Lifte, kraner og anhugning

En byrde i en kran giver ingen varsel. Stroppen springer ikke med et hyl. Den giver bare slip, og så er byrden på jorden på under et sekund.

Det samme gælder liften. Den vælter ikke langsomt. Et støtteben synker ned i et kloakdæksel, og så er kurven med dig i på vej ned.

Modulet her handler om tre ting. Hvilket papir din maskine kræver. Hvordan du hægter en byrde rigtigt på. Og hvorfor ingen må stå under den.

§Sådan går det galt

Ulykkerne med løfteudstyr ligner hinanden. Det er sjældent maskinen der er defekt. Det er som regel noget der blev sprunget over.

• 01Stroppen havde et snit, men blev lagt tilbage i kassen sidste gang
• 02To stropper stod for skråt ud og blev overbelastet — selvom byrden vejede mindre end det stroppen må løfte
• 03En mand styrede byrden med hænderne under den i stedet for med en tovende fra siden
• 04Bommen ramte en bjælke, kurven fjedrede tilbage, og manden i kurven havde ingen sele på
• 05Et støtteben stod på en kældernedgang der gav efter
• 06Arbejdet fortsatte i sidevind over fabrikantens grænse, og liften væltede
• 07En kollega fik det dårligt oppe i kurven, og ingen på jorden kunne nødsænke liften
• 08Kurven gled af gaflerne på en teleskoplæsser, fordi den ikke var låst fast

§Skal du have papir på maskinen?

Nogle maskiner kræver et certifikat fra Arbejdstilsynet. Andre gør ikke. Men ingen maskine må køres af en der ikke er oplært i den.

Hvad er en tonsmeter?

En tonsmeter er vægt gange afstand. En kran der løfter 1 ton, 10 meter ude fra midten, arbejder med 10 tonsmeter. Den er altså over grænsen på 8 tonsmeter og kræver kranførercertifikat — selvom byrden kun vejer 1 ton.

Det er derfor du ikke kan se på byrden om der skal certifikat til. Du skal se på kranen.

For personlift er alderen anderledes. Er du under 18, må du gerne betjene en personløfter — men kun hvis det sker som en del af en rigtig uddannelse, for eksempel en lærlingeuddannelse.

To ting «intet certifikat» ikke smitter af på

Bruger I en teleskoplæsser som kran, og er den over 8 tonsmeter, skal føreren have kranførercertifikat. Skal der løftes personer i kurven, skal kurven være indrettet og godkendt til personløft med netop den maskine.

Og selvom loven ikke kræver et liftkursus, gør mange bygherrer og udlejere det i kontrakten. Du kan altså blive mødt med et krav om liftkursus, uden at det står i en bekendtgørelse. Spørg din formand før du kører ud.

§Liften — før du kører op

Gå maskinen igennem, mens du står på jorden. Kig efter synlige fejl. Prøv sikkerhedsanordningerne. Find brugsanvisningen frem, hvis det er en lift du ikke har kørt før.

Underlaget og støttebenene

Fabrikanten skriver hvor meget terrænet må hælde, og hvordan støttebenene skal stå. Det skal følges. Punktum.

Kør aldrig et støtteben ned på et kloakdæksel, en kældernedgang eller på nyt opfyld. Det ser fast ud fra førersædet. Det giver efter, når hele maskinens vægt kommer ned på det ene ben.

Vinden

Hver lift har sin egen grænse for hvor meget det må blæse. Grænsen står i fabrikantens brugsanvisning og på selve liften. Slå den op. Regn den ikke ud, og gæt den ikke oppe fra kurven.

Tre ting driller. Nogle lifte er kun mærket til indendørs brug og må slet ikke ud. Det er vindstødene der tæller, ikke den jævne vind. Og har du en plade eller en presenning med i kurven, virker den som et sejl — så er den rigtige grænse lavere end den der står på skiltet.

Selen i kurven

Står du i kurven på en lift der kan bevæge sig i tre retninger — en bomlift eller en edderkoppelift — skal du bruge faldhindrende udstyr.

Grunden er ikke at du kan falde ud af en stillestående kurv. Grunden er katapulten: rammer bommen en bygningsdel, bøjer kurven og fjedrer tilbage. Manden i kurven bliver kastet ud over rækværket.

Hægter du dig fast i bygningen i stedet for i kurven, kan du blive hængende hvis liften kører. Så trækker maskinen i dig.

Manden på jorden

Når nogen arbejder oppe i en lift, skal der være mindst én person til stede som er oplært og trænet i at nødsænke netop den lift.

Bliver du dårlig i kurven, eller bliver du klemt fast mod en bjælke og presset ind i joysticket, kan du ikke selv komme ned. Så er manden på jorden den eneste der kan hente dig.

Nødsænkningen sidder forskellige steder på forskellige lifte. Find den, og peg på den, før arbejdet går i gang. Ikke når nogen hænger deroppe.

Kurv på gaflerne

Bruger I en kurv på en teleskoplæsser eller en truck, skal kurven være sikret, så den ikke kan glide af gaflerne. En kurv der bare ligger på, skrider ved et ryk eller en hældning — med folk i.

§Anhugning — grejet i din hånd

Anhugning er at hægte byrden på. Der er ikke certifikatkrav til det i Danmark, men du skal være oplært: i at vælge grej, læse mærkningen, holde vinklerne, give tegn og kassere det der er slidt.

