Przejdź do treści
Henter dit spil …

Wioska przez wieki

Oto miasto ze studnią pośrodku. Wokół niej mieszkają piekarz, kowal, cieśla i inni. Możesz wejść do kopalni i kopać rudę, iść do lasu i ścinać drzewa — i zanieść to temu, kto może coś z tego zrobić. Gdy rozwiążesz zadania, całe miasto zostanie przebudowane i znajdziesz się w następnej epoce.

Jak się poruszać

  • Myszą: kliknij w obraz. Przeglądarka przechwyci mysz i rozglądasz się nią. Esc ją zwalnia.
  • Klawisze jak w Minecrafcie: W A S D to chodzenie, Shift bieg, Spacja skok, lewy przycisk kopie (przytrzymaj), E otwiera torbę, M to mapa, a 1-9 wybiera narzędzie.
  • Na telefonie lub tablecie: przytrzymaj palec po lewej na dole, aby iść, przeciągnij w innym miejscu, aby się rozglądać, i stuknij krótko, aby rąbać lub wejść.
  • Podejdź do drzwi, aby wejść do rzemieślnika. Dwie bramy w rogach prowadzą do kopalni i do lasu.

Dwanaście epok

Miasto stoi w tym samym miejscu przez cały czas. Studnia się nie przesuwa, a kuźnia jest na swoim miejscu zarówno w epoce żelaza, jak i w 1880 — to dom na placu się zmienia. Kolejność tutaj to ta, w której w nie grasz.

  1. 1. Jægerstenalderen ca. 12.500-4.000 f.Kr. · Norden og Mellemøsten

    Brødet er ældre end markerne — man bagte i mindst 4.000 år før nogen såede det første korn.

    Źródło: Arranz-Otaegui et al.: «Archaeobotanical evidence reveals the origins of bread 14,400 years ago in northeastern Jordan», PNAS 115(31), 2018 (Pobrane 03-09-2026)

  2. 2. Bondestenalderen 4.000-1.700 f.Kr. · Dania

    Da man begyndte at så, blev man nødt til at blive boende — og et hus man ikke forlader, skal bygges så det holder.

    Źródło: Nationalmuseet: Bondestenalderen 4000 f.Kr.-1700 f.Kr. (arkiveret kopi, Internet Archive) (Pobrane 24-10-2026)

  3. 3. Ægypten — Det Gamle Rige ca. 2686-2181 f.Kr. · Nildalen

    Pyramiderne blev rejst med kobber, reb og ramper — jern fandtes ikke endnu, og træ måtte sejles ind fra udlandet.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: Cheopspyramiden (Pobrane 09-09-2026)

  4. 4. Bronzealderen 1.700-500 f.Kr. · Dania

    Bronze er ikke noget man finder — det er kobber og tin blandet, og ingen af delene findes i den danske jord.

    Źródło: Nationalmuseet: Where did the bronze come from? (arkiveret kopi, Internet Archive) (Pobrane 24-10-2026)

  5. 5. Wiek żelaza 500 f.Kr.-800 e.Kr. · Dania

    Jernet blev aldrig flydende. Ingen ovn i oldtiden kunne nå 1538 °C — man varmede malmen til den blev en svampet klump og hamrede slaggen ud af den.

    Źródło: Nationalmuseet: Ældre jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr. (arkiveret kopi, Internet Archive) (Pobrane 24-10-2026)

  6. 6. Epoka rzymska år 1-400 · Imperium Rzymskie

    Romerne blandede vulkansk aske i deres mørtel, og så kunne betonen hærde under vand. Ordet «cement» kommer fra den blanding.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: opus caementicium (Pobrane 03-09-2026)

  7. 7. Epoka wikingów 793-1050 · Dania

    Vikingerne savede ikke deres planker — de kløvede dem, så træets fibre blev hele. Derfor kunne skibet være både let og stærkt på én gang.

    Źródło: Vikingeskibsmuseet: Bordplanker (Rundt om vikingeskibet) (Pobrane 09-09-2026)

  8. 8. Średniowiecze 1050-1536 · Dania

    Teglstenen gjorde det muligt at bygge i sten uden at have et stenbrud — man brændte sin egen sten af ler fra marken ved siden af.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: tegl (Pobrane 03-09-2026)

  9. 9. Renesans 1536-1750 · Danmark og Nordeuropa

    Da saven blev drevet af vand, kunne man skære brædder i stedet for at kløve dem — og så blev tømmer noget man købte i stedet for noget man huggede.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: savværk (afsnittet «Savværker i Danmark») (Pobrane 09-09-2026)

  10. 10. Industrializacja 1750-1900 · England og Danmark

    Bessemer blæste luft gennem det flydende jern og brændte kullet ud. Pludselig kunne man lave stål i ton, hvor man før lavede det i kilo.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: Bessemer-proces (Pobrane 03-09-2026)

  11. 11. Det vilde vesten 1865-1895 · det amerikanske vesten

    Jernringen på et vognhjul sættes på gloende og krymper hjulet sammen når den køler. Det er ikke pynt — det er dét der holder hjulet i ét stykke.

