Spring til indhold
← Artikler/§ 16·Vedvarende energi

Solcelleanlæg (PV) — installation og DC-sikkerhed

Streng, inverter, DC-brydere, jording og RCD-valg

2026-07-19·13 min læsning

Solceller er en af de hurtigst voksende opgavetyper — og DC-siden opfører sig helt anderledes end den vekselstrøm, elektrikeren kender. Her er anlæggets opbygning, strengspændingen og dens temperaturafhængighed, DC-brydere, potentialudligning af moduler og det rigtige RCD-valg efter DS/HD 60364-7-712.

Indledning

Et solcelleanlæg (PV — photovoltaic) omdanner sollys til jævnstrøm (DC) i modulerne, og en inverter (vekselretter) laver det om til vekselstrøm (AC), der tilsluttes installationen og nettet. Det lyder simpelt, men DC-siden bryder med flere af de vaner, en elektriker har fra AC-installationer — og det er dér, faren og fejlene ligger. De normative krav står i DS/HD 60364-7-712.

Anlæggets opbygning

  • 01Moduler — de enkelte paneler, der hver leverer en DC-spænding og -strøm afhængigt af lysindfald.
  • 02Streng (string) — moduler koblet i serie, så deres spændinger lægges sammen op til invertens arbejdsområde.
  • 03DC-kabling og DC-bryder — mellem strenge og inverter, med mulighed for at afbryde DC-siden.
  • 04Inverter — omdanner DC til 230/400 V AC og synkroniserer med nettet.
  • 05AC-tilslutning — gennem egen gruppe med overstrøms- og fejlstrømsbeskyttelse til tavlen, og videre til nettet efter Fællesregulativet.
DC — spændingsførende når det er lyststreng (serie)+DC-bryderinvertersikringRCD type B**ved transf.-løsAC-gruppenetpotentialudligning (stel/ramme)DC-lysbue slukker ikke af sig selv — afbryd altid på DC-bryderen først
Fig. Signalvejen i et PV-anlæg: moduler i serie danner en DC-streng, der gennem DC-bryderen føres til inverteren, som laver DC om til AC og videre gennem egen gruppe (type B-RCD ved transformerløs inverter) til tavle og net. Hele DC-siden er spændingsførende, så længe der er dagslys (DS/HD 60364-7-712).

DC-siden er anderledes — og farlig

På AC krydser spændingen nul 100 gange i sekundet; det hjælper med at slukke en lysbue, når en kontakt åbnes. Jævnstrøm har intet nulgennemgang — en DC-lysbue vil brænde videre og er svær at slukke. Samtidig er en solstreng spændingsførende, så snart der er lys på — den kan ikke "slukkes" ved kilden. Det betyder to ting: DC-materiel (brydere, stik, kabler) skal være specifikt DC-mærket til opgaven, og du kan ikke gøre modulerne spændingsløse ved at afbryde inverteren.

Strengspænding — og hvorfor kulden er dimensionerende

En strengs tomgangsspænding (Voc) skal holdes under invertens maksimale indgangsspænding OG under anlæggets maksimale systemspænding. Det kritiske er, at modulets Voc STIGER, når det bliver koldt — modsat hvad man skulle tro. Derfor dimensioneres antal moduler pr. streng efter den laveste forventede modultemperatur, ikke efter en sommerdag.

Eksempel: Et modul har Voc,STC = 41 V og β = −0,29 %/°C. Ved T_min = −10 °C bliver stigningen 0,0029 · (25 − (−10)) = 0,0029 · 35 = 0,102, altså ca. 10 %. Voc(kold) = 41 · 1,102 = 45,2 V pr. modul. Med en maksimal systemspænding på 1000 V bliver største strenglængde 1000 / 45,2 = 22,1 → 22 moduler pr. streng. Regner du kun med de 41 V ved 25 °C, ville du fejlagtigt tro, at 24 moduler var i orden — og overskride grænsen på en kold vinterdag.

DC-brydere og lysbuebeskyttelse

Der skal være mulighed for at afbryde DC-siden, så inverteren kan serviceres sikkert — typisk en DC-lastadskiller tæt ved inverteren, DC-mærket til den fulde strengspænding og -strøm. Nogle anlæg suppleres med modulniveau-elektronik (optimizere/mikroinvertere) med en sikkerhedsfunktion, der sænker strengspændingen til et ufarligt niveau ved afbrydelse — en fordel for brandsikkerheden, fordi taget ellers står under fuld DC-spænding, så længe solen skinner. Lysbuedetektion (AFDD-lignende funktion i inverteren) findes på nyere anlæg og afbryder ved en begyndende DC-lysbue.

Resten af artiklen er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.