Pap og lærred

Pap og laerred er den traditionelle danske afslutning paa teknisk roer- og kanalisolering. Det er en tre-lags afslutning, hvor hvert lag har sin funktion:

1. Isolering inderst — roerskaale eller lamelmaatte (mineraluld) snoeret eller fastgjort paa roeret.
2. Pap-kappe — et lag isolerings­pap (ca. 0,7 mm tykt) skaaret til omkredsen, med overlaeg, og midlertidigt holdt paa plads med traad.
3. Laerred udenpaa — typisk bomulds­laerred i 1 m brede ruller, viklet skraat i baner med 20 mm overlaeg.
4. Klister stryges paa laerredet — det stivner ved toerring, traekker laerredet stramt og fastgoer hele konstruktionen.

Til nybegynderen: Hvorfor en kombination, og ikke bare ét materiale? Fordi hvert lag loeser sin egen opgave:

• Pappen giver en glat, ensartet overflade som skjuler smaa ujaevnheder i isoleringen og forhindrer at fibre fra mineralulden trykker ud gennem laerredet.
• Laerredet giver det vaeve­fleksible, stoedabsorberende ydre, der kan males og repareres pletvis.
• Klisteret stivner laerredet til en haard, glat "skal" — naar det er toer, foeles det naesten som papier-mâché. Det er denne stivhed der goer afslutningen holdbar.

Som vejledningen skriver om grundforudsaetningen: "Foerst er det vigtigt at understrege at underlaget er i orden. Er isoleringen ikke paen ensartet i overfladen, vil det afsloeres naar man til sidst stryger klister paa sit laerred" [pap og laerred vejledning.pdf].

Pap og laerred er en haandvaerkstradition fra dengang centralvarmen for alvor kom frem i danske byer i begyndelsen af 1900-tallet. Da hospitaler, skoler, fabrikker og etage­ejendomme fik kedler i kaelderen og roer ud i hele bygningen, blev der behov for en afslutning der var:

• Billig og let at faa fat i (bomuld, pap og stivelses­klister fandtes overalt).
• Mulig at male i forskellige farver, saa roer kunne kodes (rødt = varmt, blaat = retur, etc.).
• Reparabel — naar et stykke blev skadet, kunne man bare lappe det med et nyt stykke laerred.

Op gennem 1950'erne og 60'erne var pap og laerred standard i industri­installationer, varme­centraler og institutioner. I dag er den i nybyg overvejende erstattet af PVC-kappe (formede plastskaller) og pladekappe (alu/galv. plade). Men i:

• Aeldre kaeldre og fyrrum sidder den klassiske pap-og-laerred-afslutning stadig
• Renoveringer hvor man oensker at bevare det oprindelige udtryk
• Hospitaler og institutions­byggeri med traditioner

vaelger man stadig pap og laerred. Og ikke mindst — det er stadig pensum paa GF2 og AMU-kurset 49058 "Teknisk roer- og kanalisolering, pap og laerred (3 dage)" [Teknisk roer og kanalisolering, pap og laerred - spoergsmaal.pdf].

Pappet er det tynde lag der ligger inderst, mod isoleringen, og som giver det glatte underlag for laerredet.

• Standard isolerings­pap (ca. 0,7 mm) — den almindelige type, der bruges paa varme­installationer indendoers [pap og laerred vejledning.pdf].
• Asfalt­impraegneret pap — taettere, mere vandbestandig, kan bruges hvor der er risiko for stoenkter eller fugt. Bemaerk: ved gammel pap kan der vaere rester af tjaereprodukter — brug handsker.
• Gulvpap — ifoelge skole­spoergsmaalene anvendes gulvpap "ved stoerre diametre" [skole-proeve spm. 13]. Den er kraftigere og mere stabil paa store flader.

