Varmt arbejde er alt arbejde, der giver flammer, gnister eller varme nok til at antænde noget. Det er svejsning og skæring. Men det er også tagdækning med brænder, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtsbrænding.
De fleste brande efter varmt arbejde starter ikke der, hvor manden stod. De starter et andet sted. Og de starter senere.
En gnist falder ned gennem en revne. Den lander i noget isolering. Den ulmer i timevis. Så bryder ilden ud — længe efter at bilen er kørt fra pladsen.
Modulet her handler om tre ting. Hvad du gør, før du tænder. Hvad der skal være på plads, mens du arbejder. Og hvad der skal ske, efter du er færdig.
§Hvad tæller som varmt arbejde?
Definitionen er bred med vilje. Den dækker alt arbejde med varmeudviklende værktøj, og alt arbejde hvor der opstår flammer, gnister eller brandfarlig opvarmning.
- 01Svejsning, skæring og lodning
- 02Slibning og skæring i metal med vinkelsliber
- 03Tagdækning med gasbrænder
- 04Tørring og opvarmning med flamme eller varmluft
- 05Ukrudtsbrænding
- 06Arbejde med selvantændelige stoffer, for eksempel linolie og linoliemaling
§Første spørgsmål: kan opgaven løses koldt?
Varmt arbejde er den farligste måde at løse opgaven på. Så spørg først, om du kan slippe for det.
Kan røret samles med presfitting, klemring eller skruesamling? Kan emnet skæres koldt? Kan arbejdet flyttes ind i værkstedet, hvor der er styr på det?
Kan opgaven løses koldt, skal du vælge den løsning. Det er ikke et forslag, du kan springe over, fordi brænderen ligger lige der.
§Gnisten flyver længere, end du tror
En gnist fra en vinkelsliber eller en skærebrænder er et lille stykke glødende metal. Den flyver langt. Den hopper, og den ruller.
Det farlige er ikke selve gnisten. Det farlige er, hvor den lander.
Falder den ned gennem en revne ved en rørgennemføring, ligger den nu inde i isoleringen. Der er ingen, der ser den. Den ulmer, og varmen bygger op.
Varme løber også gennem stål. Svejser du på den ene side af en væg, kan varmen ledes gennem et rør eller en bjælke og antænde noget på den anden side.
§Certifikatet
Den, der udfører varmt arbejde, skal have et gyldigt certifikat i varmt arbejde.
Det er ikke et krav i en dansk lov. Det er forsikringsselskaberne og bygherrerne, der kræver det. Uden certifikat kan forsikringen afvise at dække en brand — og så står virksomheden med regningen.
Kurset varer mindst 1 dag. Der er en praktisk slukningsøvelse, hvor du selv står med slukkeren. Certifikatet gælder i 5 år, og så skal kurset tages om.
Skal du arbejde uden for Danmark, så spørg din arbejdsgiver, hvad der gælder der. Anerkendelsen af certifikatet er ikke ens i alle lande.
Brandvagten skal ikke have certifikat — men skal kunne slukke
En brandvagt behøver ikke certifikat i varmt arbejde. Til gengæld skal vagten kende Brandteknisk Vejledning 10 og have haft et praktisk kursus i brandbekæmpelse.
Vagten skal også have adgang til en telefon, så brandvæsenet kan alarmeres. En brandvagt uden træning og uden telefon er bare en mand, der står og kigger.
| Hvem | Hvad kræves | Hvor længe gælder det |
|---|---|---|
| Den der udfører det varme arbejde | Certifikat i varmt arbejde. Kurset varer mindst 1 dag og har en praktisk slukningsøvelse | 5 år — derefter skal kurset tages om |
| Brandvagten | Skal kende Brandteknisk Vejledning 10 og have haft praktisk kursus i brandbekæmpelse. Certifikat i varmt arbejde er ikke et krav | Ingen fast udløbsdato i reglen, men mange bygherrer kræver genopfriskning — tjek den konkrete aftale |
| Alle der arbejder i eller ved eksplosiv atmosfære | Oplæring og instruktion i ATEX | Løbende — skal gentages ved nye forhold, nyt udstyr eller ny arbejdsproces |
| Alle der bruger gasflasker, brændere og skæreudstyr | Oplæring og instruktion i netop det udstyr, du bruger | Ingen fast udløbsdato — gentages ved nyt udstyr |
§Aftaleblanketten
Før arbejdet starter, skal aftaleblanketten for varmt arbejde udfyldes og underskrives.
