Spring til indhold

Sikkerhed for beklædningshåndværker

Faget ser stille ud: stof, nål og tråd. Men industrisymaskinen trækker nålen gennem en finger lige så let som gennem fire lag denim, rullekniven skærer flere lag på én gang, og dampen fra pressen brænder dig gennem stoffet. Oveni kommer det, der først rammer efter år: nakken bøjet ned mod nålen, de samme greb time efter time og fnug i luften. Sikkerheden i dette fag ligger tre steder — ved maskinen, ved skærebordet og ved strygepladsen.

28 moduler · 252 min · 571 spørgsmål

Tag sikkerhedsprøven

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Der går ild i værkstedet.

    Når strygejernet bliver stående på et stykke stof, fordi telefonen ringer — eller når det står tændt efter fyraften. Der er stof, fnug og trådrester på alle flader i rummet, og det tager fyr på sekunder.

    Sådan undgår du det

    Sæt jernet i sin holder, hver gang du slipper det. Sluk på kontakten og træk stikket, når du forlader pladsen. Hold strygepladsen ryddet for løse stofstykker og trådrester.

  • Kan dræbe

    Du får stød af strygejernet eller maskinen.

    Når ledningen til jernet er blevet klemt eller slidt af at blive trukket frem og tilbage over brættet dagen lang, og kobberet ligger blottet. Fugtige hænder og damp gør stødet værre.

    Sådan undgår du det

    Kig på ledning, stik og kabinet, hver gang du tager jernet eller maskinen frem. Er der en flænge, et blottet kabel eller et løst stik, tager du udstyret ud af drift med det samme og siger det til din læremester eller lærer. Tape er ikke en reparation.

  • Varigt mén

    Håret eller ærmet bliver trukket ind i maskinen.

    Ved industrimaskiner med svinghjul og rem — når du bøjer dig ind over for at se sømmen, og håret, snoren i hættetrøjen, tørklædet eller en halskæde hænger ned.

    Sådan undgår du det

    Sæt håret op, før du sætter dig. Tag tørklæde, snore og hængende smykker af, og hold ærmerne tætsiddende. Skærmen over rem og svinghjul skal sidde på — kør ikke videre uden den.

  • Varigt mén

    Kniven skærer dybt i den hånd, der holder stoffet.

    Ved tilskæring, hvor du skærer flere lag med rullekniv eller skæremaskine, og den frie hånd ligger foran klingen for at holde lagene på plads. Kniven skrider ud af linjen, når den møder en fold eller en søm.

    Sådan undgår du det

    Hold den frie hånd bag klingen — aldrig i knivens vej. Skær væk fra kroppen. Luk bladskærmen på rullekniven, hver gang du slipper den, og læg den aldrig ned i stoffet. Brug skærefast handske på den hånd, der holder.

  • Varigt mén

    Nakke, skuldre og håndled bliver slidt ned.

    Efter måneder og år: hovedet bøjet ned mod nålen, skuldrene løftet fordi bordet er for højt, og de samme greb time efter time. Ondt i nakken kommer først, så prikken i fingrene om natten.

    Sådan undgår du det

    Indstil stol og bord, så du kan se sømmen uden at bøje nakken, og med skuldrene nede. Få lyset ned på nålen i stedet for at flytte hovedet derned. Byt mellem syning, tilskæring og strygning i løbet af dagen — gentagelserne bliver for alvor en risiko, når de fylder mere end 3-4 timer om dagen.

  • Sygefravær

    Nålen går gennem fingeren.

    Når du styrer stoffet med fingrene lige foran trykfoden, og foden bliver på pedalen, mens hånden flytter sig. Det sker hurtigst i de rutinesømme, du har syet tusind gange.

    Sådan undgår du det

    Styr stoffet fra siderne og bag trykfoden. Tag foden helt af pedalen, hver gang hånden skal ind til nålen. Nåleskærmen foran nålen skal sidde på. Skal du skifte nål, hente tråden op eller rette en fold, slukker du maskinen først.

  • Sygefravær

    Dampen brænder hånden.

