Overliggere, stik og åbninger i murværk

Hver gang der skæres et hul i en mur til en dør eller et vindue, skal murværket ovenover bæres. Det er overliggerens opgave: at optage lasten fra murværk (og ofte etagedæk og tag) over åbningen og føre den ned i murpillerne ved siderne. Åbninger optræder på næsten enhver opgave, og en forkert udført overligger er både en statisk og en revnemæssig fejl.

Murværk har en indbygget evne til at »hvælve« lasten uden om en åbning: en tænkt trykbue fører en del af vægten ud til siderne, så overliggeren i mange tilfælde kun skal bære murværket inden for et trekantet felt over åbningen plus eventuelle punktlaster (fx en dragerende bjælke). Men buevirkningen forudsætter, at der er tilstrækkelig mur over og ved siden af åbningen — ved åbninger tæt under et dæk eller tæt ved et hjørne kan den ikke regnes med, og så bærer overliggeren mere. Den præcise last bestemmes af den projekterende.

Buevirkningen kan konkretiseres. Regnes lastfeltet over åbningen som en ligesidet trekant med ~60° grundvinkler (som i EC6-Kogebogen), er det i grove træk kun murværket inden for den trekant, overliggeren skal bære — plus eventuelle punktlaster oppefra (dæk, tag, drager).

• 01Præfabrikeret tegloverligger — en armeret teglbjælke med samme facadeudtryk som murværket. Leveres CE-mærket med en ydeevnedeklaration (DoP) efter DS/EN 845-2.
• 02Stålbjælke / vinkeljern — varmforzinket eller rustfast stålprofil, ofte skjult, der bærer skalmuren over brede åbninger.
• 03Armeret in-situ teglbjælke — muret på stedet med armering lagt i de nederste liggefuger, der optager trækket.
• 04Betonoverligger — præfabrikeret eller in-situ, brugt i bagmur og hvor lasten er stor.