Den, der bestiller arbejdet, skriver under. Den udførende virksomhed skriver under. Er der aftalt brandvagt, skriver brandvagten også under.
Blanketten er ikke papirnusseri. Den er jeres bevis på, hvem der gør hvad — og den tvinger jer til at tage snakken, før brænderen er tændt.
Skal I arbejde flere dage inden for det samme afgrænsede arbejdsområde, kan den samme blanket bruges i op til 1 uge. Det er en regel fra Bygningsstyrelsen. Tjek altid, hvad der gælder på netop din plads.
§Sådan gør du stedet klar
Ryd 10 meter
Flyt brandfarlige materialer og inventar mindst 10 meter væk fra det sted, du arbejder.
Kan noget ikke flyttes, skal det dækkes forsvarligt af. Kan det hverken flyttes eller dækkes, skal I aftale, at opgaven løses uden varmt arbejde.
“Brandfarlige materialer og inventar flyttes mindst 10 meter væk fra arbejdsstedet.”
— Den udførende virksomheds opgaver på DBI's aftaleblanket til Brandteknisk Vejledning 10
Stedet skal også gøres rent. Støv og spindelvæv tænder let, og de sidder tit lige der, hvor ingen kigger.
Tætn revner, huller og gennemføringer
En gnist er lille. Den skal kun bruge en revne på et par millimeter for at komme ned i konstruktionen.
Tætn og beskyt revner og åbninger, før du starter. Kig især ved rørgennemføringer og der, hvor brændbart materiale stikker frem.
Stil slukningsudstyret op, før du tænder
Slukningsudstyret skal stå klar ved arbejdsstedet. Ikke i bilen, ikke om hjørnet, ikke i skuret.
Brandteknisk Vejledning 10 foreskriver, hvad der skal være — typisk en slangevinde og egnet håndslukningsmateriel. Både du og brandvagten skal have prøvet at bruge det, før I får brug for det.
Kig på mærkatet. Håndildslukkere og slangevinder skal efterses af en sagkyndig mindst 1 gang om året. Står manometeret uden for det grønne felt, skal slukkeren skiftes.
Hold flugtvejen fri
Kontrollér vejen ind til arbejdsstedet og vejen ud fra det. Begge dele skal kunne bruges med det samme.
Slanger, kabler, paller og materialer havner nemt i flugtvejen, mens I arbejder. Røg fylder et rum på sekunder, og du finder ikke rundt i den. Flugtvejsdøre skal kunne åbnes uden nøgle indefra.
Aftal alarmeringen, før du tænder
Find ud af, hvordan du alarmerer brandvæsenet, og hvorfra. Skriv på blanketten, hvilken telefon der ringes fra, og hvor det nærmeste brandtryk sidder. Nummeret er 112.
Er brandalarmen slået fra, skal den slås til igen
Skal det automatiske brandalarmanlæg (ABA) frakobles, må det først ske lige før arbejdet. Det skal kobles til igen straks bagefter.
Ved anlæg, som myndighederne kræver, skal beredskabet også have besked om planlagt fra- og tilkobling. En glemt frakobling er en bygning uden alarm — måske hele natten.
| Det tjekker du før du tænder | Sådan ser rigtigt ud |
|---|---|
| Aftaleblanket | Udfyldt og underskrevet af bestilleren, den udførende virksomhed og brandvagten |
| 10 meter | Brandfarlige materialer og inventar flyttet mindst 10 meter væk — eller dækket forsvarligt af |
| Revner og huller | Tætnet og beskyttet, især ved rørgennemføringer |
| Rengøring | Støv og spindelvæv fjernet fra arbejdsstedet |
| Slukningsudstyr | Stillet op ved arbejdsstedet. Eftersynsmærkatet er gyldigt, og du har prøvet at bruge det |
| Flugtveje | Fri vej ind og fri vej ud. Kan bruges med det samme |
| Alarmering | Aftalt hvilken telefon der ringes fra, og hvor nærmeste brandtryk sidder. Nummeret er 112 |
| ABA-anlæg | Kun frakoblet hvis det er aftalt — og først lige før arbejdet |
| Brandvagt | Aftalt, til stede fra start, og har ikke andre opgaver |
§Brandvagten
Er der aftalt brandvagt, skal vagten være til stede fra det øjeblik, arbejdet begynder. Vagten skal være i stadig kontakt med dem, der arbejder.
Vagten skal også opretholdes i frokostpausen. Ilden holder ikke pause, fordi I gør.
