Grundlæggende materialelære for tømreren: nåletræ vs. løvtræ, kerneved og splintved, årringe og kviste, og hvordan konstruktionstræ styrkesorteres — visuelt eller maskinelt — og ender i styrkeklasser som C18, C24 og C30 efter DS/EN 338.
Indledning
Træ er et levende, retningsafhængigt materiale, og en tømrer, der forstår, hvordan det er bygget op, vælger det rigtige træ til opgaven og undgår de svagheder, der får det til at svigte. Fugtartiklen dækker, hvordan træ bevæger sig med fugten; her handler det om selve materialet — arterne, opbygningen og den sortering, der afgør, om et stykke træ må bruges bærende.
Nåletræ og løvtræ
Træ deles i to store familier. Nåletræ (bl.a. gran og fyr) vokser hurtigt, er let og forholdsvis blødt og er langt det mest brugte til bærende konstruktioner i Danmark — spær, bjælker, reglar. Løvtræ (bl.a. eg, bøg, ask) er som regel tungere, hårdere og stærkere, men dyrere, og bruges mest til gulve, trapper, møbler og steder, hvor slidstyrke eller udseende tæller.
- 01Gran: det almindeligste konstruktionstræ — let, ret og til at arbejde med; bruges til det meste bærende skelet.
- 02Fyr: lidt tungere og mere harpiksholdigt end gran; kerneveddet er mere holdbart, og fyr bruges bl.a. til vinduer og udvendigt træ.
- 03Eg: stærkt, tungt og naturligt holdbart løvtræ; til gulve, trapper, udvendige detaljer og hvor holdbarhed uden imprægnering ønskes.
- 04Bøg: hårdt og stærkt, men lidt holdbart udendørs; mest til gulve, trin og indendørs brug.
Sådan er stammen bygget op
Skærer man en stamme over, ses opbygningen i ringe udefra og ind: barken yderst beskytter; lige inden for den sidder det tynde, levende kambium, hvor væksten sker; derefter splintveddet, og inderst kerneveddet omkring marven i midten. Forskellen på splint og kerne er vigtig for tømreren.
- 01Splintved: det yderste, lyse ved. Det er træets »rørsystem«, der leder vand op i det levende træ — det optager derfor let fugt og er mindre holdbart mod råd.
- 02Kerneved: det indre, ofte mørkere ved. Cellerne er ikke længere aktive, og hos flere arter (fx fyr og eg) er kerneveddet mere holdbart, tørrere og mere formstabilt end splintveddet.
- 03Årringe: hver ring er ét års vækst med lys, blød forårsved og mørkere, tættere sommerved. Smalle, tætte årringe betyder ofte langsom, ensartet vækst og et stærkt træ.
- 04Marv: den bløde midte; brædder skåret gennem marven har tendens til at revne og bør undgås i synligt og bærende arbejde.
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.