Mærket bestemmer alt

Stropper, kæder, sjækler, kroge og løfteåg skal være mærket. På mærket står hvor meget grejet må løfte — WLL. Der står også CE-mærke og hvem der har lavet det. På kæder står desuden kvalitetsklassen.

Kan du ikke læse mærket, ved du ikke hvad grejet kan bære. Så må det ikke bruges. Og du må ikke selv skrive et tal på med tusch.

Eftersyn i tre lag

Folk tror tit at et blik i grejkassen er hele eftersynsordningen. Det er kun det nederste lag af tre.

• 01Hver gang du tager grejet frem: kig det efter, før du hægter på
• 02Normalt mindst en gang om måneden: eftersyn af anhugningsgrejet efter fabrikantens anvisning
• 03Mindst hver 12. måned: hovedeftersyn af anhugningsgrejet

Kassér eller brug

Du behøver ikke være ekspert for at kassere. Er du i tvivl, er grejet ude. Det koster en strop. Alternativet koster mere.

• 01Snit eller flænger i kanten af en strop
• 02Brandmærker eller smeltet vævning
• 03Knude på stroppen
• 04Brudte tråde i et ståltov
• 05Revner eller strakte led i en kæde
• 06Krog der er skæv, eller hvor sikkerhedspalen mangler
• 07Mærke der ikke kan læses

Vinklen mellem stropperne

Løfter du med to stropper, deler de vægten mellem sig — men kun hvis de står lodret. Jo skråere de står ud til siden, jo hårdere trækker hver enkelt strop.

Det er derfor en byrde kan tabes, selvom den vejer mindre end det stroppen må løfte. Vægten var i orden. Vinklen var ikke.

Løfteåg

Et løfteåg er ikke bare et stykke jern. Det skal være CE-mærket og mærket med sin egenvægt og med hvor meget det må løfte. Og det skal med i eftersynsordningen på lige fod med resten af løftegrejet — hovedeftersyn mindst hver 12. måned.

Et åg som du eller værkstedet selv har svejset, må kun bruges hvis I har gjort det en fabrikant skal gøre: beregnet det, dokumenteret det, skrevet brugsanvisning og overensstemmelseserklæring, mærket det med WLL og egenvægt og CE-mærket det. Har I ikke papirerne, må åget ikke bruges.

§Selve løftet

Læg løftet fast, før du hægter på

Det tager to minutter at aftale løftet på jorden. De to minutter er der ikke, når byrden hænger.

• 01Hvad vejer byrden, og hvor sidder tyngdepunktet?
• 02Hvilket grej skal bruges, og hvad står der på mærket?
• 03Hvor skal byrden hen, og hvad er vejen derhen?
• 04Hvem giver tegn til føreren?
• 05Hvem holder faldzonen fri, og hvordan er den spærret af?
• 06Hvad gør vi, hvis byrden skal sættes ned undervejs?

Løft lidt — og stop

Når byrden er hægtet på, løfter føreren den lige fri af underlaget og stopper. Se efter: hænger den lige? Sidder stropperne som de skal? Er der noget der er ved at glide?

Er der noget galt, sættes byrden ned igen. Det retter man ikke oppe i luften.

Faldzonen

Det er forbudt at opholde sig under en hængende byrde. Ikke uklogt — forbudt.

“Ingen må opholde sig under byrden eller i det område, den kan falde ned i.”

— Reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Faldzonen er større end skyggen under byrden. Byrden kan svinge til siden. Den kan kaste materiale ud, når den rammer jorden. Spær hele det område af, og hold det tomt.

Skal byrden styres på plads, gør du det med en tovende fra siden. Aldrig med hænderne under den. En hjelm redder dig ikke fra et element på flere hundrede kilo.

Tegn og stop

Én person giver tegn til føreren. Ikke tre. Føreren kigger kun på den ene.

Men alle må råbe stop. Ser du noget, standser du løftet. Ingen skal spørge om lov først.

§Eftersyn af maskinen

Kraner, hejs, lifte og andre løfteredskaber skal have hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Siger fabrikanten oftere, gælder fabrikantens interval.

Hovedeftersynet er ikke noget formanden lige gør selv. Det er leverandøren eller en anden sagkyndig, der skal kende maskinens tekniske opbygning og hvordan den virker.

Ved det årlige eftersyn af en personlift indgår normalt en statisk belastningsprøve på 150 % af den største tilladte belastning. Det er en af grundene til at eftersynet skal laves af en sagkyndig — ikke af den der kører liften.

§Når du arbejder i højden ved siden af løftet

Der skal sikres mod nedstyrtning, når der er fare for fald. Arbejdstilsynets hovedregel på bygge- og anlægsarbejde er 2 meter. Men der skal også sikres lavere, hvis faldet er farligt — armeringsjern, vand, en skråning eller et hul under dig.

Og du må ikke frit vælge selen. Rækværk, stillads eller dækning skal bruges, hvis det kan lade sig gøre. Sele er først, når det ikke kan. Så skal ankerpunktet være valgt på forhånd, og der skal være en plan for hvordan du bliver hentet ned.

§Værnemidler ved løftearbejde

§Det korte af det lange

Papiret afgør om du må køre maskinen. Mærket afgør om grejet må bruges. Vinklen afgør hvor hårdt stroppen trækker. Og faldzonen afgør hvor du må stå.

Fire ting du kan tjekke på jorden, inden noget går op i luften.