En brandvagt, der samtidig rydder op, kører materialer eller henter kaffe, er ikke en brandvagt. Det er den eneste opgave, vagten har.
Mindst 1 time efter — og mindst 2 runderinger
Når det varme arbejde er slut, skal brandvagten holde opsyn med arbejdsstedet i mindst 1 time.
I den time skal vagten lave mindst 2 runderinger med et aftalt interval. At blive stående ét sted er ikke nok. Vagten skal gå området igennem — også bag væggen og i etagen under.
“Min. 60 minutter efter varmt arbejdes afslutning.”
— Brandvagtens opgaver på DBI's aftaleblanket til Brandteknisk Vejledning 10
Bygherre eller forsikringsselskab kan kræve længere tid. Bygningsstyrelsen kræver for eksempel mindst 2 timer. Tjek altid aftalen for netop din plads.
Stop i god tid før fyraften
Planlæg dagen, så det varme arbejde slutter i god tid, før pladsen forlades.
Skal der holdes opsyn i 1 time, skal du stoppe mindst 1 time før. Kræver bygherren 2 timer, skal du stoppe 2 timer før. Ellers står nogen og skal blive.
§Ingen brandvagt? Så er det dig
Er der ikke aftalt brandvagt, er det dig selv, der skal sikre, at der ikke er tilløb til brand, før du forlader stedet.
Gå hele området igennem. Kig bag den væg, du har svejset på. Kig i etagen under. Kig alle de steder, en gnist kan være trillet ned i.
Mærk efter med håndryggen, om noget er varmt. Håndryggen mærker varme hurtigere end håndfladen, og du trækker den til dig i tide.
§Det du har på
Gnister og smeltedråber falder nedad. Tøjet skal lukke, så de ikke kan komme ind.
Almindeligt arbejdstøj i polyester smelter fast i huden. Til svejsning og skæring skal tøjet være flammehæmmende.
- 01Luk ved hals og håndled
- 02Bukserne ligger uden på støvlerne — ikke nede i dem
- 03Ingen lommer der står åbne opad
- 04Arbejder du over hovedhøjde: hjelm med hagerem og halsklud, så gnister ikke rammer nakken
- 05Ingen olie eller fedt på handskerne, når du er i nærheden af iltudstyr
Behold beskyttelsesbrillerne på, når du slår slaggen af. De fleste øjenskader sker efter selve svejsningen, når hjelmen er slået op.
Filtrets mørkhedsgrad skal passe til processen og strømstyrken. Er filteret for lyst, får du svejseblink. Smerterne og synsforstyrrelserne kommer først flere timer senere — tit hos kollegaen, der stod ved siden af uden beskyttelse.
Svejser du indendørs, skal der bruges procesudsugning. Røgen skal væk ved kilden og ud i det fri eller gennem et filter. Den må ikke bare fortyndes i lokalet. Svejserøg er kræftfremkaldende.
| Værnemiddel | Standard | Hvornår |
|---|---|---|
| Svejsehjelm eller svejseskærm med rigtigt filter | EN 175 (automatfilter EN 379, fast filter EN 169) | Ved al svejsning, skæring og lodning med lysbue eller flamme |
| Beskyttelsesbriller | EN 166 | Ved slibning, skæring og mejsling — og altid under svejsehjelmen |
| Flammehæmmende svejsetøj | EN ISO 11611 | Ved svejsning, skæring og andet arbejde med gnister og smeltet metal |
| Beskyttelsestøj mod varme og flammer | EN ISO 11612 | Ved arbejde tæt på flammer, stråleværme og varme overflader |
| Svejsehandsker | EN 12477 | Ved svejsning, skæring og håndtering af varme emner |
| Sikkerhedsfodtøj med lukket snøring | EN ISO 20345 | Altid på byggeplads og i værksted |
| Åndedrætsværn mod svejserøg | EN 149 (turboudstyr EN 12941) | Når procesudsugningen ikke kan fjerne røgen helt |
| Høreværn | EN 352 | Ved vinkelsliber, mejsling, hamring og plasmaskæring |
| Sikkerhedshjelm | EN 397 | På byggeplads og hvor der kan falde noget ned |
| Brandtæppe ved arbejdsstedet | EN 1869 | Ved varmt arbejde — hænger synligt der, hvor du arbejder |
§Nogle ting brænder helt af sig selv
Klude med linolie, linoliemaling eller trætjære kan selvantænde. Der skal hverken være ild eller gnist i nærheden.