    Når du glatter en søm ud med fingrene tæt på sålen, eller når du holder stoffet på plads under pressen, mens dampskuddet går. Dampen går gennem stoffet og brænder dybere end vand, fordi den afgiver hele sin varme i det øjeblik, den rammer huden.

    Sådan undgår du det

    Hold sømmen på plads med et stykke træ eller en pind i stedet for fingrene. Hold hænderne ude af dampens vej, og ret aldrig dampskuddet mod en hånd. Sker det alligevel: køl med lunkent vand i mindst 20 minutter.

  • Sygefravær

    Ryggen giver efter under stofrullen.

    Når du henter en rulle stof ned fra reolen alene. Rullen er lang, så du kan ikke få den ind til kroppen — og jo længere ude foran dig vægten hænger, jo mindre må du løfte.

    Sådan undgår du det

    Hent en vogn eller en kollega til rullen. Hold byrden ind til kroppen: i trekvart armsafstand må et løft højst være 15 kg, og skal du bære det, går grænsen ved 6 kg. Vend fødderne i stedet for at vride med rullen i hænderne.

  • Sygefravær

    Du hoster af fnug og fibre.

    Ved tilskæring af mange lag, ved overlock der kaster fnug ud, og når du fejer eller blæser fnug af maskinen, så det fine støv hvirvler op i vejrtrækningshøjde igen.

    Sådan undgår du det

    Støvsug maskinen og bordet i stedet for at feje eller blæse. Brug udsugningen, hvor der er en. Hænger der stadig støv i luften, tager du en FFP2-maske på — men masken er det sidste svar, ikke det første.

  • Tætsiddende arbejdstøj, håret sat op, ingen snore eller hængende smykker

    Altid ved maskinarbejde — symaskine, overlock, skæremaskine. Det er det eneste værnemiddel mod at blive trukket ind i en rem eller et svinghjul.

  • Skærefast handske

    EN 388

    På den hånd, der holder stoffet, når du skærer flere lag med rullekniv eller skæremaskine. Aldrig på hænderne ved roterende dele på en maskine.

  • Sikkerhedsbriller

    EN 166

    Ved maskinsyning i tykke og hårde materialer, hvor nålen kan knække, og ved maskintilskæring. En nålespids, der ryger af sted ved fuld hastighed, er i øjenhøjde.

  • Høreværn — ørepropper eller ørekopper

    EN 352-2 (propper) / EN 352-1 (kopper)

    I produktions- og tilskæringslokaler, hvor maskinerne kører hele dagen. Fra 80 dB(A) skal de være til rådighed. Fra 85 dB(A) skal de bruges.

  • Filtrerende halvmaske FFP2

    EN 149

    Kun hvor fnug og fibre stadig hænger i luften, efter at der er suget og støvsuget. Højst 3 timer på en dag.

  • Kemikaliehandsker

    EN ISO 374-1

    Ved plettefjerner, spraylim, imprægnering og farve. Slå det rigtige handskemateriale op i sikkerhedsdatabladets punkt 8 — en almindelig stofhandske suger kemien ind mod huden.

  • Sikkerhedsfodtøj

    EN ISO 20345

    På lager og i tilskæringsafdelingen, hvor der køres med stofruller, paller og vogne.

  • Oplæring og instruktion i den enkelte maskine

    Alle der syr, skærer eller presser på en maskine — også elever, vikarer og erfarne folk, der møder en ny model

    Arbejdsmiljøloven § 17 og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 18 · Skal gentages ved ny maskine, ny arbejdsmetode eller efter lang tids pause

  • Arbejdsgiverens risikovurdering, før en ung under 18 sættes til maskinarbejde

    Elever og ansatte under 18 år, der skal arbejde ved symaskine, overlock eller skæremaskine

    Bekendtgørelse nr. 1713 af 18/12/2025 om unges arbejde (i kraft 1. januar 2026) — arbejdsgiveren skal vurdere 7 elementer i det konkrete arbejde · Skal være lavet, før arbejdet går i gang, og laves om når opgaven ændrer sig

  • Instruktion i den kemiske risikovurdering

    Alle der bruger spraylim, plettefjerner, imprægnering eller farve i værkstedet

    Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) · Skal gentages, hver gang I skifter produkt eller arbejdsmetode

§Symaskinen er en maskine — den ser bare ikke sådan ud

En industrisymaskine har motor, rem og svinghjul, og den er omfattet af de samme regler som en rundsav. Der skal være CE-mærke på skiltet, en brugsanvisning på dansk, og skærmene skal sidde på. Nålen går op og ned hurtigere, end du kan nå at flytte hånden — derfor kan du ikke reagere dig ud af en fejl, du kan kun undgå den. Du skal have oplæring i netop den maskine, du sætter dig ved, også når du har syet i årevis på en anden model.

