Pudsning — lagtykkelse, underlag og forbrug

Den geometriske pudsmængde er enkel: arealet ganget med den gennemsnitlige lagtykkelse giver et volumen. På et ujævnt underlag svinger lagtykkelsen, så brug et fornuftigt gennemsnit.

Eksempel: 20 m² med 12 mm puds = 20 · 0,012 = 0,240 m³ ≈ 240 L rent lagvolumen. Læg dit eget svind-/spildtillæg til for påsmøring og komprimering.

• 01Sugeevne: et stærkt sugende underlag trækker vand af pudsen og kan kræve forvanding eller grunding.
• 02Vedhæftning: underlaget skal være rent, fast og fri for fedt og løse partikler.
• 03Lagopbygning: nogle løsninger udføres i flere lag — hvert lag har sin egen tykkelse.

Volumenet er kun et udgangspunkt. Det reelle forbrug i kg eller sække afhænger af produktets densitet og udbytte, som står i leverandørens datablad — typisk angivet som kg pr. m² pr. mm lagtykkelse.

»Puds« dækker over flere overfladeteknikker, der adskiller sig i tykkelse, mørtel og udtryk. Valget følger underlaget og det ønskede resultat — en glat indervæg og en robust sokkel er ikke det samme arbejde.

• 01Grovpuds — et bærende, udjævnende lag mørtel, der retter underlaget op. Trækkes af og filtes eller finpudses efter.
• 02Finpuds — et tyndt, finkornet slutlag oven på grovpudsen, der giver den endelige, glatte overflade.
• 03Vandskuring — et tyndt mørtellag skuret ud med en svamp/filt, så stenstrukturen anes igennem. Almindelig på tegl som en tæt, ensartet facade.
• 04Berapning — en tynd, dækkende slæmning kostet på med en mørtelkost; giver en let, uens overflade, meget brugt på ældre og bevaringsværdigt murværk.
• 05Filtsning — grovpuds/mørtel filtes med et filsebræt, så tilslaget står let frem i en mat, ru overflade.
• 06Sækkeskuring — mørtel gnides ud med et stykke sæk/klud, så fugerne fyldes og stenen delvist dækkes; et rustikt, halvdækkende udtryk.