Terrændæk mod jord — opbygning og radonsikring

Et terrændæk er den gulvkonstruktion, der ligger direkte på jorden i stueetagen. Det skal løse tre opgaver samtidig: bryde den fugt, der ellers stiger op af jorden, isolere så gulvet ikke er koldt og taber energi, og standse radon — en radioaktiv jordluftsgas — i at trænge op i boligen. Selve betonstøbet er geometri (se betonartiklen); her handler det om lagene og tætheden.

Et typisk terrændæk bygges op i en fast rækkefølge over den afrettede, komprimerede råjord: et kapillarbrydende lag, isolering, betonpladen og til sidst gulvbelægningen (ofte med gulvvarme støbt ind). Den præcise opbygning afhænger af projektet, men princippet — fugtbrud nederst, isolering, tæt plade øverst — er gennemgående.

• 01Afrettet, komprimeret bund: et stabilt, bæredygtigt underlag uden bløde lommer.
• 02Kapillarbrydende lag: et groft materiale, der bryder den opstigende jordfugt (se nedenfor).
• 03Isolering: trykfast isolering under (og evt. langs randen af) betonpladen.
• 04Betonplade: den bærende, lufttætte flade — også husets primære radonspærre.
• 05Gulvvarme og belægning: fordelerlag/slidlag med gulvvarmerør og den synlige gulvbelægning.

Jord suger vand opad ved kapillarvirkning — som en sukkerknald, der trækker kaffe op. Et kapillarbrydende lag er et groft materiale med så store porer, at kapillarkraften brydes, og vandet ikke kan stige videre op i konstruktionen. Det udføres typisk af groft, vasket, kapillarbrydende materiale (grove singels/nøddesten eller letklinker/leca).

Terrændækket skal opfylde et U-værdikrav som resten af klimaskærmen. For nybyggeri er mindstekravet U ≤ 0,20 W/m²K, og ved renovering strammes det vejledende til ned mod U ≤ 0,10 W/m²K (se energiartiklen). Det kræver et tykt lag trykfast isolering (typisk EPS/XPS) under pladen. Langs ydervæggen bruges desuden randisolering for at bryde kuldebroen dér, hvor plade, fundament og ydervæg mødes.