Tykkelsen er typisk 0,5–1,0 mm. Vejledningen angiver eksakt 0,7 mm som den, der "vil vaere synligt gennem laerred" hvis kanten ikke rives ujaevnt. Det er derfor man river kanten paa det rundtgaaende overlaeg — ikke skaerer den lige. Naar pappet rives, bliver det tyndere i kanten, og linjen bliver uregelmaessig og umaerkelig under laerredet [pap og laerred vejledning.pdf].

Beregning af papstykke (eksempel fra vejledningen):

• Roer-diameter: 114 mm
• Isolering: 30 mm (lagt paa begge sider af roeret) = 60 mm
• Isoleret diameter: 114 + 60 = 174 mm
• Omkreds: 174 × 3,14 = 546 mm
• Tillaeg 50 mm overlaeg → klippemaal: 596 mm

[pap og laerred vejledning.pdf]

Laerredet er det ydre, det man ser. Det fastholder pappet, taler smaa stoed, og giver overfladen til klister og maling.

Klassisk bomulds­laerred er det almindelige valg paa varme­roer indendoers. Det fås i 1 m brede ruller og skaeres i baner med en bredde svarende til den isolerede diameter + 20 mm overlaeg [pap og laerred vejledning.pdf].

[Pudesyning.pdf, klaederegister nr. 1, 5, 17]

Naar du skaerer laerredet skal soemkanten paa rullen skaeres af i hver ende — den giver et kosmetisk daarligt resultat hvis den lades blive. Brug en meget skarp kniv med glat skaer [skole-proeve B, spm. 4].

Klister er det sidste — og maaske vigtigste — element. Det er klisteret der stivner laerredet til en haard skal og fastholder overlaegene.

Pevicol (Nordcoll A/S) er én af de klassiske klistere, der dog er PVA/PVC-baseret med N-Methyl-2-pyrrolidon (NMP) som det baerende oploesnings­middel. MSDS-bladet angiver:

• Sammensaetning: NMP 80–85 %, polyvinyl­chlorid (PVC) 10–20 %.
• Klassifikation: Xi, R-36/38 — irriterer oejne og hud.
• Anvendelse: "Gluing of PVC materials" — typisk paa PVC-kapper, men bruges ogsaa paa pap-og-laerred-installationer.
• Personlige vaernemidler: Sikkerhedsbriller og handsker (gummi/latex).
• Brand: Solvent­dampe kan danne eksplosive blandinger med luft. Flammepunkt 95 °C.

[PevicolMSDS engelsk sikkerhedsdatabl.pdf]

Arabin Toerklister 203 (Dana Lim) er en mere klassisk og ufarlig klister — det er den, vejledningen anbefaler:

"Inden du gaar i gang, blander du en klister op, eksempelvis Arabin. Den skal have en konsistens som en god aertesuppe. Huske at piske den sammen i koldt vand." [pap og laerred vejledning.pdf]

Datablad-detaljer:

• Baseret paa stivelse — ingen oploesningsmidler.
• Ikke klassificeret som farligt produkt.
• Kodenummer (1993): 00-1 — laveste sikkerheds­kategori.
• pH ca. 4,0, vand­opløselig, biologisk nedbrydelig.
• Aandedraets­vaern ved stoev: Klasse P2, hvid (kun ved arbejde med toer pulver).

[Sikkerhedsdatablad Danalim Toerklister 203.pdf]

Konsistens-reglen fra skole­proeven er klar:

Spm. 7: Hvilken konsistens giver dit klister det bedste resultat? Svar: "Som tyk at du kan tage det med haanden" — altså som en god aertesuppe [pap og laerred vejledning.pdf]. For tyndt = render af; for tykt = klatter og spraekker; med klumper = uensartet overflade.

Paaforing kan ske med:

• Klister-kost (penselagtig kost — standard)
• Maler-handske
• Maler-sproejte (paa store flader)

Men ikke med haenderne — det er det forkerte svar i skole­proeve spm. 7 (saet B). Klister med haenderne er upraktisk, ujaevnt og bedrer ikke hygiejnen.