Hvordan du finder betonmængden til et fundament eller dæk med V = L · B · H, og hvorfor spildtillægget hører til. Volumen er ren geometri — styrke og recept hører til projektet.
Indledning
Et retvinklet betonstøb — et stribefundament, et punktfundament eller en plade — er geometrisk bare en kasse. Rumfanget er længde gange bredde gange højde, regnet i meter, så resultatet kommer direkte i kubikmeter.
Formlen
Eksempel: et stribefundament på 6,0 m × 0,40 m × 0,60 m giver V = 6,0 · 0,40 · 0,60 = 1,44 m³. Med 5 % spild bestiller du 1,44 · 1,05 ≈ 1,51 m³.
Hvorfor et spildtillæg
Udgravningen er sjældent helt på mål, der spildes lidt ved tømning og fordeling, og betonen svinder en anelse. Et lille tillæg sikrer, at du ikke står og mangler de sidste liter midt i et støb, hvor en støbeskel er svær at undgå.
- 01Flere fundamentsstriber eller punkter: regn hvert volumen for sig og læg sammen.
- 02Tillægget er et skøn efter underlag og udførelse — ikke en fast procent.
- 03Husk at trække større udsparinger fra, hvis de fylder mærkbart.
Forskallingen — det, tømreren udfører
Volumenet er tallet, du bestiller efter. Men på pladsen er tømrerens egentlige opgave forskallingen: den form, betonen støbes i. En form, der giver sig eller skrider under støbningen, ødelægger både mål og økonomi, for våd beton er tung og presser hårdt udad.
- 01Afsæt fundamentets ydersider efter tegningens koter og modullinjer, og spænd en fluktsnor.
- 02Rejs formsider af forskallingsplade eller brædder, og afstiv dem udvendigt med skråstivere og pløkke, så de holder målet under støbetrykket.
- 03Kontrollér formens indvendige mål, at den er i lod og vater, og at diagonalerne er ens (retvinklet).
- 04Placer armeringen på afstandsklodser, så det foreskrevne dæklag holdes hele vejen rundt.
- 05Støb i ét, komprimér (vibrér/stampe) betonen, og afret overkanten til den afsatte kote.
- 06Afform først, når betonen har opnået tilstrækkelig styrke — tidlig afforming på en kold dag kan skade kanterne.
Frostfri funderingsdybde
Et fundament skal føres ned under frostgrænsen, så frost i jorden ikke kan løfte det (frosthævning). Under en opvarmet bygning regnes frostfri dybde normalt til ca. 0,9 m under terræn; under et fritstående/uopvarmet fundament ca. 1,2 m. BR18 § 340 ff. (konstruktioner) stiller det overordnede krav om, at bærende konstruktioner ikke må få skadelige deformationer — fx som følge af frosthævning — mens selve den frostfrie funderingsdybde dimensioneres geoteknisk efter DS/EN 1997 (Eurocode 7). Den præcise dybde afhænger af jordbund og projekt.
Vil man undgå dyb udgravning, kan et randfundament i stedet føres ca. 0,3–0,4 m ned og suppleres med vandret, trykfast randisolering (XPS), der forskyder frostgrænsen udad. Løsningen skal projekteres — den er ikke et frit valg på pladsen.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.