Spring til indhold
/

Høreværn og støj

Du kan kende de tre støjgrænser, vælge et høreværn der passer til larmen, og sætte det rigtigt på

9 min · Gælder 98 fag · 19 spørgsmål

  1. Tag høreværnet på, før du starter maskinen.

    De første sekunder larmer lige så meget som de sidste, og skaden begynder med det samme.

  2. Behold værnet på, indtil du er ude af støjen.

    Er værnet af 1 time ud af 8, er der kun ca. 9 dB tilbage af 30.

  3. Rul proppen tynd, træk øret op og bagud, og hold på den.

    En prop der sidder halvt ude, dæmper langt mindre end den lover.

  4. Ryd puden — intet må ligge under ørekoppen.

    En brillestang eller en hættesnor laver en kanal, hvor larmen går lige ind til øret.

  5. Sig til, hvis du ikke kan høre en advarsel gennem værnet.

    Under ca. 70 dB(A) hører du ikke bakalarmen, og så ender du med at tage værnet af.

  6. Dæmp maskinen først. Tag høreværnet frem sidst.

    Værnet beskytter kun den der har det på — en afskærmning beskytter alle på pladsen.

Hørelsen kommer ikke igen. Huden heler, knoglen vokser sammen, men de sanseceller i øret som støjen slår ihjel, vokser ikke ud. Derfor er høreværn ikke noget du tager på, når det gør ondt. Det gør sjældent ondt, før skaden er sket.

§Sådan sniger høretabet sig ind

De fleste høreskader kommer langsomt. Du mærker ingenting den dag du sliber. Du mærker det først efter mange år med vinkelsliber, slagbor og trykluft. Og du opdager det tit et helt andet sted end på arbejdet.

  • 01Du kan ikke længere følge en samtale, når der er mange mennesker i rummet.
  • 02Du skruer op for fjernsynet, og de andre siger det er for højt.
  • 03Du får en hyletone for øret der aldrig går væk. Det hedder tinnitus.
  • 04Du hører ikke et advarselsråb eller en bakalarm — og det kan koste dig mere end hørelsen.

§Hvornår er larmen høj nok til at gøre skade?

Du kan ikke høre på en maskine hvor farlig den er. Men der findes et enkelt signal. Stil dig en meter fra en kollega og sig noget. Skal du hæve stemmen for at blive hørt, er støjen høj nok til at den skal måles.

Råbetesten er et signal, ikke en måling. Den fortæller dig at I skal have fat i et tal. Den fortæller dig ikke hvilket tal det er.

Fig. Skal du råbe på en meters afstand, så få støjen målt.

§De tre grænser du skal kende

Reglerne bruger to slags tal. dB(A) er den støj du samler op i løbet af hele dagen. dB(C) er de korte knald: sømpistolen, hammeren på stålet, skuddet fra boltpistolen.

Fig. Tre trin, tre pligter: værnet på hylden, værnet på hovedet, og en grænse ingen må over.
Niveau på en arbejdsdagHvad skal der ske
80 dB(A) eller knald over 135 dB(C)Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed. Du kan altid bede om det — og du bør tage det på.
85 dB(A) eller knald på 137 dB(C)Høreværnet skal være på fra det øjeblik arbejdet begynder.
Over 85 dB(A) eller over 137 dB(C)Ingen må udsættes for det. Skal arbejdet alligevel laves, skal høreværnet vælges så støjen under koppen kommer under grænsen.

Fra 80 dB(A) har du mere end høreværn til gode. Arbejdsgiveren skal fortælle dig om risikoen og lære dig at bruge værnet rigtigt. Det er ikke nok at lægge et par propper på bordet.

Fra 80 dB(A) skal du også have adgang til en høreundersøgelse med audiometri, når arbejdspladsvurderingen viser at der er risiko. Arbejdsgiveren betaler. Sig til, hvis du ikke har fået tilbuddet.

Ingen må udsættes for mere end 85 dB(A) på en arbejdsdag. Og ingen må rammes af knald over 137 dB(C).

Kort sagt om § 11, stk. 1 i bekendtgørelsen om støj

§3 dB koster halvdelen af din tid

dB tæller ikke som almindelige tal. 3 dB mere er dobbelt så meget lydenergi. Derfor halveres den tid du kan tåle støjen, hver gang der lægges 3 dB oveni.

