Kuplet endebund

Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En sfærisk klokkebund: en øvre halvkugle (kappen) med et lige cylindrisk skørt under ækvator. Kappen er en ren kugleflade med radius lig halvdelen af diameteren.

Bunde og dæksler på tanke, beholdere og trykkar, hvor en kuppelform fordeler trykket og samtidig giver et lige skørt at svejse fast til den cylindriske kappe.

Smed, industritekniker og skibsmontør på tank- og apparatbyg; teknisk isolatør laver kappen udenom. Bunde og dæksler på tanke og beholdere.

Stål eller rustfri tankplade 2–8 mm, presset fra en ronde eller svejst af petaler. Isoleringskappen udenom er alu/rustfri 0,5–1,0 mm.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Yderkappe: src/lib/sortiment.ts (pladekappe alu/alu-zink/rustfri 0,5–1,0 mm) + src/lib/calculations.ts (overlæg, «Faglig Regning», BAI 2024). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Gore-/lune-metoden

Til kugler og kupler, der ikke kan udfoldes rent — de deles i smalle 'appelsinbåde' (gores).

En kugleflade kan ikke foldes helt fladt, så den deles i N ens lune-blade. For hvert blad afsættes meridianbuen (sand bue R·vinkel) som en lodret midterlinje, opdelt i stationer. I hver station måles bladets halve bredde (π·R·sin/N) ud til begge sider, og punkterne forbindes til et spidst, symmetrisk blad. Alle blade er ens.

Diameter — Diameter

Ydre diameter over ækvator i mm; radius R = Diameter/2 og styrer hele kuplens krumning.

Skørt-højde — Skørt-højde

Højden i mm af det lige cylindriske stykke under ækvator (0 = ingen skørt).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Vælg antal blade N (fx 12). Kuplen deles i N ens lune-blade, der hver dækker 360°/N af omkredsen.
2. 02Sæt R = Diameter/2. Meridianbuen går fra ækvator (vinkel 0°) til polen (90°); dens sande længde er en kvart storcirkel = R·(π/2).
3. 03Tegn denne meridianbue som en lodret midterlinje på pappet i fuld størrelse (R·π/2) og del den i fx 6 lige stationer fra ækvator op mod polen.
4. 04Hver station svarer til en breddevinkel φ (0°, 15°, 30°, 45°, 60°, 75°, 90°). I hver station måles bladets halve bredde ud til BEGGE sider af midterlinjen: halv bredde = π·R·cos(φ)/N (bredest ved ækvator, 0 ved polen).
5. 05Forbind alle yderpunkterne med en jævn kurve til et spidst, symmetrisk blad, der ender i en spids ved polen.
6. 06Klip ét blad og brug det som skabelon til alle N ens blade. Buk dem let på langs og saml dem kant-mod-kant til kuplen.
7. 07Skørtet er en ren cylinder og udrulles for sig som et rektangel: bredde = π·Diameter, højde = Skørt-højde. Det svejses fast langs ækvator.

Flere blade (fx 16–24) giver en rundere kugle med mindre kantbukning, men mere svejsning; 12 er den klassiske afvejning. Husk svejsesvind på bladbredderne hvis pladen er tyk.

• ·En kugleflade har Gauss-krumning ≠ 0 og kan IKKE foldes rent fladt (Theorema Egregium) — den deles i lune-blade/petaler eller presses fra en ronde. Et «fladt mønster» af en kuppel lyver.
• ·Tykkelsen efter presning er IKKE t: 10–20 % tynding i knækket. Angiv «kontrolmål efter presning».
• ·Skørtet er en ren cylinder og udrulles for sig (bredde = π·D, højde = skørt-højde) — kun kuplen deles i blade.

15 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren giver GEOMETRIEN til en endebund — den dimensionerer ikke tryk. Trykbærende beholdere er certificeret udstyr og skal beregnes efter DS/EN 13445-3 (og over PED 2014/68/EU's klassegrænser også godkendes derefter).
• Krone- og knækradius følger DIN 28011 (R = D, r = 0,1·D) hhv. DIN 28013 (R = 0,8·D, r = 0,154·D). Standardernes egne tabeller over tykkelser, lig kant h₁ og tolerancer er IKKE gengivet her — slå dem op i standarden; værktøjet opfinder dem ikke.
• Tykkelsen efter presning er ikke pladetykkelsen: materialet tyndes typisk 10–20 % i knækket, mest på den dybeste form. Styrke- og vægtberegninger skal bruge den PRESSEDE tykkelse, målt på et færdigt emne.
• Ronde-diameteren er et INTERVAL og et STARTmål, ikke et facit. Hvor imellem arealbevarelse og meridianbue emnet lander afhænger af værktøj, holdekraft og smøring — derfor beskæres bunden efter presning.
• Segment-varianten (gores) er TILNÆRMET. Hvert blad er (π/n)/sin(π/n) − 1 bredere end den korde det skal spænde over, og den forskel skal formes ind i pladen. Bladene passer ikke plant.
• Hygiejne-reglerne (fald ≥ 3° mod ét lavpunkt, ingen spalter, rundsøm ude af knækket) følger EHEDG's principper. De erstatter ikke en godkendelse efter forordning (EF) 1935/2004 eller en HACCP-vurdering.
• Rundsømmen mod kappen bærer ikke et kanttillæg på en kuplet bund: motoren har endnu ingen kortlægning fra rand til skærekontur for «kalot» og «ikke-udfoldelig». Sik, overlæg og rodåbning skal lægges til i hånden dér.