Snegleblad

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som: Udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Et cylindrisk snegleblad: en grøn spiralklinge (helix-flade) viklet om en central aksel, som i en transportsnegl. Klingen spænder radialt fra aksel-radius ud til blad-radius og stiger jævnt op ad højden.

Transportsnegle, snegletransportører og omrørere i procesanlæg, foderanlæg og spildevand. Klingen fremstilles som flade blad-segmenter der bøjes/strækkes til helix og svejses sammen om akselrøret.

Smed, industritekniker og procesoperatør — transportsnegle, snegletransportører og omrørere i proces-, foder- og spildevandsanlæg.

Slidfast stål eller rustfri 3–8 mm blad, svejst om et akselrør. Hardox ved abrasivt materiale.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Aksel-radius — Aksel-radius

Radius på det centrale akselrør (mm) — klingens indre kant sidder her. Bånd-bredden = blad-radius − aksel-radius.

Blad-radius — Blad-radius (ydre)

Radius til klingens yderkant (mm). Klampes altid større end aksel-radius. Differensen til akslen er klingens radiale udlæg.

Omgange — Antal omgange

Hvor mange hele vindinger klingen laver op ad akslen. Sammen med højden giver det stigningen pr. omgang.

Højde — Højde

Sneglens samlede længde langs akslen (mm). Stigning pr. omgang = højde ÷ omgange.

Segmenter — Segmenter (opløsning)

Antal facetter klingen tegnes med på skærmen — en visnings-glathed, ikke et fysisk mål på emnet.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Find båndets to mål: bredden = blad-radius − aksel-radius, og længden = omgange × den udviklede helix-længde pr. omgang (hypotenusen af omkreds ved middel-radius og stigning pr. omgang).
2. 02Aftegn det lange, lige bånd som et rektangel (længde × bredde) på pladen — udfold-filen leverer netop dette forenklede, udrullede bånd.
3. 03Markér en hjælpelinje på tværs af båndet ved hver hele omgang som rulle-/bøje-reference.
4. 04Skær båndet ud og bøj/stræk det gradvist til en jævn spiral med konstant stigning (den sande klinge er svagt konisk pr. omgang og kan deles i flere blad-segmenter).
5. 05Fastgør den inderste lange kant til akselrøret langs limflappen og svejs sømmene mellem nabo-segmenter.

Den udrullede klinge er reelt let konisk (ringformet), ikke et rent rektangel — på små snegle er rektangel-tilnærmelsen fin, men ved store udlæg deles klingen i ringformede blad-segmenter, der strækkes til stigningen.

• ·En helix kan IKKE rulles af et lige bånd — bladet skæres som en RINGBLANK (annulus med kærv), der strækkes op til stigningen og svejses sammen.
• ·Inder- og yderomkreds strækkes forskelligt: yderkanten skal give efter, mens inderkanten stukes — beregn ringblankens indre/ydre radius, ikke et bånd.
• ·Illustration/øvelse — bladet fremstilles som flade blad-segmenter, der bøjes til helix.

De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.

Udfoldning

Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.

Udfoldet længde

Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)

Bukketillæg

Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)

Bukkefradrag

Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA

Ydre tilbagerykning

Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)

Udligningsværdi v efter DIN 6935

Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD

K-faktor

Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2

Neutral fiber

Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.

Bukkevinkel

Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen

Indvendig bukkeradius

Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.

Pladetykkelse

Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.

Bukkelinje

Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.

Prøvebuk

En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀

DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.

15 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren leverer BLANKEN, ikke formningen. Helixfladen har negativ Gauss-krumning og kan ikke foldes ud eksakt; ringblanken rammer begge randkurvers længde, men mellemfibrene har materialeoverskud der skal stukkes eller valses væk. Tøjningen står som tal på tegningen.
• Godstykkelsen efter formning er et SKØN ud fra volumenkonstans, og de to blanktyper går hver sin vej: ringblankens mellemfibre STUKKES sammen og bliver TYKKERE (t′ = t·(1+ε)), mens den hele skives rande STRÆKKES og bliver TYNDERE (t′ = t/(1+ε)). Den virkelige godstykkelse afhænger af værktøj, smøring og antal stik og skal måles på prøveemnet — styrke- og slidberegninger må ikke bruge den nominelle pladetykkelse.
• Fyldningsgrad og omdrejningstal er INPUT. De skal hentes fra det transporterede materiales egen dimensioneringstabel; værktøjet opfinder dem ikke. Kapaciteten er en geometrisk volumenstrøm uden hensyn til hældning, tilbageløb, propdannelse eller materialets flydeegenskaber.
• Akslens torsion og bøjning, lejer, mellemlejer, ophæng, drivmotor og momentbehov er IKKE dimensioneret. En snegletransportør er en maskine og er omfattet af Maskindirektivet 2006/42/EF med tilhørende risikovurdering og afskærmning.
• Slidbestandighed er ikke dækket. Abrasive materialer kræver slidplade, hardfacing eller påsvejst slidkant på bladets yderkant — vælg materialet efter leverandørens slidtal, ikke efter geometrien her.
• Ved fødevare-, foder- og drikkevandskontakt gælder forordning (EF) 1935/2004 og en HACCP-vurdering. Kantsømmen mellem blad og aksel skal svejses fra begge sider og slibes, ellers står der en spalte tilbage under bladet.
• Legeringstallene er materialedata (EN 10025-2, EN 10088-2, EN 10346 via repoets egen massefyldetabel). K-faktoren for rustfrit og forzinket er en ekstrapolation — DIN 6935 dækker kun konstruktionsstål.