Samlinger og beslag i trækonstruktioner

En trækonstruktion er ikke stærkere end sine samlinger. Man kan have det rigtige tværsnit i den rigtige styrkeklasse, men hvis spæret ikke er forbundet ordentligt til remmen, eller bjælken ikke er hængt rigtigt op, svigter konstruktionen i samlingen — ikke i træet. Derfor er forbindelser et selvstændigt kapitel i Eurocode 5 (DS/EN 1995-1-1, afsnit 8), og beslag og fasteners har deres egne produktstandarder og CE-krav.

Forbindelser i træ deles groft i to. Dyvelformede fasteners (dowel-type) overfører kræfter ved, at et rundt element går på tværs gennem træet — søm, skruer, bolte, dyvler og klammer. Fladeformede forbindere (connectors) overfører kræfter over en større flade — fx sømplader, dyvelringe og tandplader. Hertil kommer bygningsbeslag: bøjede plader af stål (spærsko/bjælkesko, vinkelbeslag, hulbånd, stormbeslag), der samler eller forankrer trædele.

Kilde: DS/EN 14592 (dyvelformede fasteners — krav og prøvning) og DS/EN 14545 (forbindere — krav). Anvendelsen i konstruktionen dimensioneres efter DS/EN 1995-1-1 afsnit 8 med DK NA. Bygningsbeslag dækkes af producentens ETA (europæisk teknisk vurdering) og ydeevnedeklaration (DoP).

Søm og skruer er de mest brugte forbindelser. Deres bæreevne afhænger af diameter, indtrængningsdybde, træets massefylde og af, om de belastes på tværs (forskydning) eller ud af træet (udtræk). To geometriske krav er afgørende: der skal være tilstrækkelig afstand fra fastener til kant og ende, og tilstrækkelig indbyrdes afstand — ellers flækker træet i stedet for at bære.

• 01Kant- og endeafstande samt indbyrdes afstande er tabelleret i EC5 afsnit 8 og afhænger af fastenerens diameter og lastretningen — de er ikke frie.
• 02Forboring: kraftige søm og skruer i tæt eller tørt træ forbores ofte for at undgå flækning, især nær ender og kanter.
• 03Skruer optager udtræk langt bedre end glatte søm — derfor bruges skruer, hvor forbindelsen trækkes fra hinanden.
• 04Belast helst forbindelsen på tværs (forskydning), ikke i udtræk af et glat søm — et søm, der trækkes lige ud, har lav bæreevne.

Mindste afstande for søm (EC5 tabel 8.2)

EC5 angiver afstandene som multipla af sømmets diameter d, og de afhænger af vinklen α mellem kraften og fiberretningen samt af, om der forbores. Tabellen viser det enkleste tilfælde — last parallelt med fibrene (α = 0°) og uden forboring. a1 = afstand langs fibrene, a2 = afstand vinkelret på fibrene, a3,t = til belastet ende, a3,c = til ubelastet ende, a4,c = til ubelastet kant. Forboring tillader mindre afstande (fx a1 ned mod ca. 7d) — slå den konkrete værdi op i tabel 8.2.