Vintermuring og vejrligsforanstaltninger

Mørtel opnår kun sin styrke, hvis den får lov at hærde under de rette forhold. Kulde bremser hærdningen, og fryser den frie vand i frisk mørtel, sprænges strukturen indefra — resultatet er en svag, smuldrende fuge og løst murværk. Derfor er vinter- og vejrligsforanstaltninger et konkret, sæsonkritisk emne, der hænger direkte sammen med kvalitetssikring og reklamationer.

KC- og cementmørtel hærder ved, at cementen reagerer med vand (hydratisering). Den reaktion bremses kraftigt, når temperaturen falder, og går praktisk talt i stå nær frysepunktet. Falder temperaturen til under 0 °C, før mørtlen har afgivet nok af sit frie vand til stenen, fryser vandet og udvider sig ca. 9 %. Det sprænger mørtelens porestruktur, så fugen aldrig opnår sin styrke — en skade, der ikke kan repareres bagefter uden at pille murværket ned.

I praksis regnes vintermuring, når temperaturen falder mod og under +5 °C. Så bør der iværksættes foranstaltninger: opvarmet mørtel, beskyttelse af det friske murværk og eventuelt et opvarmet arbejdsrum. Branchevejledningen anbefaler, at mørtlen har en temperatur på mindst ca. 10 °C efter blanding, og at blandevandet opvarmes — dog højst til ca. 80 °C, så cementen ikke tager skade (»forbrænder«).

Der findes særlige vintermørtler, og til kalk- og KC-mørtel kan der bruges frysepunktsnedsættende tilsætning. Efter dansk erfaring kan ethanol (denatureret sprit) eller en ethanol/isopropanol-blanding (med op til ca. 40 % isopropanol) anvendes som frysepunktsnedsættende middel i kalk- og KC-mørtel med højst ca. 55 % cement i bindemidlet, i størrelsesordenen 1–4 liter pr. 100 liter mørtel. Følg altid leverandørens og branchevejledningens konkrete anvisning — dosering og egnethed afhænger af mørteltype.