Livreddende førstehjælp

En kollega falder om. Han svarer ikke. Der er ingen læge i nærheden. De næste minutter afgør, om han overlever — og det er dig, der har dem.

Det sker på et tag, i et værksted, i en kantine og på et kontor. I Danmark får ca. 5.000 mennesker hjertestop uden for hospitalet hvert år. De fleste af dem falder om foran nogen, der ikke er læge.

Du behøver ikke at kunne det hele. Du skal kunne fire ting i den rigtige rækkefølge. Det er dem, dette modul handler om.

§Førstehjælpens fire hovedpunkter

Der er fire punkter, og de kommer i en fast rækkefølge. Rækkefølgen er lavet, så du redder liv først og trøster bagefter.

• 011. Stands ulykken. Sluk maskinen, afbryd strømmen, sikr trafikken.
• 022. Giv livreddende førstehjælp. Frie luftveje, vejrtrækning, hjerte-lunge-redning, stands blødninger.
• 033. Ring 112.
• 044. Giv almindelig førstehjælp. Bliv hos personen, hold ham varm, tal roligt.

Den fælde falder mange i. De ringer 112 og stiller sig så og venter. Men vagtcentralen kan ikke trykke på brystkassen for dig. Er personen bevidstløs og trækker han ikke vejret normalt, skal du i gang med det samme.

§1. Stands ulykken

Gør stedet sikkert, før du rører ved nogen. Det tager få sekunder, og det er de vigtigste sekunder i hele forløbet.

• 01Sluk maskinen, og tag stikket ud.
• 02Afbryd strømmen på gruppeafbryderen eller tavlen.
• 03Sikr trafikken, hvis I er på eller ved en vej.
• 04Se op. Hænger der en last, en plade eller et stillads over jer?
• 05Gå aldrig ind i noget, der kan slå dig ud.

En hjælper, der selv kommer til skade, gør ulykken dobbelt så stor. Så er der to, der ligger ned, og ingen der ringer.

El-ulykke: afbryd strømmen først

Rør aldrig ved en person, der hænger i strøm. Strømmen går videre gennem dig. Sluk på gruppeafbryderen, eller træk stikket ud.

Kan du ikke afbryde strømmen, så skub personen fri med noget tørt, der ikke leder strøm. En tør kost, en tør planke, en plastikstol. Aldrig noget vådt og aldrig metal.

Brønd, silo og tank: gå aldrig ned

Ligger en kollega stille nede i en brønd, en silo eller en tank, er der som regel iltmangel eller giftig luft. Du kan ikke se det, og du kan ikke lugte det. Du når to skridt ned, før du selv falder om.

Bliv oppe. Ring 112, og sig tydeligt, at det er en brønd. Så sender de mandskab med luft på. Mange dødsulykker i brønde er hjælperen, der gik ned bagefter.

§2. Er han vågen, og trækker han vejret?

Ryst forsigtigt i personens skuldre. Råb hans navn. Svarer han, er han vågen, og du kan tale med ham om, hvad der gør ondt.

Svarer han ikke, skal du åbne luftvejen. Læg en hånd på panden og bøj hovedet tilbage. Løft hagen med to fingre. Så falder tungen væk fra svælget.

Læg dit øre ned mod hans mund. Se på brystkassen, lyt efter luften, føl den mod din kind. Du må bruge højst 10 sekunder på at afgøre det.

Stabilt sideleje

Er personen bevidstløs, men trækker vejret normalt, skal han ligge på siden. Ellers kan tungen eller opkast lukke luftvejen, mens du står ved siden af og tror, alt er i orden.

Rul ham om på siden, og bøj hovedet lidt bagover, så munden vender let nedad. Så løber opkast ud i stedet for ned i lungerne.

Tjek vejrtrækningen mindst hvert minut. Holder den op, så vend ham om på ryggen og begynd at trykke.

§3. Ring 112

Er I flere, så ring, mens en anden går i gang. Er du alene med en person, der ikke trækker vejret normalt, så ring 112, sæt telefonen på højttaler, læg den på gulvet, og gør som vagtcentralen siger.

