Spring til indhold
← Artikler/§ 12·Metode

Dimensionering af befæstelse — trin for trin

Fra trafikklasse og råjordsbæreevne til samlet lagopbygning

2026-06-16·12 min læsning

Dimensionering af en befæstelse handler om at matche trafikklasse, råjordsbæreevne og overfladetype med de rigtige lagtykkelser. Sådan arbejder du systematisk fra opgavebeskrivelse til færdig befæstelsesopbygning — med NfA 1992/2023's Standard A–D som ramme.

Indledning

En befæstelse dimensioneres, så den er stærk nok til at bære den planlagte trafik — og alligevel ikke overdimensioneret. Det kræver to ting: at kende trafikklassen (hvad skal belægningen holde til?) og råjordsbæreevnen (hvad kan underlaget bære?).

Trin 1 — Fastlæg trafikklassen

StandardTypisk anvendelseEksempler
AKun gående færdselGangsti, privat terrasse, kirkegårdssti
BLet trafikFortov, cykelsti, privat indkørsel
CBegrænset motortrafikVillavej, gårdsplads med lastbil
DGennemgående trafikBivej, busvej, parkeringsplads med tunge køretøjer

Trin 2 — Vurder råjordsbæreevnen

NfA 1992 opererer med tre niveauer for råjordsbæreevne: god, middel og blød. I praksis vurderes dette ud fra jordtype og eventuel geoteknisk undersøgelse. Lerjord og humusrig jord er typisk svagere; grus og sandet jord er typisk stærkere.

Trin 3 — Samlet befæstelsestykkelse

Med trafikklasse og råjordsbæreevne kan den samlede befæstelsestykkelse slås op (NfA 1992, afsnit 3.1, mål i cm i komprimeret stand):

StandardGod råjordMiddel råjordBlød råjord
A (gang)15 cm25 cm35 cm
B (fortov/indkørsel)40 cm50 cm60 cm
C (villavej/bivej)50 cm70 cm80 cm
D (større bivej)50 cm70 cm80 cm

Trin 4 — Fordel på lag

Den samlede tykkelse fordeles på bærelag, afretningslag og overflade. Overfladens tykkelse er givet af materialetype — fx brosten 12 cm, chaussésten 8 cm, belægningssten 6 cm, fliser 5 cm. Afretningslaget er typisk 30 ± 10 mm. Bærelagets tykkelse udgør resten af den samlede befæstelse (minus evt. bundsikring).

lastOverfladeAfretningslagBærelagBundsikringPlanum
Fig. Lagopbygningen den samlede tykkelse fordeles på: planum, bundsikring, bærelag, afretningslag og overflade.

Trin 5 — Bundsikring og geotekstil

  • 01Standard A: bundsikring normalt ikke nødvendig.
  • 02Standard B–D på blød råjord: bundsikringslag + evt. geotekstil for at adskille råjord og bærelag og forhindre opblanding.
  • 03Geotekstil lægges direkte på planeret råjord under bundsikringen.

Lagvise minimumstykkelser

Den samlede befæstelse fordeles på lagene nedefra. NfA 1992 (afsnit 3) angiver minimumstykkelser for bærelaget efter Standard, og afretningslaget holdes på 30 ± 10 mm. Overfladens tykkelse er givet af materialet, og resten — det der er tilbage op til den samlede befæstelse — udføres som bundsikringslag.

StandardBærelag (min., komprimeret)AfretningslagOverflade (eksempel)
A (gang)10 cm30 ± 10 mmFliser 5 cm
B (fortov/indkørsel)12 cm30 ± 10 mmBelægningssten 6 cm
C (villavej)12 cm30 ± 10 mmBelægningssten 6 cm / brosten 12 cm
D (større bivej)20 cm30 ± 10 mmBrosten 12 cm

Bærelagstykkelserne er minimumstal. På tung trafik eller blød råjord øges bærelaget, og forskellen mellem bærelagets minimum og den samlede befæstelse tages i bundsikringen. Bundsikringslaget har både en drænende og en adskillende funktion.

Materialekrav til bærelag og bundsikring

Bærelag og bundsikring er ubundne blandinger, hvis specifikationer følger DS/EN 13285 (Ubundne blandinger — specifikationer). Materialets styrke kommer af kornkurven: en kontinuert gradering, hvor de fine korn pakker mellemrummene mellem de grove, giver høj trykfordelingsevne og stabilitet i indbygget stand.

  • 01Stabilt grus (SG) til bærelag: kontinuert graderet, typisk 0/31,5 mm (0/32), med god trykfordelingsevne (DS/EN 13285; Vejdirektoratets vejledning om stabilt grus).
  • 02Bundsikringsgrus (BG) til bundsikring: grovere, veldrænende materiale, der adskiller råjord og bærelag og bortleder vand.
  • 03Kravet til kornkurve, finstofindhold og renhed dokumenteres af leverandøren — bed om deklaration efter DS/EN 13285, hvis projektet kræver det.
  • 04Knust beton og knust tegl kan bruges som ubundet bærelag ved lav og let trafik efter Vejdirektoratets AAB — med egne krav til gradering og renhed.

Geotekstil — adskillelse og filter

På blød eller finkornet råjord lægges en geotekstil (fiberdug) mellem råjord og bundsikring. Den adskiller lagene, så råjordsmateriale ikke arbejder sig op i bærelaget (contamination), og virker som filter, der lader vand passere, men holder på jordpartikler. Egenskaberne til vej- og trafikarealer er specificeret i DS/EN 13249. Dugen vælges efter robusthedsklasse (mekanisk styrke ved udlægning og komprimering) — jo grovere underlag og hårdere komprimering, jo højere robusthedsklasse. Vælg klassen efter projektets AAB, ikke efter pris alene.

Resten af artiklen er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.