Bussens standselængde — fysikken bag

Standselængden er den samlede strækning fra du ser en fare, til bussen står stille. Den består af to dele: reaktionsvejen (mens du når at reagere) og bremselængden (mens bussen bremser ned).

Reaktionsvejen vokser lineært med farten, men bremselængden afhænger af farten i anden potens. Derfor: fordobler du farten, firedobles bremselængden. Det er kernen i, hvorfor små fartøgninger giver store standselængder.

Med reaktionstid 1,0 s og deceleration 6 m/s² (tør asfalt): ved 50 km/t (13,9 m/s) er s_R ≈ 13,9 m og s_B ≈ 16,1 m, altså ca. 30 m. Ved 80 km/t (22,2 m/s) er s_R ≈ 22,2 m og s_B ≈ 41,2 m, altså ca. 63 m. Bremselængden alene mere end fordobles, fordi farten kun øges ~1,6 gange (1,6² ≈ 2,6).

Decelerationen a hænger direkte sammen med friktionskoefficienten µ mellem dæk og vej: a = µ · g, hvor g ≈ 9,82 m/s². På tør asfalt er µ høj, på is er den lav — og fordi bremselængden er omvendt proportional med a, mere end fordobles bremselængden, når µ halveres. En tung bus kan sjældent udnytte hele det tørre vejgreb, fordi bremsesystemet og hensynet til stående passagerer begrænser decelerationen; regn derfor i praksis med lavere a end den rene friktion tillader.

Med reaktionstid 1,0 s og deceleration a = 6 m/s² (tør) hhv. a = 3,5 m/s² (våd) fås standselængderne nedenfor. Læg mærke til, hvordan afstanden vokser langt hurtigere end farten — fordi bremselængden går med kvadratet.