Sig fem ting:

• 011. Hvor du er. Adresse, by og hvordan man kører ind.
• 022. Hvad der er sket.
• 033. Hvor mange der er kommet til skade.
• 044. Om personen er vågen og trækker vejret.
• 055. Dit navn og dit telefonnummer.

Læg ikke på, før vagtcentralen siger, du må. De stiller selv spørgsmålene. Du skal bare svare og gøre, som de siger.

Send én ud til vejen for at vinke ambulancen ind. På en byggeplads betyder det tit flere minutter sparet. Er I på et kontor, så hold hoveddøren og elevatoren åben og stil en mand ved indgangen.

§4. Hjerte-lunge-redning: 30 tryk og 2 indblæsninger

Læg personen på ryggen på et fast underlag. Et gulv, et dæk, jorden. Ikke en sofa og ikke en madras — der forsvinder trykket ned i skummet.

Riv tøjet op, så du kan se brystkassen. Sæt håndroden midt på brystkassen, og læg den anden hånd oven på. Stræk armene, og lad skuldrene være lige over hænderne.

Tryk 30 gange. Tryk 5-6 cm ned. Lad brystkassen komme helt op igen mellem hvert tryk — ellers kan hjertet ikke fyldes med blod.

Takten er 100-120 tryk i minuttet. Det er cirka to tryk i sekundet. Tæl højt, hvis det hjælper dig med at holde tempoet.

Efter 30 tryk giver du 2 indblæsninger. Bøj hovedet tilbage, løft hagen, klem næsen sammen, og blæs roligt ind, til brystkassen løfter sig. Så 30 tryk igen.

Er du utryg ved mund-til-mund, eller er der blod, opkast eller kemikalier om munden, så giv kun tryk. Uafbrudte tryk er langt bedre end ingenting. Har I en lommemaske med envejsventil, så brug den — men lad ikke jagten på den koste tid.

Fortsæt, til ambulancen overtager, eller personen vågner. Er I flere, så byt ved hjertestarterens analyse — trykkene bliver dårligere, når du bliver træt, uden at du selv opdager det.

Børn

Er du oplært i børne-førstehjælp, starter du med 5 indblæsninger. Derefter kører du 15 tryk og 2 indblæsninger, og du trykker ca. 1/3 af brystkassens dybde ned.

Er du ikke oplært i børne-førstehjælp, så brug det du kan: 30 tryk og 2 indblæsninger. Det vigtigste er, at nogen trykker.

§Hjertestarteren

Er I flere, så tryk selv videre, og send en kollega efter hjertestarteren. Er du alene, så bliv ved med at trykke og følg vagtcentralens besked.

Du kan ikke bruge den forkert. Den taler til dig, og den giver kun stød, hvis hjertet har brug for det.

• 01Tænd den, og gør præcis som stemmen siger.
• 02Riv tøjet op, og tør brystet af, hvis det er vådt.
• 03Sæt elektroderne som vist på billedet på pakken.
• 04Rør ikke ved personen, mens den analyserer eller giver stød.
• 05Begynd at trykke igen med det samme, når den siger til.

Er brystet meget behåret, så barber hurtigt de to felter — der ligger tit en engangsskraber i tasken. Sæt ikke elektroderne hen over en pacemakerbule eller et medicinplaster. Sæt dem lidt ved siden af.

Hjertestarteren analyserer rytmen igen ca. hvert 2. minut. Imellem analyserne skal du trykke. Pauserne skal være så korte som muligt.

Find den nærmeste hjertestarter på hjertestarter.dk eller i 112-app'en. Er der en på jeres plads eller i jeres bygning, så få den registreret — så kan 112 sende folk efter den.

Det er derfor, det ikke kan vente på ambulancen. For hvert minut uden hjerte-lunge-redning og hjertestarter falder chancen for at overleve med ca. 10 procentpoint. Fem minutters ventetid er meget dyrere, end det lyder.

