Slankhed og bæreevne af muret væg

En muret vægges bæreevne under lodrette laster kontrolleres i tre skridt: effektiv højde, slankhed og kapacitet. Alle tre stammer fra EN 1996-1-1 og det danske nationalanneks.

Φ afhænger af slankhed og excentricitet. Høj slankhed og stor excentricitet reducerer bæreevnen markant.

Den effektive højde h_ef = ρ_n · h afhænger af, hvordan væggen er fastholdt langs sine kanter (EN 1996-1-1 pkt. 5.5.1). Reglen er enkel: jo flere og jo bedre fastholdte rande, jo mindre ρ, jo kortere effektiv højde og jo mindre slank væg.

• 01ρ2 = 0,75 — væg fastholdt for oven og forneden af stive dæk (fx betondæk der spænder ind til væggen). Standardtilfældet for en etagevæg.
• 02Svag eller ensidig fastholdelse — ρ nærmer sig 1,0 (eller mere ved en fri ende), fordi væggen kan bevæge sig frit i toppen.
• 03ρ3 og ρ4 — væggen er desuden understøttet langs én hhv. to lodrette rande (tværvægge/pilastre). ρ reduceres yderligere, beregnet af forholdet mellem tværvægsafstand og højde.
• 04Fri lodret rand — fjerner afstivningen i den side og øger ρ; en helt fritstående væg regnes som konsol.

En muret væg belastes næsten aldrig præcist centralt. EN 1996-1-1 (pkt. 6.1.2.2) lægger flere excentricitetsbidrag sammen, fordi de tilsammen bestemmer, hvor meget bæreevnen reduceres:

• 01e_i (top/bund) — excentricitet fra selve lastindføringen ved etagedækket, fx et dæk der kun hviler på en del af væggens tykkelse (e_i = M_id/N_id).
• 02e_hm — excentricitet fra vandret last (vindtryk/-sug) taget ved vægmidten.
• 03e_init — en utilsigtet, indbygget skævhed fra udførelsestolerancer, sat til h_ef/450.
• 04e_k — krybningsexcentricitet, der kan tillægges ved slanke vægge.