Fig. Hver gang der kommer 3 dB på, forsvinder halvdelen af din tid.
StøjSvarer til en hel dag på 85 dB(A)
85 dB(A)8 timer
88 dB(A)4 timer
91 dB(A)2 timer
94 dB(A)1 time
97 dB(A)30 minutter
100 dB(A)15 minutter

Læg mærke til hvor hurtigt det går. En hel arbejdsdag på 85 dB(A) er det samme som et kvarter på 100 dB(A). Og der findes håndværktøj der larmer mere end 100 dB(A).

MaskineTypisk niveau ved dit øre
Vinkelsliberca. 100-110 dB(A)
Slagboremaskine i betonca. 95-105 dB(A)
Sømpistol eller boltpistol (knald)over 130 dB(C)

§Dæmp larmen først — høreværnet er sidste udvej

Et høreværn beskytter kun den der har det på. Dæmper du maskinen, beskytter du alle på pladsen. Derfor kommer værnemidlet sidst i rækken, ikke først.

  • 01Vælg et værktøj der larmer mindre til den samme opgave.
  • 02Skær i stedet for at slibe, hvor du kan.
  • 03Sæt en afskærmning op mellem larmen og de andre.
  • 04Læg det støjende arbejde et sted hvor der ikke står folk og arbejder.
  • 05Skru ned for det der ikke er arbejde. En radio der får alle til at hæve stemmen, er unødig støj. Unødig støj skal væk, også selv om målingen ligger under 80 dB(A).
Fig. Værnemidlet er nederste trin. Man begynder foroven.

§Vælg et høreværn der passer til larmen

Det bedste høreværn er ikke det der dæmper mest. Målet er at ramme ca. 70-80 dB(A) inde under koppen eller proppen. Der er der roligt nok til at øret er sikkert, og åbent nok til at du stadig kan høre hvad der sker omkring dig.

Kommer du under 70 dB(A), er det overbeskyttelse. Du hører ikke maskinen, ikke kollegaen der råber, ikke bakalarmen på truck'en. Og så ender det med at du tager værnet af — og så er beskyttelsen nul.

Fig. For lidt dæmpning skader øret. For meget dæmpning gør dig døv for det du skal høre.

Regn det ud med SNR

SNR er høreværnets dæmpning samlet i ét tal. Det står på pakken. Regnestykket er enkelt: tag støjen målt i dB(C) og træk SNR fra. Resultatet er det du får ind i øret.

Lander resultatet mellem 70 og 80 dB(A), har du valgt rigtigt. Ligger det over, dæmper værnet for lidt. Ligger det under, dæmper det for meget.

Fig. dB(C) ind foroven, SNR trukket fra, og resultatet skal lande i det grønne felt.

På databladet står også tre tal: H, M og L. De fortæller hvor godt værnet dæmper lys, blandet og dyb støj. H bruges ved lys, skinger larm som slibning og trykluft. L bruges ved dyb brummen fra motorer og kompressorer. M er til det blandede. Metoden står i høreværnets datablad — slå den efter dér, for den er ikke ens hos alle producenter.

Kopper eller propper?

TypeStandardBedst til
ØrekopperEN 352-1Arbejde hvor værnet skal af og på mange gange. Nemt at se på afstand om folk har det på.
ØrepropperEN 352-2Lange dage i støj, i varme, og sammen med briller eller hjelm hvor kopper ikke slutter tæt.
Kopper monteret på hjelmEN 352-3Når hjelm og høreværn skal bruges samtidig. Kun på de hjelme kopperne er godkendt sammen med.
Niveauafhængige kopperEN 352-4Når du skal kunne høre tale og advarsler mellem støjstødene, fx ved motorsav eller sømpistol.
Aktivt støjreducerende kopper (ANR)EN 352-5Dyb brummen fra motorer, kompressorer og maskinrum. Virker dårligt mod korte knald.
Kopper med radio eller kommunikationEN 352-6 og EN 352-8Når I skal tale sammen i støj. Skru ned — musik i koppen er også lyd på øret.
Fig. Fire almindelige situationer og det værn der passer til hver af dem.

§Bæretiden slår dæmpningstallet

Her er den vigtigste sætning i hele modulet: et høreværn du tager af, beskytter ikke. Og det koster langt mere end de fleste tror.

Har du et høreværn der dæmper 30 dB, og tager du det af 1 time ud af 8, får du kun ca. 9 dB reel beskyttelse. Tager du det af i 15 minutter ud af 8 timer, er du nede på ca. 15 dB. De få minutter uden værn bestemmer hele dagen.

Fig. 30 dB på papiret bliver til ca. 9 dB, hvis værnet er af én time ud af otte.

