Dimensionering af befæstelse — trin for trin

En befæstelse dimensioneres, så den er stærk nok til at bære den planlagte trafik — og alligevel ikke overdimensioneret. Det kræver to ting: at kende trafikklassen (hvad skal belægningen holde til?) og råjordsbæreevnen (hvad kan underlaget bære?).

NfA 1992 opererer med tre niveauer for råjordsbæreevne: god, middel og blød. I praksis vurderes dette ud fra jordtype og eventuel geoteknisk undersøgelse. Lerjord og humusrig jord er typisk svagere; grus og sandet jord er typisk stærkere.

Med trafikklasse og råjordsbæreevne kan den samlede befæstelsestykkelse slås op (NfA 1992, afsnit 3.1, mål i cm i komprimeret stand):

Den samlede tykkelse fordeles på bærelag, afretningslag og overflade. Overfladens tykkelse er givet af materialetype — fx brosten 12 cm, chaussésten 8 cm, belægningssten 6 cm, fliser 5 cm. Afretningslaget er typisk 30 ± 10 mm. Bærelagets tykkelse udgør resten af den samlede befæstelse (minus evt. bundsikring).

• 01Standard A: bundsikring normalt ikke nødvendig.
• 02Standard B–D på blød råjord: bundsikringslag + evt. geotekstil for at adskille råjord og bærelag og forhindre opblanding.
• 03Geotekstil lægges direkte på planeret råjord under bundsikringen.

Den samlede befæstelse fordeles på lagene nedefra. NfA 1992 (afsnit 3) angiver minimumstykkelser for bærelaget efter Standard, og afretningslaget holdes på 30 ± 10 mm. Overfladens tykkelse er givet af materialet, og resten — det der er tilbage op til den samlede befæstelse — udføres som bundsikringslag.

Bærelagstykkelserne er minimumstal. På tung trafik eller blød råjord øges bærelaget, og forskellen mellem bærelagets minimum og den samlede befæstelse tages i bundsikringen. Bundsikringslaget har både en drænende og en adskillende funktion.

Bærelag og bundsikring er ubundne blandinger, hvis specifikationer følger DS/EN 13285 (Ubundne blandinger — specifikationer). Materialets styrke kommer af kornkurven: en kontinuert gradering, hvor de fine korn pakker mellemrummene mellem de grove, giver høj trykfordelingsevne og stabilitet i indbygget stand.

• 01Stabilt grus (SG) til bærelag: kontinuert graderet, typisk 0/31,5 mm (0/32), med god trykfordelingsevne (DS/EN 13285; Vejdirektoratets vejledning om stabilt grus).
• 02Bundsikringsgrus (BG) til bundsikring: grovere, veldrænende materiale, der adskiller råjord og bærelag og bortleder vand.
• 03Kravet til kornkurve, finstofindhold og renhed dokumenteres af leverandøren — bed om deklaration efter DS/EN 13285, hvis projektet kræver det.
• 04Knust beton og knust tegl kan bruges som ubundet bærelag ved lav og let trafik efter Vejdirektoratets AAB — med egne krav til gradering og renhed.

På blød eller finkornet råjord lægges en geotekstil (fiberdug) mellem råjord og bundsikring. Den adskiller lagene, så råjordsmateriale ikke arbejder sig op i bærelaget (contamination), og virker som filter, der lader vand passere, men holder på jordpartikler. Egenskaberne til vej- og trafikarealer er specificeret i DS/EN 13249. Dugen vælges efter robusthedsklasse (mekanisk styrke ved udlægning og komprimering) — jo grovere underlag og hårdere komprimering, jo højere robusthedsklasse. Vælg klassen efter projektets AAB, ikke efter pris alene.