Vinduespolering — teknik og sikkerhed i højden

Vinduespolering er en klassisk deldisciplin i rengøringsfaget med sin egen teknik og sit eget udstyr. Det handler ikke bare om at »tørre ruden af«: en rigtig teknik giver et stribefrit resultat hurtigt, mens en forkert efterlader slør, striber og fnug. Og fordi mange ruder sidder i højden, indebærer faget et reelt arbejdsmiljøhensyn — fald fra højden er blandt de alvorligste ulykker på arbejdspladsen.

Den traditionelle metode bruger to redskaber: en indvasker (vasker/pad, der lægger vand og lidt middel på ruden og løsner snavset) og en gummiskraber (squeegee, der trækker vandet af i en jævn bevægelse). Kunsten er at trække vandet helt af uden at efterlade våde baner, og at tørre gummiets kant og rudens kanter, så der ikke løber vand tilbage.

• 01Vask ruden med indvaskeren — dæk hele fladen, løsn snavset, arbejd oppefra og ned.
• 02Træk af med gummiskraberen i overlappende baner — tør kanten af gummiet mellem hvert træk, så du ikke smører vand ud igen.
• 03Aftør kanter og karm med en klud, så efterløbende vand ikke danner striber.
• 04Brug lidt middel/afspændingsmiddel efter behov — for meget skum giver striber; ofte er rent (eller modificeret) vand nok.

En stor del af moderne vinduespolering — især udvendigt og i højden — udføres med teleskopstang og børste tilsluttet rent, modificeret vand. »Modificeret vand« er vand, der er renset for opløste mineraler (afmineraliseret/demineraliseret, fx ved osmose og/eller ionbytning). Ruden skrubbes med børsten og skylles med det rene vand, og der aftørres ikke — ruden får lov at tørre af sig selv.

Rentvandsmetoden har flere fordele: den når højt uden stige/lift (bedre sikkerhed), den bruger typisk ingen eller lidt kemi (bedre miljø), og den er hurtig på mange ens ruder. Netop kravet til modificeret vand indgår også i Svanemærkets kriterier for vinduespolering (se artiklen om Svanemærket), hvor der bl.a. stilles krav om lavere vandforbrug ved fremstilling af det modificerede vand.