Sikkerhed ved el-arbejde

Det farligste ved elektrikerfaget er, at faren ikke kan ses. Et blankt kabel ser ens ud, uanset om det er spændingsløst eller står på 400 V. Derfor er personsikkerhed ikke et tillæg til håndværket — det er en fast arbejdsmetode, du følger hver eneste gang. Grundprincippet i DS/EN 50110-1 (drift af elektriske installationer) er, at der ALTID skal laves en vurdering af de elektriske risici, før en arbejdsopgave påbegyndes.

DS/EN 50110-1 skelner mellem tre grundsituationer, og de har hver deres regelsæt. Langt de fleste opgaver skal — og kan — udføres i den første.

• 01Arbejde uden spænding — anlægget gøres spændingsløst efter de fem sikkerhedsregler. Dette er hovedreglen og altid førstevalg.
• 02Arbejde under spænding (L-AUS) — arbejde på eller så tæt på spændingsførende dele, at der er berøringsrisiko. Kun tilladt under skærpede krav og kun når det er nødvendigt.
• 03Arbejde i nærheden af spændingsførende dele — hvor man arbejder tæt på, men ikke på, spænding (fx en anden installation ved siden af). Kræver afstand, afskærmning eller tilsyn.

Skal et anlæg gøres spændingsløst, sker det efter de fem sikkerhedsregler — og rækkefølgen er ufravigelig. Springer du et trin over, mister hele metoden sin værdi.

• 011. Afbryd — kobl anlægget fri på ALLE poler, så det er galvanisk adskilt fra forsyningen. Ikke bare sluk på en kontakt, men bryd forbindelsen (fjern sikringer, åbn afbryder).
• 022. Sikr mod genindkobling — lås afbryderen i frakoblet stilling, sæt advarselsskilt op og tag om muligt sikringerne med dig. En kollega må aldrig kunne koble ind, mens du har fingrene i det.
• 033. Kontrollér at anlægget er spændingsløst — mål på alle ledere med en godkendt spændingsprøver, der selv testes umiddelbart før OG efter mod en kendt spændingskilde.
• 044. Arbejdsjord og kortslut — hvor det kræves (særligt højspænding og større anlæg), forbindes de frakoblede ledere til jord, så eventuel genindkobling eller induceret spænding afledes.
• 055. Afskærm eller afspær nærliggende spændingsførende dele — alt det, du ikke kan koble fra, men kan komme til at røre, dækkes af eller markeres.

Regel 3 hviler på ét stykke værktøj: spændingsprøveren. Men et instrument, der er i stykker, viser altid "ingen spænding" — også på et levende anlæg. Derfor er metoden altid tredelt: test prøveren mod en kendt spændingskilde (fx en levende kreds eller en indbygget prøvekilde), mål på det anlæg, du vil arbejde på, og test prøveren igen bagefter. Viser den stadig korrekt, kan du stole på målingen. Brug en topolet spændingsprøver efter DS/EN 61243-3 — ikke en simpel faseføler/skruetrækkerlampe, som kun ser den ene leder og let giver falsk tryghed.