§Stands kraftig blødning

En skæreskade fra en vinkelsliber eller en rundsav kan tømme en person hurtigt. Blødning er derfor livreddende førstehjælp — ikke noget der venter til bagefter.

Tryk hårdt direkte på såret med hånden. Gerne gennem et stykke stof eller en trøje. Tag engangshandsker på, hvis der er tid — men tid uden tryk er dyrere end handsker.

Hold trykket, mens en anden lægger en trykforbinding på. Bliver forbindingen gennemblødt, så læg en ny oven på. Fjern aldrig den første — så river du proppen af.

Løft kun arm eller ben, hvis du kan gøre det uden at slippe trykket. Trykket er behandlingen. Løftet er kun et supplement.

Tourniquet (årepresse)

Kan hårdt tryk ikke standse blødningen, og sprøjter blodet, så sæt en tourniquet højt på armen eller benet. Stram, til blødningen stopper.

§Chok

Chok er, at kroppen mangler blod i kredsløbet. Det kommer snigende efter en blødning, et fald eller en stor forbrænding, og det kan slå ihjel af sig selv.

Tegnene er bleg, kold og klam hud. Hurtig og svag puls. Hurtig vejrtrækning. Tørst og uro.

Stands blødningen. Læg personen ned, og løft benene. Læg et tæppe over ham — og noget under ham. Et betongulv suger varmen ud af en krop, også en sommerdag.

Giv ikke noget at drikke. Han kan skulle bedøves og opereres, eller han kan kaste op og få det i lungerne. Du må højst fugte læberne.

§Bliv hos personen

Det fjerde hovedpunkt bliver undervurderet. Sig dit navn. Fortæl hvad du gør, og at hjælpen er på vej. Bliv ved med at tale, også hvis han ikke svarer.

Rolig snak sænker pulsen og modvirker chok. Det er rigtig førstehjælp, ikke bare pænhed. Lad ham aldrig ligge alene på et koldt gulv.

§Udstyret skal kunne findes

Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for førstehjælpsudstyret — ikke din egen.

“Der skal være tilstrækkeligt og egnet førstehjælps-, rednings- og brandslukningsudstyr på arbejdsstedet, og det skal stå, hvor man kan nå det.”

— AT-vejledning A.1.9 Faste arbejdssteders indretning

Hvad I skal have, bestemmer I i arbejdspladsvurderingen (APV). Leverandørens anbefalinger i sikkerhedsdatabladet for de stoffer, I bruger, skal tælle med. Arbejder I med ætsende stoffer, skal der være øjenskyl inden for rækkevidde — ikke i skurvognen 200 meter væk.

Grønne skilte med hvidt symbol er redningsskilte. Hvidt kors på grøn bund betyder førstehjælp. Rødt er brandudstyr. Det står i bekendtgørelse nr. 518 om sikkerhedsskiltning, bilag 2.

Find udstyret på din første dag på en ny plads. Førstehjælpskassen, øjenskyllen, nødbruseren og hjertestarteren. Du finder dem ikke, mens en kollega blør.

§Skal nogen være uddannet?

Dansk lov kræver ikke en uddannet førstehjælper på enhver arbejdsplads. Men arbejdsgiveren skal sikre, at der KAN ydes førstehjælp. I praksis betyder det, at mindst én på sjakket bør have et kursus — og at I ved, hvem det er.

Opfrisk uddannelsen ca. hvert 2. år. Håndgrebene sidder ikke fast uden træning. Du kan læse dette modul ti gange og stadig fryse, når det sker — det er hænderne, der skal have prøvet det.

På større byggepladser med flere arbejdsgivere står der i planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvor udstyret er, og hvem der kalder 112. Læs det på opstartsmødet. Ikke når ulykken er sket.

§Hvis du kun husker én ting

Svarer han ikke, og trækker han ikke vejret normalt: ring 112, og tryk midt på brystkassen, til nogen overtager. Alt andet i dette modul er detaljer oven på den ene handling.