En let skillevæg er en af tømrerens daglige opgaver: et skelet af træ eller stål, beklædt med gips og udfyldt med isolering. Her er skelettyperne, enkelt/dobbelt/forskudt beklædning, sammenhængen med pladeformat og cc, brand- og lydskillende opbygninger og de tætninger, der afgør, om væggen holder, hvad den lover.
Indledning
En let skillevæg er en ikke-bærende væg, der deler et rum uden at bære etagerne over. Den bygges som et skelet — lodrette stolper mellem en bund- og en topskinne — beklædt med plader på begge sider og som regel udfyldt med isolering i hulrummet. Det lyder enkelt, men det er en væg, hvis egenskaber (lyd, brand, ophæng af ting) helt afhænger af, hvordan skelettet og beklædningen sættes sammen.
Skelettet — træ eller stål
Skelettet kan være træ (typisk 45 × 70 eller 45 × 95 mm reglar) eller tyndpladestål (galvaniserede profiler). Stålskelet er let, retvinklet og rådner ikke, og det bruges i stigende grad indvendigt. Profilerne har to roller: en vandret skinne (spor) i gulv og loft, og lodrette stolper (regler), der klikkes ned i skinnerne.
- 01Stålskinne (Knauf »UW«, Gyproc »S-profil«): den vandrette bund- og topskinne, som stolperne står i.
- 02Stålstolpe (Knauf »CW«, Gyproc »R-profil«): den lodrette regel; leveres i bredder som 45, 70, 95 og 120 mm — bredden vælges efter væggens højde og krav til lyd/installationer.
- 03Træskelet: 45 × 70 eller 45 × 95 mm; kræver tørt, retvinklet træ, så væggen ikke arbejder og revner i pladesamlingerne.
- 04Bredere profil/regel giver plads til mere isolering og et større hulrum — og dermed bedre lyd.
Stolpeafstanden (cc) er ikke fri: den bindes til pladeformatet, så pladernes langkanter altid rammer en stolpe. En 900 mm plade passer til cc 450 mm, en 1200 mm plade til cc 600 mm (se artiklen om centerafstand). Ved lofter, høje vægge og fliseunderlag vælges ofte den tættere cc 450 mm for stivhedens skyld.
Beklædningen — enkelt, dobbelt, forskudt
Antallet af pladelag er den vigtigste knap på væggens ydeevne. Ét lag gips på hver side er den enkleste væg. To lag på hver side (dobbeltbeklædning) giver mere masse og lukker samlingerne, fordi lagene forskydes, så pladesamlingerne aldrig ligger over hinanden — det forbedrer både lyd og brand markant.
- 01Enkeltbeklædning (1 + 1 lag): simple, ikke lyd- eller brandkrævende vægge.
- 02Dobbeltbeklædning (2 + 2 lag): forskudte samlinger, bedre lyd og brand — standard for boligadskillende og brandskillende vægge.
- 03Forskudt/dobbelt skelet: to adskilte rækker stolper på hver sin skinne, så de to vægsider ikke har fælles stolpe. Bryder lydens vej gennem skelettet (se lydartiklen) og bruges, hvor der stilles høje lydkrav.
- 04Gipspladetykkelser: 12,5 mm er standard; 15 mm bruges til brand (»fireline«) og robuste/hårde plader. Vælg pladetype efter kravet, ikke efter hvad der lige er på pladsen.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.