DS/INSTA 800 er den centrale standard for rengøringskvalitet i Norden. Den måler hvor rent der er EFTER rengøring — ikke hvor tit der gøres rent. Her er principperne, de fem kvalitetsniveauer, objektgrupper og urenhedstyper, en trin-for-trin kontrolprocedure og rollefordelingen mellem rekvirent, leverandør og uvildig kontrollør.
Indledning
DS/INSTA 800 er en fællesnordisk standard for fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Den udkom første gang 1. september 2000, og seneste revision er 4. udgave fra foråret 2018 (med rettelsesblad i 2019). Det centrale princip er, at man måler resultatet — hvor rent der er efter rengøring — i stedet for frekvensen, altså hvor tit der gøres rent. Det gør kvaliteten til noget, kunde og leverandør kan aftale, dokumentere og efterprøve på samme grundlag.
Standarden er i dag delt i to dele. Del 1 (DS/INSTA 800-1) fastlægger selve systemet for at aftale og bedømme rengøringskvalitet. Del 2 (DS/INSTA 800-2) beskriver kompetencekravene og en frivillig personcertificering af dem, der bedømmer kvaliteten. Nedenfor gennemgår vi principperne — men bemærk, at de præcise grænseværdi- og stikprøvetabeller er licensbeskyttede hos Dansk Standard og skal aflæses i jeres egen licens.
To måleprincipper — visuel kontrol og objektiv måling
Standarden hviler på to måleprincipper, der kan bruges hver for sig eller sammen. Det almindeligste er visuel kontrol, hvor kontrolløren systematisk ser efter urenheder på objektgrupperne i det aftalte lys. Det andet er objektiv måling, hvor man med instrument måler en fysisk størrelse — typisk mængden af støv eller partikler på en flade — så resultatet ikke afhænger af øjet.
| Princip | Sådan gøres det | Typisk brug |
|---|---|---|
| Visuel kontrol | Kontrolløren bedømmer objektgrupperne for synlige urenhedstyper og tæller samlinger. | Langt de fleste lokaletyper: kontor, skole, institution, fællesarealer. |
| Objektiv måling | Instrumentmåling af en fysisk parameter, fx støv-/partikelmængde på en flade (måleudstyr, aftryk). | Hvor der stilles skærpede krav, eller hvor en visuel bedømmelse kan diskuteres (fx renrum, laboratorier, hygiejnekritiske områder). |
De fem kvalitetsniveauer
Standarden bruger 5 kvalitetsniveauer, 1–5, hvor 1 er lavest og 5 er højest. Niveauet vælges efter lokalets funktion og aftales mellem parterne — det er IKKE standarden, der bestemmer, at et bestemt lokale skal have et bestemt niveau. Et arkiv eller teknikrum kan aftales til et lavt niveau, mens en operationsstue eller et sterilrum kræver et højt. (Bemærk: enkelte ældre/sekundære fremstillinger omtaler '6 niveauer (0–5)'. De officielle kilder angiver konsekvent 1–5.)
| Niveau | Karakter | Typiske lokaletyper (aftales altid konkret) |
|---|---|---|
| 1 | Lavest | Sjældent benyttede rum: arkiv, depot, teknikrum, kældergange. |
| 2 | Lavt | Lagre, trapper, sekundære gangarealer. |
| 3 | Mellem | Almindelige kontorer, klasselokaler, mødelokaler. |
| 4 | Højt | Repræsentative arealer, reception, hygiejnefølsomme rum, mange sengeafsnit. |
| 5 | Højest | Hygiejnekritiske rum: operationsstuer, sterilcentral, renrum, laboratorier. |
Objektgrupper og urenhedstyper
Et lokale opdeles i fire objektgrupper, der bedømmes hver for sig: inventar, vægge, gulv og loft. På hver gruppe ser man efter bestemte urenhedstyper.
| Urenhedstype | Hvad det er |
|---|---|
| Affald | Urenheder der kan samles op. |
| Løst snavs | Mindre partikler der ikke fejes/tørres væk uden videre. |
| Støv | Fint lag der kan hvirvles op. |
| Pletter | Tørre eller fastsiddende våde urenheder (ikke bygningsskade). |
| Fladesnavs | Snavs over et ikke nærmere afgrænset område. |
| Samlinger | Koncentration af samme urenhedstype inden for 0,5 × 0,5 m af en objektgruppe. |
Standarden skelner desuden mellem urenheder på tilgængelige og mindre tilgængelige flader — altså om urenheden sidder et sted, der let kan nås under normal rengøring, eller et sted, der kræver ekstra adgang (fx oven på høje skabe). Det har betydning for, hvor strengt en fundet urenhed vægter i bedømmelsen.
Inspektionsenhed og stikprøve
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.