Bussens bremsesystem

En bus er alt for tung til at bremse med et hydraulisk anlæg som en personbil. I stedet bruger den trykluft: en motordrevet kompressor fylder luft i trykbeholdere, og når du træder på bremsen, styrer du luftens vej ud til bremsecylindrene ved hvert hjul. Systemet er bygget op, så det ikke svigter ved en enkelt fejl, og så det bremser af sig selv, hvis trykket forsvinder. At forstå det er kernestof i køretøjskendskabet — og det er en del af grundkvalifikationens fagområde om køretøjets tekniske karakteristika og sikkerhed.

Kompressoren trækkes af motoren og fylder luft i beholderne op til systemets arbejdstryk. En trykregulator (governor) sørger for, at trykket holder sig inden for det tilladte bånd. Fra beholderne går luften gennem bremseventiler ud til bremsecylindrene, der presser bremseklodserne mod skiven eller tromlen. Fordi luft skal strømme et stykke vej gennem ventiler og rør, har trykluftbremser en lille opbygningstid — bussen begynder at bremse et øjeblik senere end en hydraulisk personbil. Den forsinkelse lægger sig oven i din reaktionstid og er en af grundene til, at en bus har længere reel standselængde (se artiklen om standselængde).

Reglerne (UN Regulation No. 13 / ECE R13, gjort bindende i EU via forordning (EF) 661/2009 og (EU) 2019/2144) kræver, at et tungt køretøj har tre bremsefunktioner, der virker uafhængigt nok til, at et svigt i den ene ikke tager de andre med sig:

• 01Driftsbremse (fodbremse) — den, du bruger under kørsel. Skal virke gradvist og på alle hjul.
• 02Nødbremse — skal kunne standse bussen, hvis driftsbremsen delvist svigter. Er ofte en del af det tokreds-opdelte driftsbremseanlæg eller fjederbremsen.
• 03Parkeringsbremse (fjederbremse) — holder bussen stille, når den holder, også på hældning, uden lufttryk.

Driftsbremsen er delt i mindst to uafhængige kredse — typisk foraksel for sig og bagaksel/-aksler for sig. Springer en luftslange på den ene kreds, bevarer den anden kreds sin bremseevne, så bussen stadig kan standses (om end med længere vej). Det er et lovkrav, netop fordi total bremsesvigt på et køretøj med mange passagerer ville være katastrofalt. Trykfald i en kreds udløser en advarsel til føreren.

Parkeringsbremsen på en bus er en fjederbremse, og den er genialt fejlsikret: en kraftig fjeder presser bremsen til, og det er lufttryk, der holder fjederen sammenpresset og bremsen ude, mens du kører. Forsvinder trykket — fx ved en større lækage eller når du trækker parkeringsbremsen — slipper fjederen og lægger bremsen til af sig selv. Trykluft holder altså bremsen ÅBEN; mister systemet luft, bremser bussen automatisk. Derfor kan en trykluftbremset bus i praksis ikke ”miste bremserne” ved et trykfald — den bremser tværtimod ned og bliver stående, til trykket er genopbygget.

ABS (blokeringsfri bremser) er lovpligtigt på tunge køretøjer (ECE R13, bindende via forordning (EF) 661/2009 og (EU) 2019/2144). Systemet måler hvert hjuls hastighed, og er et hjul ved at låse under en hård opbremsning, letter ABS kortvarigt bremsetrykket på netop det hjul, så det bliver ved med at rulle. Det betyder to ting: bussen kan stadig styres under fuld opbremsning (et låst forhjul kan ikke styre), og den skrider ikke sidelæns. ABS forkorter ikke nødvendigvis bremselængden på tør vej, men det bevarer styreevnen og stabiliteten — afgørende med en fuld bus.