Spring til indhold
← Artikler/§ 18·Konstruktion & udførelse

Samlinger og beslag i trækonstruktioner

Søm, skruer, bolte og bygningsbeslag efter Eurocode 5

2026-07-19·11 min læsning

Dimensioneringen giver tværsnittet — men hvordan træet samles, afgør ofte, om konstruktionen holder. Her er forbindelsestyperne, CE-kravene til søm, skruer og beslag (DS/EN 14592 og 14545) og de fejl, der gør en samling til det svage led.

Indledning

En trækonstruktion er ikke stærkere end sine samlinger. Man kan have det rigtige tværsnit i den rigtige styrkeklasse, men hvis spæret ikke er forbundet ordentligt til remmen, eller bjælken ikke er hængt rigtigt op, svigter konstruktionen i samlingen — ikke i træet. Derfor er forbindelser et selvstændigt kapitel i Eurocode 5 (DS/EN 1995-1-1, afsnit 8), og beslag og fasteners har deres egne produktstandarder og CE-krav.

To familier af forbindelser

Forbindelser i træ deles groft i to. Dyvelformede fasteners (dowel-type) overfører kræfter ved, at et rundt element går på tværs gennem træet — søm, skruer, bolte, dyvler og klammer. Fladeformede forbindere (connectors) overfører kræfter over en større flade — fx sømplader, dyvelringe og tandplader. Hertil kommer bygningsbeslag: bøjede plader af stål (spærsko/bjælkesko, vinkelbeslag, hulbånd, stormbeslag), der samler eller forankrer trædele.

TypeEksemplerProduktstandard
Dyvelformede fastenersSøm, skruer, bolte, dyvler, klammerDS/EN 14592
Forbindere (connectors)Sømplader, dyvelringe, tandpladerDS/EN 14545
BygningsbeslagBjælkesko, vinkelbeslag, hulbånd, stormbeslagBeslagets ETA / DoP

Kilde: DS/EN 14592 (dyvelformede fasteners — krav og prøvning) og DS/EN 14545 (forbindere — krav). Anvendelsen i konstruktionen dimensioneres efter DS/EN 1995-1-1 afsnit 8 med DK NA. Bygningsbeslag dækkes af producentens ETA (europæisk teknisk vurdering) og ydeevnedeklaration (DoP).

Søm og skruer — det daglige håndværk

Søm og skruer er de mest brugte forbindelser. Deres bæreevne afhænger af diameter, indtrængningsdybde, træets massefylde og af, om de belastes på tværs (forskydning) eller ud af træet (udtræk). To geometriske krav er afgørende: der skal være tilstrækkelig afstand fra fastener til kant og ende, og tilstrækkelig indbyrdes afstand — ellers flækker træet i stedet for at bære.

  • 01Kant- og endeafstande samt indbyrdes afstande er tabelleret i EC5 afsnit 8 og afhænger af fastenerens diameter og lastretningen — de er ikke frie.
  • 02Forboring: kraftige søm og skruer i tæt eller tørt træ forbores ofte for at undgå flækning, især nær ender og kanter.
  • 03Skruer optager udtræk langt bedre end glatte søm — derfor bruges skruer, hvor forbindelsen trækkes fra hinanden.
  • 04Belast helst forbindelsen på tværs (forskydning), ikke i udtræk af et glat søm — et søm, der trækkes lige ud, har lav bæreevne.
Forskydningkraft på tværsUdtrækkraft langs aksenBelast helst på tværs (forskydning) — EC5 afsnit 8
Fig. En fastener bærer bedst på tværs (forskydning) og dårligst i udtræk langs aksen — derfor belastes forbindelser helst i forskydning (EC5 afsnit 8)

Mindste afstande for søm (EC5 tabel 8.2)

EC5 angiver afstandene som multipla af sømmets diameter d, og de afhænger af vinklen α mellem kraften og fiberretningen samt af, om der forbores. Tabellen viser det enkleste tilfælde — last parallelt med fibrene (α = 0°) og uden forboring. a1 = afstand langs fibrene, a2 = afstand vinkelret på fibrene, a3,t = til belastet ende, a3,c = til ubelastet ende, a4,c = til ubelastet kant. Forboring tillader mindre afstande (fx a1 ned mod ca. 7d) — slå den konkrete værdi op i tabel 8.2.

AfstandMultiplum (α = 0°, ikke-forboret)Med d = 2,8 mm
a1 — langs fibrene10 · d28 mm
a2 — vinkelret på fibrene5 · d14 mm
a3,t — belastet ende15 · d42 mm
a3,c — ubelastet ende10 · d28 mm
a4,c — ubelastet kant5 · d14 mm

Resten af artiklen er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.