En træfacade er en regnskærm, ikke en tætning. Her er beklædningstyperne, det ventilerede hulrum med afstandslister, træets brugs- og holdbarhedsklasser (DS/EN 335 og 350), fastgørelse med plads til bevægelse og afslutningerne, hvor fugten ellers trænger ind.
Indledning
En ventileret træfacade er bygget på et enkelt princip: den yderste træbeklædning er en regnskærm, der bremser det meste vand, og bag den sikrer et ventileret hulrum, at den smule fugt, der alligevel kommer ind — eller kommer indefra — kan tørre ud igen. Facaden skal ikke være hermetisk tæt; den skal kunne ånde. Får træet lov at blive vådt uden at tørre, rådner det.
Beklædningstyper
Træbeklædning findes i flere mønstre, der hver dækker og afvander forskelligt. Valget er både æstetik og teknik: hvordan brædderne overlapper, og hvilken vej vandet ledes.
- 01Vandret på klink (overlap): brædderne lægges vandret og overlapper nedad som skæl, så vandet altid ledes ud over det underliggende bræt — en klassisk, meget vejrbestandig løsning.
- 02Lodret på klink / lodret med dæklister: brædderne står lodret; samlingerne dækkes af overlæg eller en dækliste, så vandet løber lige ned.
- 03Listedækket (bræt-på-bræt): underbrædder med mellemrum og overliggende dæklister, der skjuler åbningerne — giver en dyb, skyggerig facade og god plads til bevægelse.
- 04Pløjet (not og fjer): brædderne samles i not og fjer; velegnet, men samlingen skal vende, så den ikke fanger vand — typisk anbefales pløjet beklædning ikke vandret udendørs uden omtanke, fordi noten kan samle vand.
Det ventilerede hulrum
Bag beklædningen sidder afstandslister, der løfter brædderne fri af vindspærren og skaber et ventileret hulrum. Luften skal kunne strømme frit ind forneden og ud foroven, så fugt føres bort. Uden den frie luftstrøm bliver hulrummet en fugtfælde.
Ved lodret beklædning kan der være brug for en dobbelt lægtning (krydsende lister), så luften kan passere bag de lodrette brædder. Insektnet/fuglegitter i åbningerne holder skadedyr ude uden at lukke for luften.
Vælg træ efter miljøet — brugs- og holdbarhedsklasser
Udvendigt træ udsættes for fugt og biologisk nedbrydning, og det skal vælges derefter. To standarder styrer valget: DS/EN 335 definerer brugsklasser (use classes) for det miljø, træet sidder i, og DS/EN 350 klassificerer træarters naturlige holdbarhed mod svamp og insekter.
| Standard | Beskriver | Relevans for facade |
|---|---|---|
| DS/EN 335 | 5 brugsklasser efter fugtpåvirkning | Facade over terræn = typisk brugsklasse 3 (fugt, ikke jordkontakt) |
| DS/EN 350 | Træarters naturlige holdbarhed (svamp/insekt) | Vælg holdbar kerneved eller beskyt træet |
| DS/EN 351 / imprægnering | Trykimprægneret træ | Når arten ikke selv er holdbar nok |
Kilde: DS/EN 335 (brugsklasser) og DS/EN 350 (holdbarhedsklasser), jf. trae.dk – Holdbarhed. En facade er en udendørs, ventileret flade over terræn uden vedvarende jord- eller vandkontakt — det svarer typisk til brugsklasse 3. Vælg enten en træart med tilstrækkelig naturlig holdbarhed (kerneved) eller korrekt imprægneret/beskyttet træ; splintved af ikke-holdbare arter uden beskyttelse hører ikke til på en facade.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.