Det værste er, at værnet næsten altid bliver taget af ved den mest støjende opgave. Man skal lige høre hvad en anden siger. Man skal lige tjekke maskinen. Det er præcis de minutter der laver skaden.

§Sæt værnet rigtigt på

Skumproppen: rul, træk, hold

Rul proppen tynd mellem fingrene, så den bliver smal som en tændstik. Træk øret op og bagud med den anden hånd. Før proppen godt ind, og hold på den til den har udvidet sig. Sidder proppen halvt ude, mister du en stor del af dæmpningen.

Fig. Rul den tynd, træk øret op og bagud, og hold på proppen mens den udvider sig.

Rene hænder. Snavsede fingre i øret giver ørebetændelse. Skal du bruge propper hver dag, er formstøbte propper en god løsning.

Ørekoppen: intet under puden

Koppen dæmper kun hvis puden slutter helt tæt mod huden hele vejen rundt. En brillestang, en hættesnor, en hue eller en tot langt hår laver en lille kanal — og støjen går lige ind ad den.

Fig. Tre små ting under puden, tre veje ind for larmen.
  • 01Brug briller med tynde stænger — eller skift til propper.
  • 02Puderne skal være bløde og hele. Er de hårde, revnede eller klistrede af sved og støv, slutter de ikke tæt. Skift dem efter fabrikantens anvisning — det er en billig reservedel.
  • 03Bøj aldrig bøjlen ud for at få koppen til at sidde løsere. Så er spændingen væk, og dæmpningen med den.
  • 04Skal kopperne på hjelmen, så tjek at netop de kopper er godkendt sammen med netop den hjelm. Ellers gælder dæmpningstallet ikke.

§Hvem skal hvad

  • 01Arbejdsgiveren skaffer høreværnet, holder det i orden og skifter det ud. Det er gratis for dig.
  • 02Arbejdsgiveren skal instruere dig fra 80 dB(A) og give dig adgang til høreundersøgelse når APV'en viser risiko.
  • 03Du skal bruge værnet, og du skal sige til når det er slidt, hårdt eller ikke passer.
  • 04Passer værnet ikke, beskytter det ikke. Bed om en anden model — det er ikke at være besværlig.

Sad det fast?

1 / 190 rigtige

Hvornår skal din arbejdsgiver stille høreværn til rådighed?

Det grønne område (anlæg)KranLager & logistikPlast, epoxy & asbestRengøring & facilityServiceassistentSvejsningTeknisk isoleringTruckcertifikatAnlægsgartnerAnlægsstruktør, bygningsstruktør og brolæggerAutohjælpAutolakererAutomatikteknikerBeklædningshåndværkerBeslagsmedBoligmonteringBygningsmalerBygningssnedkerBådmekanikerCNC-teknikeruddannelsenCykel- og motorcykelmekanikerData- og kommunikationsuddannelsenDigital media uddannelsenDyrepasserEjendomsserviceteknikerElektrikerElektronikoperatørEntreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsenErnæringsassistentEUXEventkoordinatorFilm- og tv-produktionsuddannelsenFinmekanikerFitness- og træneruddannelsenFlyteknikerForsyningsoperatørFotografGartnerGlarmesterGourmetslagterGrafisk teknikerGreenkeeperGuld- og sølvsmedHavne- og terminaluddannelsenHTX — Teknisk GymnasiumIndustrioperatørIndustriteknikeruddannelsenIsoleringKarrosseriteknikerKøleteknikerKranførerLager- og terminaluddannelsenLandbrugsuddannelsenLastvognsmekanikerLufthavnsuddannelsenMaritime håndværksfagMaskinsnedkerMejeristPersonvognsmekanikerMetalsmedMøbelsnedker og orgelbyggerMurerOrtopædistOverfladebehandlerPædagogisk assistentPlastmagerProcesoperatørProduktions- og montageuddannelsenProduktørRengøringsteknikerServiceassistentSikkerhedsvagtSkibsmontørSkilteteknikerSkorstensfejerSkov- og naturteknikerSlagterSmedStenhugger og stenteknikerStilladsStøberiteknikerStukkatørTagdækkerTandteknikerTarmrenserTarmteknikerTeater-, event- og av-teknikerTeknisk designerTeknisk isolatørTømrerTogklargøringsuddannelsenTræfagenes byggeuddannelseTruckcertifikatVærktøjsuddannelsenVeterinærsygeplejerskeVVSVVS-energi