Vådrum — tømrerens underlag og vådrumssikring

Et vådrum — bad og bryggers — er et af de mest fugtbelastede rum i huset, og skader dér er dyre og skjulte. Tømrerens del ligger under det, man ser: bagvægge, gulvopbygning med fald og det pladeunderlag, som vandtætning og fliser bagefter påføres. Er underlaget slapt, fugtfølsomt eller uden fald, holder den efterfølgende tætning ikke — uanset hvor godt flisearbejdet er.

Et vådrum inddeles i zoner efter, hvor meget vand fladen udsættes for. Den våde zone (omkring bruser og badekar) har de strengeste krav, mens den øvrige, mindre belastede del af rummet har lempeligere krav. Zonerne afgør, hvilke materialer og hvilken tætning der må bruges hvor.

• 01Vådzone: fladerne omkring bruseren/karret, der direkte oversprøjtes — her stilles de højeste krav til underlag og vandtætning.
• 02Øvrig/fugtig zone: resten af rummet, der påvirkes af fugt og damp, men ikke direkte vandstråler.
• 03Hele gulvet regnes som vådt: gulvet skal altid kunne tåle vand og have fald mod afløbet.

Fliser og vandtætning tåler ikke, at underlaget bevæger sig — så revner tætningen, og vandet trænger ind. Derfor skal et vådrums­underlag være både stift og fugtbestandigt. Almindelig gips hører ikke til i vådzonen; her bruges godkendte, fugtbestandige vådrumsplader (fx cementbaserede plader) på et skelet, der er sat tættere end en normal væg for at give den nødvendige stivhed.