Plantebeskyttelse, ukrudt og sprøjtecertifikat

Plantebeskyttelse handler om at holde skadedyr, svampesygdomme og ukrudt i skak — men i dag er hovedreglen, at kemi er sidste udvej, ikke første. Rammen er integreret plantebeskyttelse (IPM), og brug af sprøjtemidler er lovreguleret og kræver et gyldigt certifikat. En anlægsgartner skal kende både forebyggelsen, de ikke-kemiske metoder og reglerne.

IPM (Integrated Pest Management) er lovpligtig ramme i EU efter direktiv 2009/128/EF. Tanken er at forebygge først, overvåge løbende og kun bekæmpe, når det er nødvendigt — og da helst uden kemi. Direktivets bilag III opstiller otte generelle principper:

• 011. Forebyg og undertryk skadegørere via artsvalg, sunde og resistente sorter, god hygiejne (rent værktøj, sundt plantemateriale) samt balanceret gødskning og vanding.
• 022. Overvåg skadegørere med egnede metoder — observation i marken og eventuelle varslingssystemer.
• 033. Beslut ud fra overvågningen og om muligt fastsatte tærskelværdier, om og hvornår der skal bekæmpes.
• 044. Foretræk bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder frem for kemiske, hvis de er tilstrækkeligt effektive.
• 055. Vælg midlet så målrettet og skånsomt som muligt — mindst mulige bivirkninger på mennesker, nyttedyr og miljø.
• 066. Hold forbruget på det nødvendige: reducerede doser, færre behandlinger, delvis behandling.
• 077. Brug anti-resistensstrategier — skift mellem midler med forskellig virkemåde, så effekten bevares.
• 088. Evaluér resultatet ud fra optegnelser (sprøjtejournal) og egne observationer, og brug erfaringen fremover.

Erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kræver en gyldig autorisation — et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, afhængigt af, hvad man arbejder med. Der findes flere typer/kategorier, og reglerne administreres af Miljøstyrelsen. Certifikatet skal holdes ved lige med opdateringskurser med jævne mellemrum, og der skal føres sprøjtejournal over de behandlinger, man udfører.