Rengøringsfagets historie — fra håndarbejde til fagstandard

Rengøring som arbejde er ældgammelt, men professionel erhvervsrengøring som fag har udviklet sig tæt sammen med sit regelgrundlag. I dag arbejder en rengøringstekniker efter en fælles kvalitetsstandard, doserer kemi efter etiket og sikkerhedsdatablad og forebygger smitte med system. Denne artikel holder sig til den del af historien, der lader sig dokumentere i standarder, lovgivning og fagets eget undervisningsmateriale.

Længe var rengøring et erfaringsfag, hvor kvaliteten blev målt på, hvor tit der blev gjort rent — frekvensen — og på den enkeltes håndelag. Det, der for alvor har gjort rengøring til et fag, er ikke ét nyt redskab, men kravet om at kunne sætte tal på resultatet: hvad betyder 'rent' i en bestemt type lokale, og hvordan kontrollerer man det objektivt?

Det afgørende skift kom med den fællesnordiske standard DS/INSTA 800, der udkom første gang 1. september 2000. Den vendte logikken om: i stedet for at aftale en frekvens måler man resultatet — hvor rent der faktisk er efter rengøring. Et lokale opdeles i objektgrupper (inventar, vægge, gulv, loft), bedømmes for bestemte urenhedstyper og holdes op mod et aftalt kvalitetsniveau. Standarden er senere revideret; den udgave, faget bruger i dag, er 4. udgave fra 2018 med rettelsesblad fra 2019.

• 01Resultatmåling frem for frekvens — man bedømmer hvor rent der er, ikke hvor tit der gøres rent.
• 02Objektgrupper og urenhedstyper — et fælles sprog for, hvad der kontrolleres.
• 03Inspektionsenhed på op til 100 m² — grundlaget for stikprøvekontrol.
• 04Et aftalt kvalitetsniveau (1–5) — så krav og kontrol kan forstås af både kunde og leverandør.

Sideløbende blev rengøringskemien sat i system. Klassificering, mærkning og emballering af kemikalier i EU styres af CLP-forordningen (EF nr. 1272/2008), der bygger på FN's globalt harmoniserede system (GHS). Fra 2017 er kun de røde/hvide farepiktogrammer gyldige. For rengøringsfaget betyder det, at midler bærer signalord samt H- og P-sætninger, og at der for farlige produkter findes et sikkerhedsdatablad (SDS) med 16 faste punkter. Dermed blev præcis dosering, faresymboler og værnemidler til dokumenterbare krav frem for løs praksis.

• 01CLP/GHS — fælles europæiske faresymboler (GHS01–GHS09) og signalord.
• 02Sikkerhedsdatablad (SDS) — 16 obligatoriske punkter, herunder værnemidler under punkt 8.
• 03Kemisk risikovurdering — arbejdspladsen skal vurdere risikoen ved de midler, der bruges.