Linolien udvikler varme, mens den hærder. Ligger kludene sammenkrøllet i en bunke, kan varmen ikke komme væk. Temperaturen stiger, indtil bunken går i brand — typisk om natten, når alle er gået hjem.
Læg kludene i vand eller i en lukket metalbeholder med det samme. Det tæller som varmt arbejde at arbejde med selvantændelige stoffer.
§Brandfarlige væsker: det er dampen, der brænder
Benzin, sprit, fortynder og lim brænder ikke som væske. Det er dampen over væsken, der antændes.
Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor væsken afgiver damp nok til, at en gnist eller en flamme kan tænde den. Er flammepunktet lavere end der, hvor du står, afgiver dunken farlig damp hele tiden.
Du kan læse det af etiketten. H224 «yderst brandfarlig væske og damp» er flammepunkt under 23 °C og begyndelseskogepunkt højst 35 °C. H225 «meget brandfarlig væske og damp» er flammepunkt under 23 °C og begyndelseskogepunkt over 35 °C. H226 «brandfarlig væske og damp» er flammepunkt fra og med 23 °C til og med 60 °C.
Læg mærke til, at både H224 og H225 har flammepunkt under 23 °C. Det er kogepunktet, der skiller de to.
- 01Hold væskerne i lukkede, mærkede beholdere
- 02Tag kun dagens forbrug med ind på pladsen
- 03Stil dem køligt og væk fra alt varmt arbejde
§Hvor der kan være eksplosiv atmosfære
Kan der være brandfarlig gas, damp eller brændbart støv i luften, skal området inddeles i zoner. Arbejdsgiveren skal lave et eksplosionssikringsdokument.
Gas, damp og tåge bruger zone 0, 1 og 2. Brændbart støv bruger zone 20, 21 og 22. Jo lavere tal, jo oftere er der eksplosiv atmosfære.
I en zone skal værktøj, lamper, motorer og elinstallation være ATEX-godkendt til netop den zone. En almindelig vinkelsliber eller en mobiltelefon kan tænde en eksplosion.
Du må ikke lave varmt arbejde i en zone uden en skriftlig arbejdstilladelse. Er du i tvivl om, hvor zonen går, så spørg. Gæt aldrig.
§Hvis det alligevel brænder
Rækkefølgen er den samme hver gang: Red — Alarmér — Begræns — Sluk.
- 01RED: få først mennesker væk fra faren
- 02ALARMÉR: ring 112 eller tryk på brandtrykket
- 03BEGRÆNS: luk døre og vinduer, så ild og røg ikke breder sig
- 04SLUK: til sidst, og kun hvis du kan gøre det uden fare
Stil dig altid med flugtvejen i ryggen, når du slukker. Sigt mod bunden af ilden, ikke mod flammerne.
Vælg slukkeren efter det, der brænder
Se på slukkerens etiket, hvilke brandklasser den dækker. Der er 5 klasser. A er faste stoffer som træ og papir. B er væsker. C er gasser. D er metaller. F er fedt og madolie.
Der findes ingen klasse E. Mange har hørt om den, men elektricitet er ikke et brændstof — det er en antændelseskilde.
Pulver (ABC) tager faste stoffer, væsker og gasser. Til gengæld lægger pulveret sig i hele bygningen og ødelægger elektronik, så følgeskaden kan blive større end branden. Kuldioxid efterlader ingenting og er god ved tændt elektronik. Vandtåge er god ved faste stoffer og skader mindre end pulver.
Har du kun én slukker, bruger du den, du har. En brand, der får lov at vokse, er altid værre.
Brand i letmetal som magnesium og aluminiumsspåner er klasse D. Vand og almindeligt pulver gør den værre. Den kræver et særligt D-pulver. Kan du ikke slukke den sikkert, så gå væk og ring 112.
Har ilden været om en gasflaske, går du væk
En gasflaske, der er blevet varmet op af en brand, kan eksplodere. Også længe efter at flammerne er slukket.
Prøv ikke at bære den ud, og prøv ikke at køle den. Gå væk, hold andre væk, ring 112 og fortæl, at der er gasflasker på stedet.
§Det korte af det lange
- 01Spørg først, om opgaven kan løses koldt
- 02Udfyld og underskriv blanketten, før du tænder
- 03Ryd 10 meter, tætn revnerne, stil slukningsudstyret op
- 04Brandvagten laver ikke andet — og bliver mindst 1 time bagefter
- 05Er der ingen brandvagt, går du selv runden, før du kører