Mørtel — fugevolumen og hvad der påvirker forbruget

Den geometriske mørtelmængde er simpel: den del af murfladen, stenene ikke dækker (fugeandelen), ganget med murtykkelsen. Det giver fugevolumenet pr. m².

Eksempel: med 228×54 mm sten og 12 mm fuge er fugeandelen ca. 22 %. En halvstensmur på ~108 mm giver da ca. 0,22·0,108 ≈ 0,024 m³/m² ≈ 24 L/m² rent fugevolumen, før tillæg.

• 01Sugende sten trækker vand og kræver lidt mere mørtel.
• 02Spild, påsmøring og komprimering øger forbruget — derfor et svind-/spildtillæg.
• 03Blandingsforhold og mørteltype ændrer densiteten og dermed sæk-/kg-forbruget.

Mørtel er murerens andet hovedmateriale ved siden af stenen. Bindemidlet afgør, hvor stærk, smidig og diffusionsåben mørtlen bliver, og der findes tre grundtyper. Valget er ikke smag — det skal passe til stenen og til belastningen.

• 01Ren kalkmørtel (K) — kun læsket kalk og sand. Blød, meget diffusionsåben og langsomt hærdende (optager CO₂ fra luften). Bruges primært til restaurering af ældre og fredet murværk, hvor stenen er blød og skal kunne ånde.
• 02Ren cementmørtel (C) — kun cement og sand. Stærk, tæt, hurtigt hærdende og fugtafvisende. Bruges hvor der er stor belastning eller vand: sokler, gulve, brønde og lignende — men er for stærk og tæt til almindeligt facademurværk.
• 03KC-mørtel (kalk-cement) — kompromisset, og langt den mest brugte til nyt murværk. Kalken giver smidighed og diffusionsåbenhed, cementen giver styrke og hærdehastighed.

En KC-betegnelse som KC 35/65/650 er en recept: tallene angiver blandingsforholdet direkte. Første tal er kg læsket kalk, andet tal er kg cement, og tredje tal er kg sand (tilslag). Kalk plus cement giver tilsammen 100 kg bindemiddel — så KC 35/65 betyder 35 % kalk og 65 % cement i bindemidlet, tilsat 650 kg sand.

Færdigblandet murmørtel CE-mærkes og deklareres efter DS/EN 998-2 i en trykstyrkeklasse: M1, M2,5, M5, M10, M15 eller M20 — tallet er den garanterede trykstyrke i N/mm² (MPa). En M5-mørtel har altså mindst 5 MPa trykstyrke. Klassen bestemmes ved prøvning efter DS/EN 1015-11 (trykstyrke af hærdet mørtel); konsistens måles efter DS/EN 1015-3 og luftindhold efter DS/EN 1015-7.

Standarden skelner mellem to måder at specificere mørtel på. Receptmørtel (prescribed mortar) deklareres på selve recepten — fx KC-forholdet — og styrken følger af blandingen. Funktionsmørtel (designed mortar) deklareres derimod på egenskaben: producenten garanterer en M-klasse uanset den præcise recept. Til bærende murværk efter Eurocode 6 er det M-klassen (f_m), der indgår i trykstyrkeberegningen.