Farvekodning af klude og mopper

Formålet med farvekodning er at mindske krydskontaminering — altså at undgå at flytte bakterier fra ét område til et andet, fx fra toilet til køkken. Det er især kritisk under HACCP i fødevarevirksomheder.

Farvekodning virker, fordi den fysisk adskiller udstyr, der bruges i zoner med forskellig smitterisiko. En klud, der har været på et toilet, bærer tarmbakterier; bruges den bagefter i køkkenet, flyttes bakterierne til madkontaktflader. Ved at give hver zone sin egen farve gør man det umuligt at komme til at bruge »toiletkluden« i køkkenet — reglen bliver synlig og let at kontrollere. Systemet understøtter to grundprincipper: adskilte zoner (hver risikozone har sit eget udstyr) og ren-før-uren arbejdsretning (man arbejder fra de reneste flader mod de mest forurenede, aldrig omvendt).

I fødevarevirksomheder er farvekodning ikke bare god skik — det knytter sig til den lovpligtige egenkontrol. Fødevarehygiejneforordningen kræver, at virksomheder arbejder ud fra HACCP-principperne og holder lokaler og udstyr rene, så fødevarer ikke forurenes. Rengøring er her et af de forebyggende basisprogrammer (forudsætningsprogrammer), og adskilt, farvekodet udstyr er den praktiske måde at forhindre krydskontaminering mellem fx råvarezone, madkontaktflader og sanitet. Kombineret med dokumenteret egenkontrol (hvem gjorde hvad, hvornår) er farvekodningen med til at gøre rengøringen kontrollerbar over for Fødevarestyrelsen.