Energirenovering og efterisolering af murværk

Murerens rolle i energirenovering vokser med klimadagsordenen: hver kWh, der ikke tabes gennem ydervæggen, tæller. En muret ydervæg kan efterisoleres på tre måder — ved at fylde hulmuren, ved at isolere indvendigt eller ved at isolere udvendigt. De tre metoder har hver deres fordele, kuldebroer og fugtfælder, og det er især fugten, der afgør, om en efterisolering bliver en succes eller en skade.

• 01Hulmursisolering — isoleringsgranulat blæses ind i det eksisterende hulrum mellem for- og bagmur.
• 02Udvendig efterisolering — isolering udenpå facaden, afsluttet med et pudssystem (ETICS) eller en ny skalmur.
• 03Indvendig efterisolering — isolering på indersiden af ydervæggen; ofte sidste udvej, når facaden ikke må ændres.

Mange ældre huse har en uisoleret eller kun delvist isoleret hulmur. Isoleringsgranulat — mineraluldsgranulat eller EPS-perler — blæses ind gennem borehuller i fugerne. Det er billigt og hurtigt, men forudsætter et rent, sammenhængende hulrum af tilstrækkelig bredde uden mørtelbroer, og at formuren er tæt, så slagregn ikke via den nye isolering danner en fugtbro ind til bagmuren. Hulrummets bredde og egnethed vurderes (fx med endoskop) før arbejdet.

Udvendig isolering er teknisk den bedste løsning: den pakker hele facaden ind, så kuldebroer ved etageadskillelser og vinduesfalse næsten forsvinder, og den flytter dugpunktet ud i den nye isolering — væk fra den eksisterende konstruktion — så fugtrisikoen indvendigt mindskes. Der er to hovedafslutninger: et pudssystem på isoleringen (armeringsnet i armeringsmørtel plus slutpuds, se »Pudsning«) eller en ny skalmur foran isoleringen med murbindere og ventileret hulrum. Ulempen er, at facadens udtryk ændres — derfor er metoden ofte udelukket på bevaringsværdige og fredede facader (se »Restaurering af ældre murværk«).