Mikrofiber rengør ved mekanisk afskrabning, statisk elektricitet og kapillær sugeevne — ofte med rent vand uden kemi. De tre fugttilstande (tør, fugtig, våd) afgør hvad kluden kan; men det er systemet omkring kluden — forvædning, én klud pr. flade, ren-til-uren-retning og korrekt vask — der forhindrer, at man flytter snavs og bakterier rundt.
Indledning
Mikrofiber rengør ved en kombination af mekanisk afskrabning, statisk elektricitet og kapillær sugeevne. Det betyder, at den til mange opgaver kan rengøre med rent vand — uden kemi. Fedt og snavs sidder fast i fibrenes hulrum og frigives først ved vask ved høj temperatur.
Hvorfor mikrofiber virker — fiberopbygningen
En mikrofiber er langt tyndere end en menneskehårs- eller bomuldsfiber — typisk under ca. 1 dtex. Den fremstilles ofte som en to-komponent-fiber af polyester og polyamid, der »splittes« (split-fiber), så hver tråd bliver til mange kileformede fibre med skarpe kanter og små kanaler imellem. De skarpe kanter skraber snavset løs mekanisk, og kanalerne suger væske og partikler op ved kapillarvirkning — samme princip som når en svamp trækker vand. Det enorme samlede overfladeareal er grunden til, at en fugtig mikrofiberklud kan tage snavs, som en bomuldsklud bare skubber rundt.
De tre fugttilstande
| Tilstand | Bruges til |
|---|---|
| Tør | Hår, støv og løse partikler. Fanger støv elektrostatisk uden at hvirvle op (tørmoppe/tørklud). |
| Fugtig | Standardmetoden til daglig overfladerengøring. Kluden må ikke dryppe, men heller ikke have tørre pletter. |
| Våd | Mere fastsiddende snavs og grovere opgaver. |
Forvædning og moppesystemer
I professionel rengøring bruges i dag typisk et forvædnings- eller oplukningssystem: klude og mopper vædes (»lades op«) med den rette mængde brugsopløsning på forhånd — i en boks, en spand eller en vaskemaskine med doseret optag — i stedet for at dyppe samme klud i en spand igen og igen. Fordelene er, at fugtmængden bliver ensartet, kemien doseres nøjagtigt, og man undgår den klassiske genforurening fra en spand, der bliver mere og mere beskidt i løbet af dagen. En-brugs-mopper (skiftes efter ét rum/flade og sendes til vask) er standard netop af den grund.
Én klud/moppe pr. flade — og ren før uren
To grundregler afgør, om rengøringen fjerner snavs eller bare flytter det:
- 01Én klud eller moppe pr. flade/rum — når kluden er blevet snavset, skiftes den; den dyppes ikke tilbage i en fælles spand. Det forhindrer, at bakterier fra ét sted spredes til det næste.
- 02Ren før uren — arbejd fra de reneste flader mod de mest snavsede, og fra patientnære/kontaktflader mod toilet/gulv til sidst. Aldrig den anden vej.
- 03Systematisk retning — tør i overlappende baner (fx S-form), så hele fladen dækkes uden at køre hen over det, der lige er gjort rent.
Vælg metode efter opgaven
| Opgave | Redskab | Fugttilstand |
|---|---|---|
| Støv på frie flader, skærme, hylder | Tør mikrofiberklud | Tør |
| Daglig aftørring af borde og kontaktflader | Mikrofiberklud | Fugtig |
| Daglig gulvrengøring | Forvædet en-brugs-moppe | Fugtig |
| Fastsiddende snavs, spild | Mikrofiberklud/moppe | Våd |
| Patientnære flader (sundhedssektor) | Ren klud/moppe pr. enhed — evt. efterfulgt af desinfektion hvor indiceret | Fugtig, efter NIR |
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.