    Źródło: The Worshipful Company of Wheelwrights, «Making a Wheel» (Pobrane 09-09-2026)

  12. 12. Dziś 1900-i dag · Dania

    Vi bygger ikke stærkere end vikingerne gjorde. Vi bygger TÆTTERE — isoleringen er det lag ingen af de elleve andre tidsaldre havde.

    Źródło: Den Store Danske / lex.dk: mineraluld (Pobrane 03-09-2026)

Co nie jest źródłem

Miasto w 3D wygląda prawdziwie, także tam, gdzie liczby są po prostu wybrane. Tutaj jest napisane, co wybrano i dlaczego — abyś wiedział, co jest przydatne, a co było potrzebne tylko po to, by gra działała.

halv
VILKÅRLIGT: 34 m, altså en plads på 68 × 68 m. Tallet er ikke arkæologi, det er gangafstand: med 1,4 m/s (`FART_NORMAL` i ../rum.ts) tager det ca. 18 sekunder at gå fra brønden ud til det fjerneste hjørne. ⚠️ Tallet har været både 38 og 44: det blev hævet 03-09-2026 fordi grundene måtte vokse (⛔-noten om DREJEDE HUSE), og sat ned til 34 igen 04-09-2026 fordi byen var for stor at gå i (⛔-noten om AFSTANDENE). Bunden var portalerne, som nåede x = ±33 (flyttet 1,5 m ud 05-09-2026, se noten i `mine`-posten); de 34 gav 1 m luft udenom. ⚠️ Pladsen er siden gået til 51 m (`SPREDNING`), og portalerne stod ved x 17,5..26,5 og −45..−37 (15-10-2026). ⭐ Fra 16-10-2026 står minen og skoven HELT UDE VED KANTEN med ryggen ud over den (minen x 18,8..33,2 z −57,4..−44,6 ved nordkanten, skoven x −56,9..−44,1 z −39,7..−25,3 ved vestkanten) — det er bevidst, se `kantFor` og `PORTAL_SKALA`; dørene og alle andre sider står inde på pladsen.
radius
VILKÅRLIGT: 0,25 m — samme tal som `RUM.radius` i ../rum.ts, og genbrugt med vilje, så en spiller der kan gå gennem en dør inde i et rum, også kan gå gennem den smalleste passage på pladsen. Den smalleste passage mellem to grunde er **2,20 m** (målt igen 06-10-2026, efter at byen blev spredt ud med `SPREDNING` — før: 2,00 m, målt 16-09-2026 af `smallestePassage()` i alle tolv tidsaldre — smedje/kirke, kirke/stenhugger, gård/pottemager og gård/væver fra middelalderen og frem); med 0,5 m diameter er der 1,5 m luft. ⚠️ Her stod «3,0 m» indtil da, målt 05-09-2026 — tallet drev, fordi grunde blev flyttet bagefter, og det er nøjagtig dét den næste sætning advarer om. ⚠️ Her stod «2,00 m» — men målingen sagde 1,5 m, fordi bageri/tømrer-grundene var vokset til 10 m efter at tallet blev skrevet, og portalerne lå 1,5 m fra dem. En påstand i en tekst måler ingenting; kør `smallestePassage()` igen når du rører en grund. ⚠️ MÅLT IGEN 17-09-2026, efter at bopladsen blev spredt ud: de 2,00 m står, men jægerstenalderen gik fra 16,50 m til **2,20 m** — bageovnen står nu 2,2 m fra brøndens grund, og den tidsalder er ikke længere «luftig». Tallet er stationernes, ikke husenes: `smallestePassage()` tæller nu `UDENDOERS_ARBEJDE` med, netop fordi en vævestol spærrer en vej lige så godt som et hus. Se ⛔-noten om AFSTANDENE.
oejenhoejde
VILKÅRLIGT: 1,60 m — igen samme som `RUM.oejenhoejde`. Husmålene i ./udgaver.ts er valgt så de ser rigtige ud målt mod netop denne øjenhøjde: en langhusvæg på 1,8 m er lige akkurat højere end kameraet, og et kirketårn på 16 m er ti gange så højt.