Skorstene og ildsteder — opbygning, brand og aftræk

Skorstenen leder røggassen sikkert væk fra ildstedet og skaber samtidig det undertryk (træk), der får ildstedet til at fungere. Den arbejder med høje temperaturer, aggressiv røggas og — ved fast brændsel — risiko for sodild. Derfor er skorstens- og ildstedsarbejde et af de steder, hvor murerhåndværk, brandsikkerhed og myndighedskrav mødes.

En skorsten opbygges principielt i tre lag: en indre foring (røgrør), der er tæt og modstår røggassens temperatur og syre; et isolerende lag, der holder røggassen varm nok til godt træk og beskytter omgivelserne; og en ydre skal — muret eller et præfabrikeret element. Den murede skorsten er det traditionelle valg, mens moderne skorstene ofte er CE-mærkede elementsystemer (letbeton, stål eller keramik). Uanset type er den tætte samling og fuge afgørende: utætheder lukker røg og kulilte ind i boligen.

Skorstene deklareres efter DS/EN 1443, der giver en betegnelse sammensat af flere klasser. De vigtigste for murerens forståelse er temperaturklassen og sodildfastheden:

Skorsten og ildsted må ikke kunne antænde brændbare bygningsdele (træværk i vægge, gulve og lofter). For CE-mærkede skorstene er den nødvendige afstand til brændbart deklareret som en del af betegnelsen (afstanden angives ofte som et »C«-mål) og bestemt ved brandprøvning. For murede skorstene og ildsteder, der ikke er omfattet af CE-mærkning, fastsætter bygningsreglementets vejledning afstanden ud fra overfladetemperaturen.