Den regel, der redder flest fingre i faget, er også den enkleste: skal hånden ind til nålen, er foden af pedalen. Skal du skifte nål, hente tråden op, rense for fnug eller rette en fold, slukker du maskinen. En maskine, der står tændt, kan starte — også af et knæ eller en kollega, der støder til bordet.

Fig. Hænderne hører til i siderne og bag trykfoden — ikke foran nålen.

§Strygepladsen er værkstedets varmeste sted

Jernet og pressen giver tre farer på én gang: kontaktforbrænding fra sålen, damp der går gennem stoffet og ned i huden, og ild i det stof, jernet står på. Dertil kommer ledningen, der bliver trukket frem og tilbage over brættet hele dagen, indtil isoleringen slår revner. Sæt jernet i holderen, hver gang du slipper det — også når du kun lige skal vende et stykke. Hold sømmen på plads med et stykke træ i stedet for fingrene, og ret aldrig dampskuddet mod en hånd.

Fig. Dampen søger den vej, stoffet slipper den — hold hånden ude af den vej.

§Tilskæring: klingen, lagene og hånden bagved

Når du skærer flere lag på én gang, skal du bruge mere kraft, og kniven bliver sværere at styre. Møder klingen en fold, en søm eller en kant, skrider den ud af linjen — og den hånd, der holder lagene på plads, ligger tit lige dér. Læg den frie hånd bag klingen og skær væk fra kroppen. Rullekniven skal have bladskærmen lukket, hver gang du slipper den; en åben rullekniv, der ligger under et stykke stof, er den, den næste mand griber fat i.

Fig. Hånden bag klingen. Så er der ingen finger på knivens rute, når den skrider.

§Luften og larmen i rummet

  • 01Larm: skal du hæve stemmen for at blive hørt af en, der står en meter væk, er der for meget larm. Fra en daglig støjbelastning på 80 dB(A) skal din arbejdsgiver stille høreværn til rådighed og tilbyde dig en høreprøve. 85 dB(A) er grænseværdien — der skal værnet på, og larmen skal ned.
  • 02Fnug: stof støver. Fej aldrig og blæs aldrig fnug væk — så flytter du bare støvet op i den luft, du står i. Støvsug maskinen og bordet, og brug udsugningen, hvor den findes.
  • 03Kemi: spraylim, plettefjerner, imprægneringsspray og tekstilfarve er kemi på lige fod med maling. Kig efter farepiktogrammet — den røde ramme om det sorte symbol. Der findes 9 af dem i alt.
  • 04Sikkerhedsdatabladet har 16 punkter. Punkt 8 fortæller, hvilken handske der holder mod netop det stof. Punkt 4 fortæller, hvad du gør, hvis du får det på huden eller i øjet. Læs de to punkter, før du åbner dåsen.
  • 05Gulvet: afklip, trådrester og pedalledninger samler sig under bordene i løbet af dagen. Ryd op undervejs — ikke først når nogen er faldet.
Hvor du stårDet der går galtDet du gør først
SymaskinenNålen gennem fingerenFoden af pedalen, hænderne i siderne, nåleskærmen på
Overlock og industrimaskineHår, snor eller ærme trækkes indHåret op, snore og smykker af, skærm over rem og svinghjul
SkærebordetDybt snit i den frie håndHånden bag klingen, bladskærmen lukket når kniven ligger
StrygepladsenDamp, kontaktforbrænding og brandJernet i holderen hver gang, træ i stedet for fingre, stik ud ved fyraften
Stofreol og lagerRyggen i en lang, tung rulleVogn eller to mand, byrden ind til kroppen

30 spørgsmål24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.