Spærlængde og taghældning med Pythagoras

Et symmetrisk sadeltag kan deles på langs ned gennem kippen til to ens retvinklede trekanter. Hver trekant har den halve spændvidde som vandret katete, rejsningen (højden fra rem til kip) som lodret katete — og selve spæret som hypotenuse.

Eksempel: spændvidde 8,0 m og rejsning 2,0 m. Halv spændvidde = 4,0 m. Spærlængde = √(4,0² + 2,0²) = √(16 + 4) = √20 ≈ 4,47 m fra rem til kip.

Med samme tal: hældning = atan(2,0 / 4,0) = atan(0,5) ≈ 26,6°, svarende til ca. 50 % fald.

Et vandret udhæng følger samme hældning som spæret. Den skrå længde, udhænget lægger til spæret, er udhæng / cos(hældning) — derfor er det skrå udhæng altid en anelse længere end det vandrette mål.

• 01Hanebåndsspær: to spær forbundet af et vandret hanebånd, der optager det udadgående tryk — den klassiske konstruktion til beboelig tagetage.
• 02Gitterspær (fabriksspær): prefabrikerede spær med sømpladesamlinger; leveres med statisk dokumentation (ETA/producentcertifikat) og spænder langt uden indvendige bærende vægge.
• 03Saksespær: undersiden følger en fladere hældning end oversiden og giver et hvælvet, skråt loft.
• 04Ombygnings-/kehlbjælkespær: bruges ved udnyttelse af eksisterende tagrum, hvor loftshøjden skal bevares.

Spærene hviler på murremmen langs ydervæggens overkant. Remmen fordeler lasten og er bindeleddet mellem tag og væg. Fordi et tag også løftes af vindsug, skal spær og rem forankres ned i den bærende væg — typisk med hulbånd, spærbeslag eller bindere. Forankringen mod vindlast dimensioneres efter Eurocode 5 (DS/EN 1995) med vindlaster fra Eurocode 1 (DS/EN 1991-1-4) — det er ikke et sømslag på fornemmelse.

Enkelte spær står ikke af sig selv mod vind fra gavlen. Tagfladen afstives derfor i sit plan — med vindkryds/skråbånd, med undertag og lægter der binder spærene sammen, og med hanebånd. Tilsammen giver det en stiv skive, der fører de vandrette kræfter ned i gavle og vægge. Afstivningen hører til den statiske projektering.

Hvor en skorsten, et ovenlys eller en tagkvist bryder taget, kan et spær ikke løbe igennem. I stedet laves en udveksling: spæret afbrydes ved hullet, og lasten føres omkring med en veksel (tværgående bjælke) båret af de to nabospær, som ofte dobles op. Selve udvekslingens dimension hører til den statiske beregning — geometrien (hvor hullet ligger, og hvor lange de tilbageværende spærstykker er) er tømrerens opmåling.