Snegleblad

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Et cylindrisk snegleblad: en grøn spiralklinge (helix-flade) viklet om en central aksel, som i en transportsnegl. Klingen spænder radialt fra aksel-radius ud til blad-radius og stiger jævnt op ad højden.

Transportsnegle, snegletransportører og omrørere i procesanlæg, foderanlæg og spildevand. Klingen fremstilles som flade blad-segmenter der bøjes/strækkes til helix og svejses sammen om akselrøret.

Smed, industritekniker og procesoperatør — transportsnegle, snegletransportører og omrørere i proces-, foder- og spildevandsanlæg.

Slidfast stål eller rustfri 3–8 mm blad, svejst om et akselrør. Hardox ved abrasivt materiale.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Trianguleringsmetoden

Til overgange uden apex og uden parallelle generatricer (rund→firkant, excentriske, skæve dele).

Del top- og bundkanten i punkter og forbind dem på kryds, så hele fladen dækkes af trekanter. Find HVER trekantsides sande længde (typisk via en sandlængde-trekant: plan-afstand vandret, højdeforskel lodret, hypotenusen = sand længde). Læg så trekanterne fladt én ad gangen ved at slå buer fra to kendte punkter (cirkelsnit) — som at folde et net ud. Randen forbindes til en jævn kurve.

Aksel-radius — Aksel-radius

Radius på det centrale akselrør (mm) — klingens indre kant sidder her. Bånd-bredden = blad-radius − aksel-radius.

Blad-radius — Blad-radius (ydre)

Radius til klingens yderkant (mm). Klampes altid større end aksel-radius. Differensen til akslen er klingens radiale udlæg.

Omgange — Antal omgange

Hvor mange hele vindinger klingen laver op ad akslen. Sammen med højden giver det stigningen pr. omgang.

Højde — Højde

Sneglens samlede længde langs akslen (mm). Stigning pr. omgang = højde ÷ omgange.

Segmenter — Segmenter (opløsning)

Antal facetter klingen tegnes med på skærmen — en visnings-glathed, ikke et fysisk mål på emnet.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Find båndets to mål: bredden = blad-radius − aksel-radius, og længden = omgange × den udviklede helix-længde pr. omgang (hypotenusen af omkreds ved middel-radius og stigning pr. omgang).
2. 02Aftegn det lange, lige bånd som et rektangel (længde × bredde) på pladen — udfold-filen leverer netop dette forenklede, udrullede bånd.
3. 03Markér en hjælpelinje på tværs af båndet ved hver hele omgang som rulle-/bøje-reference.
4. 04Skær båndet ud og bøj/stræk det gradvist til en jævn spiral med konstant stigning (den sande klinge er svagt konisk pr. omgang og kan deles i flere blad-segmenter).
5. 05Fastgør den inderste lange kant til akselrøret langs limflappen og svejs sømmene mellem nabo-segmenter.

Den udrullede klinge er reelt let konisk (ringformet), ikke et rent rektangel — på små snegle er rektangel-tilnærmelsen fin, men ved store udlæg deles klingen i ringformede blad-segmenter, der strækkes til stigningen.

• ·En helix kan IKKE rulles af et lige bånd — bladet skæres som en RINGBLANK (annulus med kærv), der strækkes op til stigningen og svejses sammen.
• ·Inder- og yderomkreds strækkes forskelligt: yderkanten skal give efter, mens inderkanten stukes — beregn ringblankens indre/ydre radius, ikke et bånd.
• ·Illustration/øvelse — bladet fremstilles som flade blad-segmenter, der bøjes til helix.

15 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren leverer BLANKEN, ikke formningen. Helixfladen har negativ Gauss-krumning og kan ikke foldes ud eksakt; ringblanken rammer begge randkurvers længde, men mellemfibrene har materialeoverskud der skal stukkes eller valses væk. Tøjningen står som tal på tegningen.
• Godstykkelsen efter formning er et SKØN ud fra volumenkonstans, og de to blanktyper går hver sin vej: ringblankens mellemfibre STUKKES sammen og bliver TYKKERE (t′ = t·(1+ε)), mens den hele skives rande STRÆKKES og bliver TYNDERE (t′ = t/(1+ε)). Den virkelige godstykkelse afhænger af værktøj, smøring og antal stik og skal måles på prøveemnet — styrke- og slidberegninger må ikke bruge den nominelle pladetykkelse.
• Fyldningsgrad og omdrejningstal er INPUT. De skal hentes fra det transporterede materiales egen dimensioneringstabel; værktøjet opfinder dem ikke. Kapaciteten er en geometrisk volumenstrøm uden hensyn til hældning, tilbageløb, propdannelse eller materialets flydeegenskaber.
• Akslens torsion og bøjning, lejer, mellemlejer, ophæng, drivmotor og momentbehov er IKKE dimensioneret. En snegletransportør er en maskine og er omfattet af Maskindirektivet 2006/42/EF med tilhørende risikovurdering og afskærmning.
• Slidbestandighed er ikke dækket. Abrasive materialer kræver slidplade, hardfacing eller påsvejst slidkant på bladets yderkant — vælg materialet efter leverandørens slidtal, ikke efter geometrien her.
• Ved fødevare-, foder- og drikkevandskontakt gælder forordning (EF) 1935/2004 og en HACCP-vurdering. Kantsømmen mellem blad og aksel skal svejses fra begge sider og slibes, ellers står der en spalte tilbage under bladet.
• Legeringstallene er materialedata (EN 10025-2, EN 10088-2, EN 10346 via repoets egen massefyldetabel). K-faktoren for rustfrit og forzinket er en ekstrapolation — DIN 6935 dækker kun konstruktionsstål.