Tagopbygning — undertag, lægtning og tagdækning

Når spærene står, begynder den del af tagarbejdet, der afgør, om taget holder tæt: tagpakken. Oppefra og ned er den typisk tagdækning (fx tegl- eller betonsten), taglægter, afstandslister, undertag og — under spærene — isolering og dampspærre. Hvert lag har en opgave, og fejl i ét lag viser sig ofte som fugt et helt andet sted.

Undertaget er en vandafvisende membran under tagdækningen. Det opfanger flyvesne, slagregn og kondens, der trænger forbi tagstenene, og leder vandet ud til tagrenden. Undertage deles i to hovedtyper: diffusionsåbne (banevarer, der lader vanddamp slippe ud) og faste/diffusionstætte undertage (fx brædder med tagpap), der kræver ventilation både over og under.

Princippet er: jo lavere taghældning, jo mere komplekst taget og jo dyrere/sværere en senere udskiftning, desto højere klasse skal undertaget have. Et enkelt, stejlt tag på et enfamiliehus kan klare sig med en lavere klasse end et fladt, kvistrigt tag på en høj bygning. Den konkrete klasse slås op i DUKO's værktøj eller hos producenten — den gættes ikke.

Et tag skal kunne komme af med fugt. Varm, fugtig indeluft, der trænger op i konstruktionen, og kondens under tagstenene skal ventileres bort, ellers samler fugten sig i træ og isolering og giver råd og skimmel. Derfor bygges de fleste tage med en ventileret luftspalte, og der skal være fri lufttilgang ved tagfoden og afkast ved kippen.

• 01Mellem undertag og lægter monteres en afstandsliste (trykimprægneret), der løfter lægterne fri af undertaget og skaber en ventileret og afvandende spalte — normalt mindst 25 mm.
• 02Ved diffusionstætte (faste) undertage kræves ventilation på begge sider af undertaget; ved diffusionsåbne undertage kan den øvre spalte være tilstrækkelig — følg producentens og DUKO's anvisning.
• 03Der skal være fri luftindtag ved tagfoden (uden at fugle og insekter kommer ind — brug fuglegitter/insektnet) og udluftning ved kip eller med taghætter.
• 04Isoleringen må ikke pakke ventilationsspalten til — brug afstandsholdere, så spalten holdes fri hele vejen til kip.

Kilde: BYG-ERFA erfaringsblade om undertage, tagfod og ventilation samt producenternes oplægningsvejledninger. Den præcise spaltehøjde og ventilationsareal afhænger af tagtype, hældning og undertagsklasse.

Taglægternes afstand er ikke et frit valg — den styres af tagstenens dæklængde. Man deler tagfladens længde fra tagfod til kip med et helt antal stenrækker og fordeler lægteafstanden ligeligt inden for stenens tilladte interval, så øverste og nederste række passer. Det er samme deleprincip som cc-afsætning, men bundet til stenen. Afstandslister sættes lodret (i spærets retning), og lægterne vandret oven på dem.