Vanding og kunstvanding

Vand er den hyppigste årsag til, at nyplantninger og græs mislykkes — enten for lidt i etableringen eller ujævnt fordelt. En anlægsgartner skal kunne vurdere vandingsbehovet, vande nyt effektivt og anlægge og drifte vandingsanlæg, der giver vandet, hvor og når det gør gavn, uden at spilde.

Behovet er forskellen mellem, hvor meget vand planterne og jorden mister ved fordampning (fordampning fra jord + planternes transpiration), og hvor meget nedbøren giver. Om sommeren overstiger fordampningen ofte nedbøren, så der opstår et underskud, der skal dækkes ved vanding. Jordtypen betyder meget: sandjord tørrer hurtigt ud og skal vandes oftere, mens lerjord holder på vandet (se »Muld og vækstlag« og »Jordbundslære«).

Nyplantede træer, buske og udlagt rullegræs har endnu ikke rødder nok til at forsyne sig selv, så den første tid er kritisk. Grundreglen er at vande dybt og sjældnere frem for lidt og ofte, så vandet når ned til rødderne og trækker dem nedad — hyppig, overfladisk vanding giver svage, højtliggende rødder.

• 01Nyplantede træer/buske: vand grundigt ved plantning og hold rodklumpen fugtig gennem første vækstsæson (længere i tørke) — mængde og hyppighed efter vejr og jord.
• 02Rullegræs: vand kraftigt straks efter udlægning og hold jorden fugtig dagligt de første uger, til græsset har groet fast.
• 03Nysået græs: hold overfladen jævnt fugtig i spireperioden (typisk 3–4 uger) — tørrer frøet ud, dør spiren.
• 04Mulchdække (bark, flis) om planter mindsker fordampningen og vandingsbehovet.