. Anlægget består af tre hoveddele: detektorer (der føler branden), en brandcentral (der overvåger og styrer) og alarmgivere (der varsler mennesker). Hertil kommer manuelle tryk (håndtryk) og en overvåget nødstrømsforsyning.
Detektortyper
Detektoren vælges efter, hvad der brænder, og hvad rummet ellers indeholder — en forkert detektortype giver enten blinde vinkler eller falske alarmer.
| Detektortype | Reagerer på | Typisk brug |
|---|---|---|
| Optisk røgdetektor | Lys spredt af røgpartikler | Almindelige rum — den mest udbredte |
| Varmedetektor | Fast temperatur eller hurtig stigning | Køkken, garage, støvede rum hvor røg giver falsk alarm |
| Flammedetektor | UV/IR-stråling fra flammer | Store haller, industri, hurtige brande |
| Aspirationsdetektor | Luft suget ind og analyseret | Meget tidlig varsling — serverrum, arkiver |
| Liniedetektor | Røg/varme langs en linje | Høje/lange rum, lagerhaller |
Overvågede sløjfer — konventionel og adresserbar
Det, der adskiller et brandanlæg fra en almindelig installation, er, at forbindelserne er OVERVÅGEDE: centralen holder hele tiden øje med, at ledningen til hver detektor er hel. Et brud eller en kortslutning på sløjfen skal give en FEJLmelding — for en detektor, centralen ikke kan »se«, er lige så farlig som ingen detektor. Der findes to grundprincipper:
- 01Konventionelt anlæg: detektorerne er samlet i zoner (sløjfer). Centralen kan se, HVILKEN zone der er i alarm, men ikke hvilken enkeltdetektor. En afsluttende modstand (endemodstand) i sløjfens ende gør, at centralen kan skelne normal, alarm og brud.
- 02Adresserbart anlæg: hver detektor har en unik adresse på en sløjfe (loop). Centralen ved præcis, HVILKEN detektor der melder — hurtigere lokalisering og lettere vedligehold. Sløjfen føres ofte som en ring, så et enkelt brud ikke sætter resten ud af drift.
Centraludstyr og strømforsyning
Brandcentralen (DS/EN 54-2) er anlæggets hjerne: den overvåger sløjferne, behandler alarmer, styrer alarmgivere og sender videre til beredskabet. Strømforsyningen (DS/EN 54-4) skal have batteribackup, så anlægget bliver ved med at virke ved strømsvigt i et krævet tidsrum — en brand slår ofte den almindelige forsyning ud. Både net- og batteriforsyning er overvåget, så en fladt batteri eller en sprunget sikring melder fejl.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.